Samarbejde mellem apotek og læge skaber succesfuld seponering

Når medicin ikke længere vurderes til at være hensigtsmæssig og gavnlig for borgeren, bør den selvsagt seponeres. Men undersøgelser viser, at især borgere, der lider af flere kroniske sygdomme og får mange forskellige lægemidler på én gang, ofte tager medicin, som de ikke længere har en gavnlig effekt af, og som oven i købet kan give dem bivirkninger.

Selve beslutningen om seponering tages typisk alene af den praktiserende læge. Men i et netop afsluttet projekt i Grenaa har apoteket arbejdet tæt sammen med et lokalt lægehus om at udvikle og afprøve en fælles indsats for seponering af uhensigtsmæssigt forbrug af medicin. Resultaterne fra projektet viser, at apoteket med stor fordel kan spille en rolle og støtte både læger og borgere i processen omkring seponering.

Den samme medicin igen og igen
Lars F. Nørgaard er apoteker på Grenaa Apotek. Han forklarer, at de på apoteket ofte oplever, at borgerne kommer med recepter på den samme medicin igen og igen. Det gælder blandt andet protonpumpehæmmere (PPI), som er et lægemiddel til behandling af mavesår, som mange erfaringsmæssigt tager for længe, og som derfor blev det præparat, projektet i Grenaa valgte som fokusområde for seponeringsindsatsen.

“Så står vi med vores farmaceutiske baggrund og tænker, om fru Jensen nu også bare skal blive ved med at tage den medicin, eller om det måske er unødvendigt eller ligefrem uhensigtsmæssigt. Men det kan være svært at gøre noget ved. Vi kan normalt ikke bare ringe op til lægen og spørge til, om det kunne overvejes, at fru Jensen skulle trappes ud af et lægemiddel”, siger Lars F. Nørgaard.

Tid er en barriere
Set fra de praktiserende lægers synsvinkel er manglende tid en af de vigtigste barrierer for seponering i forhold til nogle lægemidler.

“Når man skal trappe en patient ud af medicin, skal man igennem en vis periode for at finde ud af, om patienten nu også kan undvære medicinen. Og så kan der i visse tilfælde også gå noget tid, hvor kroppen reagerer, som om den har behov for medicinen - også selv om den egentlig ikke har behov. Det kræver tid, tæt monitorering og dialog med patienten, hvis det skal blive en succes”, siger Hans Christian Kjeldsen, praktiserende læge hos Lægefællesskabet i Grenaa, som er det lægehus, der har deltaget i projektet.

Udnyt apotekets kompetencer
Men et tæt og formaliseret samarbejde mellem apotek og praktiserende læge kan løse nogle af de problemer med seponering, som både apoteket og lægen oplever. Det har projektet fra Grenaa demonstreret.

“Først og fremmest er det ret afgørende, at man har en god kontakt til apoteket, for at ting kan lykkes. Det fremmer sådan et projekt i sig selv. Vi havde i forvejen et rigtigt godt samarbejde med apoteket, så vi fandt det oplagt at gå med i projektet.

Apoteket har nogle kompetencer og muligheder i forhold til seponering, som det er oplagt at udnytte. For eksempel at de kan tage nogle af de samtaler om seponering med borgerne, som vi læger normalt tager, men som tager meget tid. Det er jeg helt tryg ved, så længe vi har en fælles forståelsesramme af seponeringsindsatsen”, fortæller Hans Christian Kjeldsen.

Fælles forståelse af afgørende
Netop en fælles forståelse af seponering var afgørende for parterne at have på plads, inden den konkrete indsats overfor borgerne skulle begynde i maj 2021. Derfor satte apoteket og lægerne sig ned sammen med Pharmakon, som faciliterede projektet, og aftalte præmisserne for samarbejdet.

Lars F. Nørgaard fortæller: “Vi blev enige om, at både vi på apoteket og lægerne kunne identificere borgere, hvor vi vurderede uhensigtsmæssig forbrug af PPI. Hvis vi blev opmærksomme på en borger, gav vi lægen besked via en korrespondancemeddelelse, og herefter vurderede lægen, om PPI kunne seponeres. Hvis lægen havde en borger i målgruppen, skrev han en besked til os i bemærkningsfeltet på den elektroniske recept”.

Hvis patienten ønskede seponering af PPI, afholdt apoteket en samtale med borgeren og initierede seponering. Apoteket fulgte op på samtalen med borgeren efter henholdsvis to og fire uger. Efter anden opfølgning sendte apoteket en korrespondancemeddelelse til lægen med opsummering af aftaler og udfald af seponeringsindsatsen.

