Konsekvenser af ny apotekerlov
Årsagerne til de udfordringer, som undersøgelsen afdækker, skal findes i konsekvenserne af den nye apotekerlov fra 2015, lyder konklusionen på baggrund af 15 uddybende kvalitative interviews.
Antallet af apoteker er steget med over 60 % i perioden, og det fører nogle steder til underbemanding, hyppig rotation mellem apoteksenheder og en oplevelse af jævnligt at blive kaldt på arbejde på sin fridag – alle faktorer, der, ifølge undersøgelsen, påvirker det psykiske arbejdsmiljø negativt. Ikke mindst fordi det ofte betyder, at farmaceuterne ikke i tilstrækkelig grad har tid til faglige opgaver – både i relation til den grundige kunderådgivning og øvrige opgaver af faglig karakter.
Formand for Apotekerforeningen Jesper Gulev Larsen ser med stor alvor på rapportens konklusioner – ikke mindst i lyset af, at den bekræfter billedet i VIVE’s undersøgelse af farmakonomernes arbejdsmiljø fra sidste år.
”Nu har vi to undersøgelser, der peger på enslydende udfordringer med arbejdsmiljøet på apotekerne. Det må vi tage dybt alvorligt,” siger formanden og fortsætter:
”Vi må erkende, at moderniseringen af sektoren i 2015, der på mange måder har været en succes, har en bagside. Det har en pris, at apotekerne skal bemande så mange flere enheder uden at have fået tilført flere midler,” siger Jesper Gulev Larsen.
Undersøgelsen bekræfter i øvrigt, ifølge formanden, på mange punkter kendt viden – herunder også, at apotekernes rekrutteringsudfordringer har konsekvenser for arbejdsmiljøet. I øjeblikket skønnes 150-200 farmakonomstillinger på apotekerne at være ubesatte. Og det presser, ifølge formanden, medarbejderne.
”Mange apotekere ville gerne sikre en bedre bemanding, men de kan simpelthen ikke rekruttere medarbejdere,” siger han.