)
DER HAR DE SENESTE 10 år været en stigning i antallet af borgere fra tredjeverdenslande, som har søgt om at arbejde som farmakonom på et dansk apotek.
I perioden 2017-2021 modtog Lægemiddelstyrelsen i alt 82 ansøgninger. 40 fik tilladelse, mens de øvrige ansøgere aldrig vendte tilbage med den nødvendige dokumentation, hvormed deres ansøgning gik i stå. I perioden fra 2012-2016 var der kun 19 ansøgere, hvoraf to fik tilladelse og fem fik afslag, mens de øvrige ansøgere aldrig meldte tilbage med den nødvendige dokumentation.
Lægemiddelstyrelsen oplyser, at en stor del af dem, der søger, aldrig vender tilbage med den nødvendige dokumentation for deres uddannelse samt danskkundskaber, og ansøgningen går derfor i stå. Langt de fleste, som søger og indsender den nødvendige dokumentation, bliver altså godkendt.
Kigger man på borgere fra tredjeverdenslande, som de seneste år har fået tilladelse til at arbejde som farmaceut på et dansk apotek, er det relativt få. I perioden 2012-2021 søgte i alt 304 farmaceuter, mens kun 20 fik tilladelse. De resterende ansøgere blev ikke afvist, men deres ansøgninger gik i stå på grund af manglende dokumentation.
Kortere vej til job som farmakonom
At der er langt flere, som søger om at komme til at arbejde som farmakonom end som farmaceut, selvom de har en farmaceutuddannelse fra deres hjemland, kan skyldes, at de på den måde hurtigere kommer ud at arbejde på et apotek, og de undgår at tage supplerende fag i universitetsregi.
For at blive godkendt som farmakonom skal ansøgerne i stedet gennemføre et praktikforløb, typisk på 6-12 måneder, som skal munde ud i en positiv evaluering fra apotekeren. Og til sidst skal de bestå egnethedsprøven på Pharmakon, oplyser Lægemiddelstyrelsen