Halvdelen af borgerne havde problemer med deres medicin inden første medicinsamtale. Det viser norske studier, som har fulgt medicinsamtaler hos borgere med hjertekarsygdomme.
)
Medicinsamtaler eller ”medicinstart”, som ydelsen kaldes i Norge, hjælper med at identificere og håndtere lægemiddelrelaterede problemer i forbindelse med opstart på ny medicin. Det viser studier lavet af den norske Apoteksforening og Apotekernes kompetence- og udviklingscenter Apokus i Norge.
De borgere, som havde fået rådgivning om håndtering af bivirkninger ved første samtale, gav i signifikant højere grad udtryk for, at problemerne var løst ved anden samtale, i forhold til de borgere, som ikke havde fået rådgivning.
Ydelsen er med andre ord et godt supplement til den information, som borgeren allerede har fået hos lægen. Det fortæller seniorrådgiver i den norske Apoteksforening Hilde Ariansen.
”Farmaceuten kan svare på spørgsmål, som dukker op, når man starter på ny medicin, og som ellers kan føre til bekymringer og lav motivation for at tage medicinen. Det kan både være praktiske spørgsmål om, hvordan medicinen tages eller om bivirkninger ved medicinen. Sommetider er det en gentagelse af information, som lægen allerede har givet, men som borgeren måske har glemt eller misforstået og har brug for at få genfortalt,” siger hun.
Den norske ydelse svarer til de medicinsamtaler, som tilbydes på de danske apoteker til borgere, der for nyligt er diagnosticeret med en kronisk sygdom. I begge lande består ydelsen af to samtaler, hvor en apoteksfarmaceut blandt andet giver borgeren generel information om medicinen, information om interaktioner med anden medicin, information om, hvordan medicinen tages og råd til, hvordan eventuelle bivirkninger håndteres ud fra borgerens behov.
Hjælp til at håndtere bivirkninger
I de norske studier fulgte man borgere med hjertekarsygdomme, som blev behandlet med statiner eller antikogulantia. Ca. halvdelen (52,4 %) havde lægemiddelrelaterede problemer ved den første medicinsamtale. Den hyppigste udfordring var bivirkninger, som hele 31,4 % var udfordret af, mens 15,6 % ikke havde tilstrækkelig viden om lægemidlet.
Idéen med medicinsamtalerne er netop, at borgerne bliver klædt bedst muligt på til at tage deres medicin, så de kommer godt i gang med behandlingen af den nye kroniske sygdom, fortæller Birthe Søndergaard, som er sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening.
”Medicinsamtalerne er med til at fange de udfordringer, som borgerne kan have med medicinen, og som kan gøre, at de stopper med at tage den. Det kan også være, at de tager medicinen forkert, så de ikke får den optimale effekt,” siger Birthe Søndergaard.
Anden samtale er vigtig
Selvom borgerne i Norge fik hjælp til at håndtere bivirkninger allerede i første samtale, havde 13,9 % nyopståede problemer ved anden samtale. Derfor er det vigtigt, at den anden del af samtalen også gennemføres, siger Hilde Ariansen. Det underbygges også af et igangværende norsk pilotprojekt, som undersøger medicinopstarten hos borgere med diabetes type 2.
”Det igangværende pilotprojekt tyder på, at der i denne patientgruppe er endnu flere, som fortsat har problemer med medicinen ved den anden samtale. Især er der mange, som har spørgsmål i forbindelse med injektion af GLP1-analoger, og vi har derfor rettet op på en del fejlbrug i den forbindelse. De endelige resultater fra pilotprojektet offentliggøres dog først i foråret 2023,” siger Hilde Ariansen om projektet, som den norske Apoteksforening står bag. 165 norske apoteker er med i projektet, som indtil videre har indsamlet data fra 1550 borgere.
Flere går glip af den anden samtale
I Danmarks Apotekerforening har man ikke tal på, hvor mange borgere i Danmark, der både gennemfører den første og den anden samtale. Men man har en fornemmelse af, at der er flere, som kun gennemfører første del af samtalen.
”De foreløbige resultater fra Norge viser vigtigheden af, at der bliver fulgt op på samtalen, da der kan være opstået nye problemer siden start af behandlingen,” siger Birthe Søndergaard. I Norge har man fokus på at få flere borgere til at deltage i den anden samtale, fortæller Hilde Ariansen.
”Vi skal blive bedre til at sørge for, at flere også deltager i den anden samtale. Det har vi stort fokus på blandt andet ved at give personalet oplæringsmateriale med praktiske tips og tips til kommunikationen med borgerne. Vi opfordrer også til, at man allerede ved den første samtale aftaler med borgeren, at farmaceuten ringer vedkommende op, når det er tid til den opfølgende samtale,” siger hun.
Stor tilfredshed
Selvom der er en del, som kun deltager i den første medicinsamtale, viser de norske studier, at der generelt er stor tilfredshed med medicinsamtalerne, og mange vil gerne modtage ydelsen igen, hvis de skulle få brug for opstart af ny medicin på et senere tidspunkt.
I Norge var kvinderne generelt mere begejstrede for ydelsen end mændene, mens de ældre borgere var mere tilfredse med ydelsen end de yngre. De borgere, som havde de længste samtaler med farmaceuten, eller som oplevede, at de fik løst deres problemer med medicinen, var mere tilfredse, end de borgere, som havde kortere samtaler, og som ikke oplevede, at de fik løst deres problemer.
”I Danmark har vi lavet årlige målinger af, hvem der takker ja til en medicinsamtale på apotekerne og gennemført tilfredshedsmålinger blandt de borgere, som har modtaget en samtale. Og i de målinger kan vi kun nikke genkendende til resultaterne fra Norge, ” siger Birthe Søndergaard.