Apotekerforeningen udgiver hvert år en oversigt over danskernes forbrug af lægemidler, apotekernes sundhedsydelser, medicinpriser og meget mere. I den nye udgave, som vedrører perioden 2023-2024, kan du få et hurtigt overblik over den danske apoteksmodel med fokus på sundhed og medicinsikkerhed, uvildighed, konkurrence, lave medicinpriser og høj tilgængelighed.

 Du kan blandt andet læse, at:

  • der er åbnet 213 nye apoteker siden apotekerloven blev moderniseret i 2015
  • apotekerne havde 51 millioner kundebesøg i 2023
  • danskerne brugte lægemidler for omkring 30 milliarder kroner i 2023
  • det mest brugte lægemiddel er som tidligere år det kolesterolsænkende middel atorvastatin
  • det lægemiddel, der på apotekerne blev brugt flest penge på, var diabeteslægemidlet semaglutid
  • det forventes, at regionernes udgifter til medicintilskud i 2024 vil være cirka 7 procent lavere end året før
  • Danmark har Europas laveste priser på kopimedicin
  • apotekerne sikrer danskerne en besparelse på 3,4 milliarder kroner ved at tilbyde det billigste lægemiddel
  • 90 procent af danskerne er tilfredse eller meget tilfredse med apotekerne

Læs hele årbogen Lægemidler i Danmark 2022-23