Ny lov styrker apotekernes position i sundhedsvæsenet. Det er godt nyt for medicinsikkerheden og for medarbejderne, der får endnu bedre mulighed for at bruge deres faglighed til at gøre en forskel. Manglende løsninger på apotekernes bemandingsudfordringer bekymrer dog Apotekerforeningen.
)
Forestil dig et apotek anno 2027. Det vil sikkert umiddelbart se ud som i dag. Kigger man nærmere efter, vil man dog formentlig få øje på en del forandringer.
Langt flere af dem, der kommer for at hente deres medicin, vil få tilbudt rådgivningssamtaler. Det kan være patienten, der netop er udskrevet fra sygehuset og har fået ændret i sin medicin. Eller den ældre mand, der skal have dosispakket sin medicin, og som har spørgsmål til, hvordan det fungerer. Eller måske patienten, der efter aftale med sin læge skal udtrappes af sin antidepressive medicin.
Mange – for eksempel cancerpatienter i behandling – vil spare køreturen til sygehuset og i stedet smutte ned på det lokale apotek og hente deres hospitalsmedicin. Måske instruerer apoteket også i injektionsteknik i forbindelse med fertilitetsbehandling eller ved brug af andre lægemidler til injektion.
Ydelserne honoreres af det offentlige og vil for fleres vedkommende kunne leveres af både farmaceuter og farmakonomer, hvis medicinfaglige viden udnyttes endnu bedre end i dag til at forebygge medicinfejl og sikre bedre behandling og øget livskvalitet.
Sådan kan hverdagen på apotekerne meget vel se ud, hvis man spoler tiden et par år frem. Årsagen er de ændringer af apotekerloven, som netop er vedtaget i Folketinget – ændringer, som bunder i et politisk ønske om mere sundhed for pengene og om at udnytte kræfterne i sundhedsvæsenet rigtigt.
Stort og vigtigt skridt
Og det er meget positivt i følge formand for Apotekerforeningen Jesper Gulev Larsen.
”Med den nye apotekerlov får landets apoteker bedre muligheder for at løse nye opgaver og aflaste andre dele af sundhedssektoren, som er under pres. De medicinfaglige kompetencer på apotekerne udnyttes til at løfte vigtige opgaver i sundhedsvæsnet. Og for os som sektor er det endnu et stort og vigtigt skridt i retning af en styrket sundhedsfaglig profil for apotekerne,” siger Jesper Gulev Larsen.
I løbet af efteråret falder bekendtgørelser om nye målgrupper mv. forhåbentlig på plads, ligesom det kræver konkrete aftaler med regionerne, hvis mulighederne for, at apotekerne udleverer hospitalsmedicin, skal realiseres.
Loven giver som noget nyt også indenrigs- og sundhedsministeren bemyndigelse til at indføre nye sundhedsydelser. Så vejen er banet for flere ydelser i de kommende år.
Flere vil få en medicinsamtale
Sikkert er det, at farmakonomerne får mulighed for at varetage medicinsamtaler formelt allerede fra den 1. juli i år. Og det er, ifølge Jesper Gulev Larsen, af flere årsager en vigtig og positiv ændring, at det fremover ikke alene er apotekets farmaceuter, der kan varetage samtalerne. Først og fremmest fordi det giver mulighed for at udbrede ydelsen yderligere.
”Farmakonomer er apotekets største medarbejdergruppe, og når de som noget nyt fremover også kan udføre medicinsamtaler, kan vi hjælpe endnu flere patienter med kroniske sygdomme godt i gang med deres medicin,” siger Jesper Gulev Larsen.
I Farmakonomforeningen glæder man sig også over, at apotekets farmakonomer ikke længere er nødsaget til hidkalde en farmaceutkollega, når man står med en nydiagnosticeret kroniker i skranken, der er i målgruppen for en medicinsamtale. Både fordi flere kronikere vil få en medicinsamtale på apoteket, og fordi det er en ny og spændende faglig opgave for farmakonomerne.
”Der er ingen tvivl om, at medicinsamtalerne, sammen med øget fokus på apotekernes kerneydelser, vil gøre det endnu mere spændende at arbejde på privat apotek. Så er jeg sikker på, at det vil give ekstra fagligt indhold i hverdagen,” siger farmakonomernes formand Ann-Mari Grønbæk.
Trods hendes overvejende positive indstilling over for både lovgivningen og medicinsamtalerne er hun dog bekymret for, om der er de tilstrækkelige medarbejderressourcer på apotekerne til at løfte de mange nye opgaver.
Deler bekymring
Den bekymring deler man i Apotekerforeningen, og man har derfor arbejdet målrettet for, at den nye lov blandt andet skulle give mere fleksibilitet i kravene til apotekernes åbningstider og flere muligheder for brug af ufaglært arbejdskraft.
”Vi er ærgerlige over, at den nye lov kun i begrænset omfang tager hensyn til, at apotekerne som resten af sundhedsvæsenet har bemandingsudfordringer, selv om vi har gjort opmærksom på problemet og anvist løsninger, hver gang vi har haft muligheden,” siger Jesper Gulev Larsen.
Ministeren har stillet sig åben for en videre dialog, hvilket formanden ser frem til.
”Vi glæder os til at påtage os flere opgaver, men det kræver, at vi har medarbejderne til at løfte dem, hvilket jeg ser frem til at drøfte med ministeren,” understreger han.
Farmakonomer skal kunne varetage medicinsamtaler
Efter at have modtaget efteruddannelse på apoteket skal farmakonomer kunne varetage medicinsamtaler med nye kronikere. De første farmakonomer forventes at være i gang i slutningen af året.
Målgrupper for compliancesamtaler udvides
Med loven åbnes op for muligheden for, at målgrupperne for compliancesamtaler udvides. De konkrete målgrupper forventes at blive:
Farmakonomer vil – måske – på sigt kunne udføre compliancesamtaler
Der åbnes i loven op for, at farmakonomer måske på sigt skal kunne varetage compliancesamtaler. Der er dog for nu ingen konkrete planer.
Rådgivningsydelse til plejepersonale indføres muligvis
Ifølge bemærkningerne til loven kan indenrigs- og sundhedsministeren beslutte, at apotekerne kan yde rådgivning til plejepersonale om for eksempel medicingivning, kosttilskud og håndkøbslægemidler. Det afklares i øjeblikket, om der er behov og juridisk grundlag for en sådan ydelse.
Apoteker skal kunne udlevere hospitalsmedicin
Loven giver mulighed for, at private apoteker kan udlevere vederlagsfri sygehusmedicin på vegne af sygehusene. Det vil gøre det nemmere for borgerne og spare medarbejderressourcer på hospitalerne. Forskellige modeller herfor afprøves i øjeblikket.