Mennesker med diagnoser som ADHD og autisme kan have brug for særlig opmærksomhed fra ledelsen for at kunne fungere på jobbet og udfolde deres potentiale. Lykkes man med sin ledelse, kan medarbejdere med neurodivergens, ifølge ledelsesrådgiver Trine Jordahn-Nielsen, blive en stor gevinst for arbejdspladsen.
)
Den nye farmakonomelev kommer for sent. Igen. Apotekeren har taget en snak med hende om, at det er vigtigt at møde til tiden, når man arbejder på et apotek. Ellers går det ud over kollegaerne. Da uddannelsesaftalen blev indgået, fortalte hun, at hun havde en diagnose – en eller anden bogstavkombination, som apotekeren nok har hørt om, men han er usikker på, hvad den dækker over. Han har ikke spurgt nærmere ind. Det hører til privatlivet, tænker han. Og han vil nødig virke som om, han snager. Det fik ham dog til at forklare ekstra grundigt, hvad det indebærer at arbejde på et apotek – herunder, at man skal møde til tiden. Hvorfor gør hun det så ikke?
Eksemplet er tænkt – men et billede på den situation, der kan opstå, når en leder rammer muren i sin bestræbelse på at få en medarbejder med neurodivergens til at leve op til arbejdspladsens krav. Begge parter gør sig umage – men ingen lykkes.
Sådan behøver det dog ikke være. Det ved Trine Jordahn-Nielsen, der har mange års erfaring med ledelse af medarbejdere med forskellige psykiatriske diagnoser og udfordringer.
At være leder for en medarbejder med ADHD, autisme, angst eller en anden af de mange diagnoser, der i disse år er i stigning, kræver en særlig tilgang – en tilgang, som vil være forskellig afhængig af medarbejderens udfordringer. Forstår man det, kan man, ifølge Trine Jordahn-Nielsen, få et godt og positivt samarbejde til begge parters fordel.
Forstå ansvarsprincippet
Først og fremmest må man forstå ansvarsprincippet, understreger hun. Det går ud på, at man som leder tager ansvar frem for at dømme medarbejderen.
”Man må til en start holde op med at se medarbejderen som stædig, doven, umotiveret, ulydig eller kravafvisende. På den måde fralægger man sig både ansvar og handlemuligheder. Man bliver magtesløs,” siger Trine Jordahn-Nielsen.
I stedet bør man bestemme sig for, at det ikke er medarbejderen, der er noget galt med men den kommunikation, man har med vedkommende, den viden, man har, eller de metoder man benytter i samarbejdet.
”Som leder må man stille sig selv spørgsmålet: hvad kan jeg selv gøre, når jeg støder på en udfordring i det daglige arbejde? Hvis man vil have mulighed for at påvirke en medarbejders adfærd, må man finde ud af, hvad man selv kan gøre,” siger hun.
Trine Jordahn-Nielsen holdt oplæg på Apotekerkonferencen den 11. maj 2023.
Trine Jordahn-Nielsen er cand.jur. fra Københavns Universitet, ledelses- og bestyrelsesuddannet med 20+ års erfaring med organisation, bæredygtig for-andring, socialøkonomi, topledelse, styring og rådgivning i offentlige og private virksomheder. Hun er direktør og stifter i virksomheden JURBE§T.