Gå til indhold
Farmakonom

Farmakonomuddannelsen skal være en professionsbachelor

Fremtidens farmakonomer skal uddannes som professionsbachelorer – på niveau med sygeplejersker og andre med mellemlange uddannelser inden for sundhedssektoren. Det skal fremtidssikre uddannelsen og øge uddannelseskapaciteten, så den stigende efterspørgsel efter farmakonomer kan imødekommes.

MERETE WAGNER HOFFMANN

illustration-1---farmaci-3-2023.jpg ILLUSTRATION: MAI-BRITT AMSLER

"Hvis vi skal lykkes med at fastholde farmakonomuddannelsen som en attraktiv uddannelse, er det nødvendigt, at den i højere grad bliver en del af det almindelige uddannelsessystem. Vi tror på, at det vil gøre uddannelsen mere attraktiv og synlig, hvis vi sidestiller den med andre professionsbacheloruddannelser på sundhedsområdet,” siger formand for Apotekerforeningen Jesper Gulev Larsen.

Han peger også på, at det er vigtigt at få øget antallet af studiepladser: ”Vi har hårdt brug for at skrue op for rekrutteringen, for der er rift om farmakonomerne flere steder fra. Og der er ikke noget, der tyder på, at sygehusapoteker og kommuner vil sænke efterspørgslen efter farmakonomer.”

Det er baggrunden for, at Apotekerforeningen sammen med Farmakonomforeningen, de danske sygehusapoteker og Farmakonomskolen er indgået i et udviklingsarbejde med Københavns Professionshøjskole samt Via University College, der hører hjemme i Region Midtjylland.

Målet med samarbejdet er at etablere en professionsbacheloruddannelse i klinisk farmaci, hvor den færdiguddannede fortsat har titel af farmakonom. Ud over at sikre en større uddannelseskapacitet og være mere synlig for potentielle studerende vil den medføre, at de nye farmakonomer kan løse flere og mere komplekse sundhedsfaglige opgaver på tværs af sektorer.

Udvider med skole i Horsens
Parterne bag samarbejdet er enige om, at antallet af studiepladser pr. år på den nye uddannelse skal hæves fra de nuværende 290 til mindst 400 baseret på to årlige optag. Det skal ske ved at åbne endnu et uddannelsessted i Horsens ud over Farmakonomskolen i Hillerød:

”Det skal være muligt at gennemføre den del af uddannelsen, som foregår på skolebænken, vest for Storebælt. Ved at gøre uddannelsen til en del af det ordinære uddannelsessystem gør vi den samtidig mere tilgængelig, og vi sikrer større synlighed. Både af selve uddannelsen og af de gode beskæftigelsesmuligheder, den giver. Alt i alt ser vi det som en fremtidssikring – både for os og for de studerende,” siger Jesper Gulev Larsen.

Men ifølge formanden er det vigtigt, at indgangen til uddannelsen stadig er en uddannelsesaftale med et apotek, samt at apoteket fortsat kan rekruttere de studerende lokalt med mulighed for, at de kan blive boende i lokalområdet under uddannelsen.

”Dermed håber vi, at mange færdiguddannede farmakonomer også fremover ønsker at blive på apoteket efter endt uddannelse. Det er en forudsætning for at fastholde den gode apoteksdækning i hele landet. Vi har brug for dem,” siger han.

Større synlighed
Farmakonomskolens rektor Lotte Fonnesbæk understreger, at uddannelsen udvikles fra et godt niveau. Farmakonomuddannelsen er i dag på niveau med en professionsbachelor, fastslog
en niveauvurdering fra Danmarks Akkrediteringsinstitution i 2020. Lotte Fonnesbæk peger derfor på, at de forestående ændringer vil gøre en god uddannelse endnu bedre.

”Desuden vil uddannelsen blive mere synlig for de uddannelsessøgende, når den bliver en del af det almindelige uddannelsessystem og dermed den koordinerede tilmelding. Det giver os en mere tydelig placering i UddannelsesGuiden, hvor Børne- og Undervisningsministeriet samler al relevant information for unge om uddannelsesmuligheder. Desuden får vi tydeligere vist de muligheder, der er for at videreuddanne sig efter endt uddannelse,” siger hun.

