Engang drejede apotekernes arbejdsmiljø sig om rumtemperatur og ergonomiske forhold i skranken. I dag er fokus flyttet til trivsel og ledelse. Anna Mathiasen har været med hele vejen. Snart er det slut, når hun ved årsskiftet forlader jobbet som vicedirektør i CRECEA. Her giver hun apotekerne sine sidste ord med på vejen.
)
Uddelegering, én-til-én-samtaler, feedbackkultur og TRIO. Hvis ordene lyder bekendt, er det formentlig fordi man på et tidspunkt har været omkring Anna Mathiasen. Det er der rigtig mange apotekere, der har. Den engagerede vicedirektør i CRECEA har beskæftiget sig med arbejdsmiljø på apotekerne i mere end tredive år, hvor hun sammen med sine kollegaer har hjulpet med til at udvikle arbejdsmiljøet og styrke trivslen.
Nu er det dog snart slut. Ved årsskiftet har Anna Mathiasen valgt at blive ”arbejdsfri”, som hun kalder det, før hun en dag beslutter at gå officielt på pension.
”Det har været megaspændende at følge den udvikling, der er sket i apotekssektoren de seneste tredive år. Når man talte om arbejdsmiljø dengang, jeg startede, handlede det primært om det fysiske arbejdsmiljø, og om der var gode ergonomiske forhold i skranken. Nu er der kommet lige så meget fokus på det psykiske arbejdsmiljø, fordi man ved, at både apotekerens og medarbejdernes trivsel har stor betydning for, om man har et velfungerende apotek, hvilket i sidste ende er et konkurrenceparameter, som kan ses på bundlinjen,” siger Anna Mathiasen.
Senest har hun gennem det nylige samtaleforløb ”Ledelse af trivsel på apoteket”, sammen med kollegaer talt med mere end hundrede apotekere. Her har hun fået endnu et indblik i de mange udfordringer, som apotekerne står med i deres arbejde.
”Apotekere er det, man kalder ”ejerledere”. Det betyder, at man både skal styre driften og samtidig lede personalet, og det kan være en udfordrende rolle, hvor man ikke bare skal være opmærksom på personalets trivsel, men i høj grad også sin egen trivsel, for ellers kan man ikke holde til det,” siger hun.
Med den nye apotekerlov i 2015, hvor det blev muligt at åbne flere filialer, fulgte også en helt ny ledelsesmæssig rolle for apotekerne.
”I takt med den nye lov i 2015 er apotekernes arbejde med ledelse og trivsel kun blevet endnu vigtigere, fordi mange apotekere har fået et større ledelsesmæssigt ansvar, hvor de pludselig har tre - eller måske fem - afdelinger at holde styr på,” siger Anna Mathiasen.
Uddelegering er afgørende
I sine samtaler med apotekerne har hun derfor ofte talt om vigtigheden af at kunne uddelegere opgaver og ansvar, ikke blot på papiret, men også i praksis – det hun betegner som reel uddelegering og ikke blot formel uddelegering.
”Det er så vigtigt, at man som apoteker kan uddelegere opgaver og ansvar til ledergruppen og videreformidle det til resten af personalegruppen, så apotekeren ikke ender med at blive spurgt om alt muligt, som faktisk er en andens ansvar. Man kan jo lave lakmusprøven og spørge sig selv, om apoteket kunne fungere, hvis man meldte sig syg i tre måneder,” siger Anna Mathiasen.
Hun er klar over, at det er en proces, som kræver, at man får opbygget en stærk ledergruppe, som sammen med tillidsrepræsentanten og arbejdsmiljørepræsentanten samarbejder om trivslen på apoteket.
Anna Mathiasen oplever, at der generelt er stor velvillighed blandt apotekerne til at arbejde med trivslen.
”Der er stor interesse blandt apotekerne i at styrke trivslen og skabe et godt lederskab, og jeg kan mærke, at de virkelig gør deres bedste,” siger hun.
Én-til-én-samtaler er vigtige
Blandt de tiltag, som en del apotekere har haft glæde af, er at indføre én-til-én-samtaler med personalet, hvor der sættes fokus på den enkeltes trivsel.
”Det er vigtigt, at man har de her samtaler med sine medarbejdere, hvor det ikke handler om udvikling og kompetencer, som det gør i den årlige MUS-samtale, men hvor man i stedet spørger: ’hvordan har du det egentlig?’ og ’er der noget, vi kan gøre, for at du får det bedre?’,” siger hun og tilføjer, at det kan være en god idé at gå en tur rundt om bygningen i stedet for at sidde og kigge hinanden i øjnene over et skrivebord, når man tager den slags samtaler.
For mange apotekere er det en ny måde at arbejde med trivsel på, og det er derfor noget, man skal træne: Men i sidste ende er det godt givet ud.
”Jeg har fået tilbagemeldinger fra flere apotekere, som har øvet sig i at have de her samtaler, og de fortæller, at de er blevet godt modtaget af medarbejderne, som føler sig set og hørt,” siger Anna Mathiasen.
Synliggør det usynlige arbejde
Hun har også talt med apotekere om, hvordan det kan være en god idé at fortælle resten af personalet, hvad det er, man som apoteker laver, når man sidder inde på sit kontor i stedet for at hjælpe til i skranken.
”Det er godt, hvis man kan synliggøre noget af det ”usynlige arbejde”, som også er vigtigt – det kan være regnskab eller andre driftsopgaver, som danner grobund for, at resten af apoteket kan fungere. På den måde får personalet en bedre forståelse for apotekerens arbejde, og det bliver tydeligere, at alle arbejder mod det samme mål: nemlig at få apoteket til at fungere,” siger hun.
Fællesskabet er en vigtig lim
Fællesskabet er en vigtig lim I sidste ende handler det om at styrke apotekets fundament, så det kan modstå de udfordringer, der kommer, når der for eksempel er sygemeldinger eller personalemangel, og her fungerer fællesskabet som en vigtig ”lim”, der kan holde apoteket sammen, siger Anna Mathiasen.
”Vi bruger så mange timer på vores arbejde, og derfor er det vigtigt, at der er et godt fællesskab, så man har lyst til at gå på arbejde - og også har lyst til at hjælpe med at få enderne til at nå sammen, når der er brug for det,” lyder budskabet fra Anna Mathiasen.