“Vi kan bruge vores farmaceutiske faglighed til at hjælpe borgeren med at trappe ud af medicinen. Vi kan fortælle om symptomer ved nedtrapningen og spørge ind til, hvordan det opleves. Samtidig har vi også et overblik over borgerens øvrige medicinforbrug. På den måde er vi helt tæt på borgeren hele vejen igennem seponeringsforløbet”, siger Lars F. Nørgaard.

Borgernes medicinforbrug nedbragt
I projektperioden blev der gennemført en seponeringsindsats for 17 patienter, og 16 af de 17 patienter fik seponeret PPI. Seponering for de 16 patienter dækker over én patient, som helt stoppede med at bruge PPI, seks patienter, som anvendte PPI ved behov efter indsatsen, og ni patienter, som reducerede deres dosis til vedligeholdelsesdosis én gang dagligt.

Både apotekeren og den praktiserende læge er ikke i tvivl om, at projektet har betydet, at flere borgere har fået reduceret, eller er kommet helt ud af, et uhensigtsmæssigt forbrug af syrepumpehæmmere.

“Grundlæggende skal man jo kun tage den medicin, man har brug for. Men ud over det helbredsmæssige har det også en økonomisk fordel for borgeren. Og i sidste ende også for samfundet, der sparer penge til medicintilskuddet”, siger Lars F. Nørgaard.

Konkret kanal til at gøre noget
Ud over de konkrete resultater mener Hans Christian Kjeldsen, at projekt har styrket lægernes fokus på seponering.

“Vi er blevet endnu skarpere til at seponere - både med og uden apotekets medvirken. Der er ingen tvivl om, at vi får en effekt, som går langt ud over projektperioden, og så er jeg overbevist om, at enhver situation, hvor patienten oplever, at apoteket og lægen trækker i samme retning, er meget hensigtsmæssigt i alle sammenhænge”, siger den praktiserende læge fra Grenaa.

Lars F. Nørgaard er især glad for, at apotekets faglighed kan komme i spil, og at der åbnede sig en konkret kanal til at gøre noget, når der kommer en borger på apoteket med behov for seponering.

“Og så har samarbejdet med lægerne været rigtigt godt. Lægefællesskabet tænker ofte anderledes og finder overskud til at deltage i den her slags projekter, som er til gavn for borgerne og samfundet”, siger han.

Ifølge Hans Christian Kjeldsen vil det være oplagt at bruge modellen på seponering af andre medicintyper end PPI.

“Benzodiazepiner er en af de medicintyper, hvor det ville være hensigtsmæssigt med en håndholdt indsats fra apoteket. Skulle jeg vælge, så ville jeg tage fat på brugen af NSAID-præparaterne. Primært fordi der er så meget uhensigtsmæssig brug af dem blandt de over 65-årige”, siger den praktiserende læge fra Grenaa.

Fakta: Seponering ad medicin - et samarbejde mellem apotek og læge 

Grenaa Apotek og Lægefællesskabet, Grenaa, har med hjælp fra Pharmakom i perioden juni-oktober 2021 udviklet og afprøvet en indsats for seponering af uhensigtsmæssig medicin - med fokus på protonpumpehæmmere (PPI) i samarbejde mellem et apotek og et lægehus.

En seponeringsguideline med kriterier for seponering af PPI blev brugt af apotek og lægehus i deres vurdering af, om patienten kunne seponere deres brug af PPI.

Indsatsen bestod af en tostrenget inklusion, hvor både apotek og lægehus kunne identificere patienter (hvor anvendelsen af PPI blev vurderet uhensigtsmæssig). Den validerede guideline for seponering af PPI, Seponering af protonpumpe-hæmmer hos patienter over 18 år i almen praksis fra Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, blev anvendt ved inklusion og vurdering hos både lægehus og apotek.

17 patienter gennemførte i projektet en seponeringsindsats. 16 af de 17 patienter fik seponeret PPI. Seponering for de 16 patienter dækker over én patient, som helt stoppede med at bruge PPI, seks patienter, som anvendte PPI ved behov efter indsatsen, og ni patienter, som reducerede deres dosis til vedligeholdelsesdosis eén gang dagligt.

Både lægehus og apotek har været meget tilfredse med samarbejdet og ser en værdi for patienten i samarbejdet.