Årlige temamøder mellem apoteker og praktiserende læger, adgang til laboratoriesvar og mulighed for at indkalde borgere til konsultationer på apoteket. I Holland er apotekerne en fuldt integreret del af det nære sundhedsvæsen på linje med praktiserende læger.
)
Når man går ned til det lokale apotek en lørdag eller søndag i Holland, mødes man af en lukket dør. Det skyldes, at de hollandske apoteker snarere anses som en sundhedsudbyder end en egentlig forretning, og derfor holder de, på lige fod med for eksempel den praktiserende læge, lukket i weekenden. Der findes dog døgnapoteker, hvor det er muligt at hente medicin i weekenden.
Det fortæller Majken Juul Jensen, som de seneste 19 år har arbejdet som farmaceut på forskellige apoteker i Holland. Hun er dog opvokset og uddannet i Danmark, hvor hun startede sin apotekskarriere og arbejdede i næsten 10 år.
”I Holland er apotekssektoren indrettet sådan, at der er et langt større samarbejde mellem apoteker og praktiserende læger, end man har i Danmark. En af de helt store forskelle er, at de hollandske farmaceuter har autorisation,” fortæller hun.
At de hollandske farmaceuter er autoriserede sundhedspersoner, betyder blandt andet, at de hvert femte år skal ansøge om at få fornyet deres autorisation. Her ser man på, om de har opfyldt kravene om efteruddannelse.
Temamøder for læger og farmaceuter
I Holland er der et stort samarbejde mellem de praktiserende læger og apoteksfarmaceuter, som blandt andet består i såkaldte FTO-møder, som står for ’farmakoterapeutiske konsultationer’. Her mødes et team af praktiserende læger med farmaceuter fra det lokale apotek 4-6 gange om året for at styrke det tværfaglige samarbejde omkring patienterne. Det fortæller Ka-Chun Cheung, som er manager for Corporate and International Affairs i den hollandske apotekerforening.
“På møderne deler de praktiserende læger og farmaceuterne viden, udveksler erfaringer og laver fælles aftaler om, hvordan de for eksempel understøtter forskellige patientgrupper, eller hvordan de håndterer genordinationer,” fortæller han.
Når farmaceuterne deltager i FTO-møderne, tæller det med i den efteruddannelse, som er et krav for, at de kan få fornyet deres autorisation hvert femte år. Desuden er der et økonomisk incitament for både apoteker og læger i at deltage i møderne, som afhænger af, hvor fyldestgørende samarbejdet er, hvor mange aftaler der indgås, og om der følges op på disse.
I sit arbejde som apoteksfarmaceut har Majken Juul Jensen deltaget i mange af disse møder, og hun sætter stor pris på dem.
Hun har for eksempel, sammen med praktiserende læger, lavet en fælles indsats for at forebygge dehydrering blandt især ældre patienter, og snart er der tema om, hvordan man opsporer sårbare ældre, der har brug for at få nedsat dosis af den medicin, de har taget gennem mange år. ”
Det tværfaglige samarbejde mellem læger og farmaceuter er meget vigtigt, fordi vi komplimenterer hinandens fagligheder og skaber en fælles indsats, som i sidste ende kommer patienterne til gode,” fortæller Majken Juul Jensen.
Borgere er indskrevet på et apotek
Ligesom man i Danmark har en fast praktiserende læge, så har alle borgere i Holland også et fast apotek, hvor de er indskrevet og hører til. Man kan godt hente sin medicin på et andet apotek, men medicinsamtaler og andre sundhedsydelser foregår som regel på det apotek, hvor man er indskrevet.
Det er også på det faste apotek, at borgeren kan få fornyet sin recept. I modsætning til i Danmark, behøver man ikke altid at skulle forbi lægen for at få fornyet sin recept. I stedet kan man henvende sig til apoteket, som kan sende en forespørgsel til lægen, eller som måske allerede har lavet en aftale med lægen om, at recepten kan fornyes. Hvis lægen mener, der er brug for det, kan enten lægen eller farmaceuten indkalde borgeren til en ekstra konsultation inden receptfornyelsen. P-piller og insulin til behandling af diabetes kan dog altid fornyes på apoteket.
Clinical risk management
Når det kommer til patientsikkerhed, har de hollandske apoteker et system, der sikrer, at patienterne får udleveret den korrekte medicin.
Clinical Risk Management, som systemet hedder, er en ekstra sikkerhedsforanstaltning, som udløser en alarm i udleveringssituationen, hvis der for eksempel er kontraindikationer, som gør, at den medicin, lægen har udskrevet, ikke er sundhedsmæssigt forsvarlig for patienten. Det kan være fordi, patienten har dårligt levertal, eller fordi medicinen interagerer med anden medicin.
Systemet trækker på en lang række informationer om patienten, herunder laboratoriesvar og kliniske data. Det betyder, at informationer om blodtryk, kolesterol-, lever- og nyretal indgår i den samlede vurdering af, om medicinen er sikker for patienten.
