Der findes ikke et quickfix

"Jeg valgte for fire år siden at stille op til Apotekerforeningens bestyrelse. Jeg tænkte, at det var på tide selv at tage et medansvar og ikke bare stå udenfor og kritisere,” fortæller Ute Pørksen.

Hun har nu efter 24 år som apoteker, og et væld af tillidshverv i sektoren, valgt at gå på pension og træder derfor også ud af bestyrelsen. Med sig tager hun en ny forståelse for arbejdet med at søge politisk indflydelse.

”Det kom helt bag på mig, hvor tungt og langsommeligt et arbejde det er at påvirke de beslutninger, der tages af myndigheder og politikere. Som apoteker er der ikke langt fra tanke til handling, når det for eksempel handler om at åbne en ny filial eller investere i en robot. Derfor bliver man ofte utålmodig. Hvorfor fixer de det ikke bare i foreningen?” siger Ute og giver selv svaret:

”For der findes ikke et hurtigt quickfix på sektorens udfordringer. Her gælder det lange seje træk og det dybdegående arbejde. Det har jeg efter mine fire år i bestyrelsen fået respekt for. Mange af mine kolleger kunne have glæde af også at få den indsigt.”

Bestyrelsesmandat til forhandlinger
Bestyrelsesarbejdet har til fulde levet op til Ute Pørksons forventninger, som var at komme tættere på beslutningsprocesserne.

”Det har været spændende at være med i lovgivningsprocessen, hvor sekretariatet har forhandlet efter mandat fra bestyrelsen. Det betyder, at vi i bestyrelsen har været dybt inde i sagerne, og det er svært stof, som vi har haft lange og indgående samtaler om. Både i bestyrelsen og med de kolleger, som jeg løbende har talt med.”

Hun beskriver arbejdet frem mod den nye apotekerlov som meget lang og tung – ikke mindst, når det handler om at skabe forståelse for, at sektoren har brug for en ny økonomimodel.

”Det har været et langt, sejt træk at nå dertil, hvor vi er i dag. Det er virkeligt kompliceret at forstå – også for myndighederne, hvor flere forskellige aktører har forskellige interesser, og hvor der har været store udskiftninger på ministeriegangene efter et par hårde coronaår. Det betød, at Dan & Co. ofte måtte starte forfra med at forklare vores sag.”

Til trods for det, så peger Ute på, at det i sidste ende lykkedes at få en god aftale. ”Det skal vi glæde os over, for vi kunne være landet et helt andet og dårligt sted.”

Ute har i det hele taget oplevet på tæt hold, hvor utroligt lidt apotekerne fylder i det store sundhedsvæsen. ”Når eksempelvis psykiatrien skriger efter ressourcer, så er vi en meget lille brik i det store spil. Derfor får vi ikke så meget bevågenhed. Vi må virkelig kæmpe for at blive hørt,” siger hun.

Fik ikke eget forslag igennem
Selv tog hun et helt konkret forslag med sig ind i bestyrelsen. For når den afgående apoteker afhænder sit apotek, kan man ikke være sikker på, at den nye vil overtage alle ens filialer. Derfor var Utes valgprogram, at man som tiltrædende apoteker er forpligtet til at overtage hele bevillingen med alle enheder.

”Desværre kom forslaget ikke med i den nye apotekerlov. Men det er sat på dagsordenen, og der er enighed i både driftsudvalg og bestyrelse om, at det er en god idé. Og sekretariatet har arbejdet intenst med at finde en god og grundig gennemarbejdet model for det, som vi ønsker at gå videre med. Sekretariatet giver ikke op – det er en af deres store styrker. Og bestyrelsen har bestemt heller ikke givet op,” siger hun, der nu selv har været igennem hele processen med at afhænde sin bevilling.

God debat og godt samarbejde
Ute beskriver samarbejdet i bestyrelsen som supergodt. Det samme gælder samarbejdet med sekretariatet, som hun har stor respekt for. ”Sekretariatet arbejder meget professionelt og meget dedikeret – hele tiden med fokus på, hvad der er bedst for os apotekere.”

”I bestyrelsen er vi meget forskellige, og vi er bestemt ikke altid enige. Men vi har respekt for hinandens synspunkter. Det har givet nogle gode debatter, og vi ender altid med at nå til enighed. Vi sidder her på vegne af hele faget – det husker vi hele tiden hinanden på,” siger Ute Pørksen.

Hun afviser klart og tydeligt, at man i bestyrelsen hytter sit eget skind. Men for at komme kritikken i møde finder hun det vigtigt, at sektoren er bredt repræsenteret, og hun opfordrer alle til at stille op og søge indflydelse.

”Samtidig må jeg slå fast, at vi har valgt en bestyrelse. Og så må man overlade til den at træffe beslutningerne, og man må have tillid til den. Det sidste synes jeg, at det kniber lidt med,” siger Ute, der godt er klar over, at det også falder tilbage på en selv. For tillid er ikke noget, man kan købe – det skal man gøre sig fortjent til.

Ordentlig tone efterlyses
Ute Pørksen savner en ordentlig tone i den interne debat i foreningen. ”Efter generalforsamlingen talte jeg med flere af de unge, herunder også helt nye apotekere, der undrede sig over den meget aggressive tone, der var,” siger hun.

Hun mener, at flere af indlæggene var baseret på misforståelser eller manglende forståelse for, hvad der foregår. ”Det er ikke i orden, at man bare slynger noget ud. For eksempel blev der sagt, at hele ledelsen i sekretariatet bør udskiftes. Det er ikke i orden og vidner om, at man ikke har sat sig ordentligt ind i tingene. Der blev også sagt, at vi i bestyrelsen ikke har leveret resultater. Det synes jeg er en helt forfejlet kritik,” siger hun og uddyber:

”Lige præcis den nye økonomimodel er et kæmpestort resultat, der stiller apotekerstanden meget bedre i fremtiden. Og man skal ikke rejse sig op og komme med falske påstande, når man ikke er inde i sagerne. Det er der, kæden hopper af.”

Ute Pørksen opfordrer alle apotekere til at deltage aktivt i foreningsarbejdet – i udvalg og bestyrelser - eller bare deltage aktivt til generalforsamling og apotekerkonference.

”Det giver indflydelse og indsigt. Vær gerne kritisk, men vær åben og konstruktiv. Det bliver mere og mere vigtigt i disse tider, hvor der er så mange fake historier. For vi har fjender nok derude, så det vil være godt, hvis vi holdt op med at bekrige hinanden. Til gengæld kan jeg konstatere, at de fleste vil fællesskabet - og det skal vi holde fast i.”