Farmakonomuddannelsen er i dag at finde under den mindre synlige kategori ’andre uddannelser’ i UddannelsesGuiden.

illustration-2---farmaci-3-2023.jpg ILLUSTRATION: MAI-BRITT AMSLER

Fortsat lokal forankring
Jesper Gulev Larsen er enig i, at de farmakonomer, der i dag er under uddannelse eller er færdiguddannede, har en fantastisk god uddannelse. Derfor er det afgørende for foreningens bestyrelse, at udviklingen af uddannelsen ikke går ud over de gode ting, der kendetegner den i dag. Det gælder eksempelvis, at uddannelsen fortsat er forankret i en form for aftale med et apotek, at de studerende kan blive boende i lokalområdet under uddannelsen, at der tilbydes logi under skoleophold, at der er en høj grad af praktik, og at denne er lønnet.

”Det er rammerne for det udviklingsarbejde, som Apotekerforeningen indgår i. Vi arbejder for at bevare de positive kendetegn, som de studerende og apotekerne sætter pris på ved uddannelsen. Det har altid været en styrke, at man kan blive boende i lokalområdet, mens man uddanner sig. Derfor skal der fortsat være tilbud om kost og logi, når de studerende samles på skolerne til undervisning,” siger Jesper Gulev Larsen og glæder sig over, at parterne bag udviklingsarbejdet er enige i denne målsætning.

Der er også enighed om, at der skal være en høj grad af praktik i uddannelsen, og at den så vidt muligt skal være lønnet.

En kompleks opgave
Man ændrer dog ikke en uddannelse med et fingerknips. Ifølge Lotte Fonnesbæk er det en kompleks opgave, fordi der er mange elementer, der skal være på plads, og fordi der er mange interesser på spil.

”Vi har brugt en del tid på at arbejde med detaljerne i uddannelsen. Vi skal finde ud af, hvad de studerende skal lære på hvilke semestre, og hvordan vi får puslespillet med flere praktiksteder og halvårligt optag til at gå op. Samtidig skal vi tage alle interessenterne i ed, ligesom vi sammen med professionshøjskolerne skal udforme en kompleks ansøgning til Uddannelses- og Forskningsministeriet for overhovedet at få lov til at gå videre i udviklingsarbejdet,” fortæller hun.

Første delmål i arbejdet er en såkaldt prækvalifikation, hvortil der er ansøgningsfrist i september 2023. Ansøgningen skal vurderes af et udvalg under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Hvis udvalget godkender ansøgningen, skal der udformes en bekendtgørelse og en studieordning, hvorefter uddannelsen kan optages i Det Koordinerede Tilmeldingssystem.

Parterne forventer, at dette arbejde er på plads, så de første studerende kan optages på den nye uddannelse i september 2025.

Stadig en del at afklare
”Der er fortsat mange ubekendte og ubesvarede spørgsmål om den nye uddannelse og de ændringer, det vil medføre. Vi arbejder løbende på at udbore en række detaljer, og så må vi se, hvordan ministeriet tager imod vores udspil til en prækvalifikation,” siger Lotte Fonnesbæk. Også spørgsmålet om finansiering af kostskoleopholdet skal afklares. Dette ophold er i dag en del af apotekernes bruttoavanceaftale med Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

På Farmakonomskolen er man allerede i gang med at tilpasse den eksisterende uddannelse, så den på en række parametre følger rammerne for en professionsbachelor – et arbejde, der har stået på i et stykke tid. Eksempelvis har man tilpasset rammerne for studiebesøget på andet år.

Farmakonomskolen fortsætter i øvrigt med at optage 290 nye farmakonomstuderende hvert år, indtil den nye uddannelse er på plads.

Nedslag: Fra apoteksassistent til farmakonom

  • 1958: Apoteksassistentuddannelsen etableres.
  • 1969: Apoteksassistentskolen med tilhørende kollegium indvies i Hillerød - som en del af det nuværende Pharmakon.
  • 1999: 'Apoteksassistent' omdøbes til 'farmakonom' og uddannelsesstedet omdøbes til Farmakonomskolen.
  • 2007: Seneste reformering af uddannelsen.
  • 2025: Efter planen vil uddannelsen fra 2025 blive udbudt som en professionsbacheloruddannelse på linje med andre sundhedsfaglige uddannelser, som for eksempel sygeplejerske og jordmoder.