”Systemet gør det muligt at identificere nye risikosituationer. De signaler, som farmaceuten modtager, er mere specifikke og relevante end ved traditionel risikostyring, og farmaceuten kan derfor koncentrere sig om højrisikoadvarslerne, og patienterne får på den måde en behandling, som i højere grad passer til netop dem,” siger Ka-Chun Cheung.
Systemet har eksisteret i ca. 35 år, og gennem årene er det blevet udviklet, så der er kommet adgang til flere og flere data.
På Apotheek IJsselmuiden sker det indimellem, at farmaceut Majken Juul Jensen må kontakte den praktiserende læge eller den speciallæge, som har udskrevet et præparat, som giver alarm i hendes system. Når det sker, oplever hun altid, at der er en god dialog mellem hende og den pågældende læge, som sammen finder ud af, hvad der skal gøres.
”Det kan for eksempel være, at patienten har fået udskrevet to forskellige slags statiner eller to forskellige typer øjendråber. Så kontakter jeg lægen for at finde ud af, om det nu også kan være rigtigt. Det kan også være, at der er en patient, som på grund af overvægt har brug for en højere dosis antibiotika, end lægen har udskrevet,” fortæller hun.
)
Data bruges til medicingennemgang
De hollandske apoteksfarmaceuter bruger også deres adgang til de kliniske data og laboratoriesvar ved medicingennemgang.
”Under medicingennemgang har jeg mulighed for at inddrage den viden, jeg har om patienten. Jeg kigger for eksempel på kalium- og d-vitaminniveau, om der er forhøjet blodtryk, dårlige levertal eller kontraindikationer, som vi skal være opmærksom på. Sommetider kan disse data også være med til at forklare nogle af de symptomer eller bivirkninger, som patienterne fortæller mig om,” siger Majken Juul Jensen.
Det sker også, at hun forlader apoteket og i stedet tager hjem til patienten og udfører medicingennemgangen. Det gør hun især ved ældre patienter, som har vanskeligt ved selv at komme hen til apoteket.
Medicingennemgang i Holland er en form for udvidet medicinsamtale, hvor lægen også er involveret. Man tilbyder også en mere simpel ydelse, hvor lægen ikke er involveret. Det er forskelligt, om medicingennemgangen dækkes af sygesikringen.
I den næste tid kommer Majken Juul Jensen primært til at tilbyde medicingennemgange til ældre borgere over 75 år med nedsat nyrefunktion, også selvom der er mange andre patientgrupper, som også lever op til kriterierne. Det er en aftale, hun har lavet med de praktiserende læger, som hun samarbejder med.
”Der er simpelthen en begrænsning på, hvor mange medicingennemgange, jeg kan nå at udføre på et år, så derfor prøver vi, i samarbejde, at udvælge nogle forskellige patientgrupper hvert år, så vi sikrer os, at vi over en årrække når så mange forskellige patienter som muligt,” siger hun.
Apoteker i sundhedscentre
For at understøtte det tværfaglige samarbejde mellem apoteker og andre sundhedsprofessioner ligger apotekerne ofte i sundhedscentre, hvor praktiserende læger, fysioterapeuter og andre sundhedsprofessionelle også holder til. Også det apotek, som Majken Juul Jensen arbejder på.
”Jeg er meget stor tilhænger af det tværfaglige samarbejde. Det sikrer, at patienterne får en behandling af høj kvalitet, og så er det virkelig med til at gøre mit arbejde på apoteket interessant,” siger Majken Juul Jensen.
Antal apoteker: I 2023 var der 1.975 apoteker
Antal apoteker pr. indbygger: Der er ca. 11,25 apoteker pr. 100.000 indbyggere i Holland, hvilket er langt under det europæiske gennemsnit på 32 apoteker pr. 100.000 indbyggere. Det er dog stadig flere end i Danmark, hvor der er knap 9 apoteker inkl. filialer pr. 100.000 indbyggere.
Ejerforhold: Der er frit ejerskab i Holland. Det betyder, at man ikke skal være uddannet farmaceut for at eje et apotek. I 2022 var 84 procent af alle apoteker tilknyttet en kæde eller en franchise. Selvom et apotek er en del af en franchise, kan det stadig ejes af en farmaceut.
Hvem arbejder på apoteket: Der arbejder både apoteksassistenter og farmaceuter. Apoteksassistenterne må, som de danske farmakonomer, udlevere medicin, dog kun under supervision af en farmaceut. I Holland er der krav om løbende efteruddannelse for farmaceuter, hvis de skal beholde deres autorisation. Det betyder, at de over en 5-årig periode skal opfylde kravet om minimum 200 CE-timer. Minimum 40 af CE-timerne skal omhandle samarbejde i sundhedssektoren, mens 10-50 af CE-timerne skal omhandle refleksiv læring. FTO-møderne kan tælle med som en del af efteruddannelsen. I de fleste europæiske lande (21 ud af 22 lande), har man krav om efteruddannelse, men det har man aldrig haft tradition for i Danmark. Her har vi heller ikke efteruddannelseskrav for autoriserede sundhedspersoner som læger eller sygeplejersker.