Efter et par år på pension vendte Lis Reimer tilbage til et arbejde som farmakonom på apoteket. Til glæde for hende selv, ledelsen, kollegaer og kunder på Løve Apotek Nykøbing F.
)
”Hold da op! Er der nogen, der vil ansætte dig!?”, tænkte Lis Reimer for sig selv, da hun for syv år siden blev ringet op af apoteker på Løve Apotek Nykøbing F., Ole Lystrup Iversen.
Han ville høre, om hun kunne tænke sig at arbejde nogle timer om måneden på apoteket. Den dengang 68-årige farmakonom havde på det tidspunkt været en glad og aktiv pensionist i et par år, og hun havde egentlig ikke tænkt sig, at hun nogensinde skulle tilbage på den anden side af skranken på et apotek igen.
Lis Reimer sagde dog ja til at arbejde 20 timer om måneden, og det har hun ikke fortrudt. De 20 timer er siden blevet til 30-40, og hun nyder dem alle.
”Jeg kan da godt vågne op om morgenen og tænke, at i dag ville jeg hellere blive hjemme i haven. Men når jeg først er afsted, er jeg glad hver dag, jeg er på arbejde,” siger Lis Reimer.
Udover kontakten til kunderne, som den nu 74-årige farmakonom sætter stor pris på, er det også følelsen af at være en del af et godt fællesskab på apoteket.
”Vi har gensidig respekt for hinanden på tværs af generationer. Jeg har masser af erfaring og har været med, siden vi fremstillede medicin på apoteket. Men jeg tror ikke, at jeg ved alting. De unge har lært en masse, som jeg ikke har. Det skal man respektere. Det går begge veje,” siger Lis Reimer.
Ikke særlige hensyn
Bortset fra, at hun gerne selv vil bestemme, hvor mange timer, hun kan arbejde, skal der ikke tages særlige hensyn til hende.
”Jeg vil gerne mødes med de samme forventninger og krav som alle andre på apoteket. Også når det gælder efteruddannelse. Der skal ikke gøres forskel. Jeg vil være en del af teamet, selv om jeg er nået en vis alder,” siger Lis Reimer.
Og der stilles da også de samme krav til alle apotekets medarbejdere, når det gælder faglig opdatering. Men derudover er tilgangen individuel, fortæller farmakonom Kim van Heesch Hergot, der er souschef på apoteket.
”Vi går langt for at give folk mulighed for at få det arbejdsliv, de ønsker, og vi har også en del flexjobbere. Det ville måske være nemmere for os, hvis vi havde en masse medarbejdere på fuld tid. Men sådan er det ikke. Og vi skal ikke gøre os til dommere over, hvad den enkelte har brug for. Ung som ældre,” siger Kim van Heesch Hergot.
Passer på medarbejderne
For hende og resten af apotekets ledelse er det afgørende, at apoteket passer på medarbejderne – også når det kræver, at de som ledelse gør noget ekstra.
”Jeg kunne da godt sige, at apoteket bare skal køre, og så er det ærgerligt, at du ikke kan gå til zumba eller nå hjem og tage lille Jens til svømning. Det er bare ikke den slags chef, jeg vil være. Det skal fungere for alle,” siger hun.
Det stiller store krav til de skemaansvarlige, som ind i mellem synes, at Kim van Heesch Hergot giver dem lidt svære arbejdsvilkår.
”Det er ikke altid nemt at få enderne til at nå sammen, men det er en udfordring, vi er nødt til at løse. Vi kan ikke bare slå en stilling op, og så kommer der syv farmakonomer og gerne vil være med. Vi må holde på dem, vi har,” siger souschefen.
Bidrager med noget værdifuldt
Lis Reimer er derfor heller ikke den eneste medarbejder på apoteket, der har passeret den gængse pensionsalder. Og de ældre medarbejdere bidrager ud over de timer, de lægger, med noget værdifuldt til medarbejdergruppen.
”De har historik og en erfaring fra et langt liv på apotek. Det betyder noget i forhold til de ældre kunder. Men i virkeligheden for os alle sammen. De ældre medarbejdere er kulturbærere og har en faglig stolthed ved faget og branchen. Så er der også ting, de yngre har mere styr på. Og det er fint. Vi skal benytte de kompetencer, der er hos de forskellige medarbejdere i stedet for at tænke på, at alle skal være ens”, slutter Kim van Heesch Hergot.