Den ændrede apotekerlov rummer tiltrængte ændringer i reguleringen af apotekernes økonomi. Unødigt stor omfordeling internt i sektoren rammer dog små apoteker og onlineapoteker, der risikerer at måtte lukke, påpeger Apotekerforeningen.
Med den nye apotekerlov ændres hele reguleringen af apotekernes økonomi – en ændring, som Apotekerforeningen har arbejdet hårdt for igennem de seneste år.
”Det er på høje tid, reguleringen af apotekernes økonomi tilpasses, så øget salg af kosttilskud, hudplejemidler og andre frihandelsvarer ikke betyder lavere honorar for udlevering af receptpligtig medicin. Apotekerne får nu en mere sund økonomimodel med incitamenter, der understøtter et stærkt fokus på den sundhedsfaglige kerneopgave, og som også gerne fortsat skal understøtte fysisk tilgængelighed til apoteker i hele landet,” siger formand for Apotekerforeningen Jesper Gulev Larsen.
Mekanismen, der nu ændres, har været med til at skævvride økonomien i sektoren og ført til, at apotekerne – i takt med, at man har levet op til de politiske ambitioner med lovændringen i 2015 og etableret flere apoteksenheder – har opbygget en gæld til det offentlige på over en halv mia. kr.
”Med den nye lov er der fundet en fornuftig model for afvikling af den gæld, så pengene kan blive i sektoren og finansiere nye sundhedsydelser til gavn for borgerne,” siger formanden.
Tager fra de små
Der er dog også en række udfordringer i den nye lov. Den indebærer nemlig en afgiftsreform, som ”tager fra de små – og giver til de store” apoteker.
”Det vil være rigtigt ærgerligt, hvis de ellers gode intentioner i den nye lov ender med, at små apoteker og onlineapoteker må lukke. Det er ikke i orden over for de apotekere, der på grund af ændrede rammer risikerer at få fjernet grundlaget for deres forretning over night,” siger Jesper Gulev Larsen.
Og det er heller ikke et politisk ønske, hvis man lyttede til ordførerdebatten i Folketinget. Her blev sektoren netop rost for at have øget antallet af apoteker markant siden 2015-moderniseringen. Formanden ærgrer sig derfor over, at foreningens indsats for at gøre opmærksom på problemet over for både ministeriet og de sundhedspolitiske ordførere igennem lovprocessen ikke umiddelbart har båret frugt.
”Der er stor lydhørhed blandt politikerne, når det handler om at sikre apoteker i tyndtbefolkede områder. Det kan ske gennem udmøntningen af reglerne for et såkaldt tilgængelighedstilskud. Det ser værre ud med de små byapoteker og onlineapotekerne, som står til at miste en pæn del af deres indtjening. Her er der ikke mulighed for at modtage et tilgængelighedtilskud. Her er fokus blandt andet på at kunne udvide apotekets omsætning,” siger formanden.
Overgangsordning ønskes
Derfor har man også fra foreningens side argumenteret for en overgangsordning, der giver apotekerne mulighed for at nå at tilpasse sig til den nye situation – for eksempel ved at små apoteker kan byde ind på ledige bevillinger, så man samlet set får en større omsætning og dermed er bedre rustet i forhold til den nye økonomiske regulering, der utilsigtet tilgodeser store apoteker på bekostning af små.
”Antallet af ledige bevillinger er yderst begrænset, og alene af den grund er det jo ikke noget, man har mulighed for at gøre fra den ene dag til den anden, selv hvis man skulle ønske det. Samtidig er der en risiko for, at antallet af selvstændige apotekere falder endnu mere i de kommende år, selvom det ikke nødvendigvis er hensigtsmæssigt,” siger formanden.
De endelige effekter af reformen fastlægges først ved efterårets bruttoavanceforhandlinger mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Apotekerforeningen. Her vil foreningen, ifølge formanden, insistere på at finde løsninger for de berørte apoteker – både i landområder, i byerne og online. Her skal hver en sten, ifølge formanden, vendes for at finde løsninger, fra muligheder for overgangsordninger over indretningen af afgifts- og tilskudsordninger til pris- og avanceberegningen.
Den del af lovgivningen, der vedrører apotekernes økonomi, træder i kraft den 1. januar 2025.
Avancen på lægemidler og frihandelsvarer adskilles
Avancen på frihandlesvarer kan adskilles fra avancen på lægemidler. Det vil betyde, at apotekerne fremover vil få et fast kendt honorar for udlevering af og rådgivning om lægemidler, uanset hvad der sælges af frihandelsvarer.
Afgift på frihandelsvarer øges
Prisen for, at frihandelsavancen sættes fri, er, at afgiften på apotekets frihandelsvarer stiger. Apoteket kommer dermed til at tjene lidt mindre på at sælge kosttilskud, cremer og andre af de produkter, der ikke er lægemidler.
Afgifter, tilskud og lægemiddelavance ændres
Der flyttes i dag penge fra store apoteker med høj omsætning til mindre apoteker uden for de store byer. Der skal fortsat ske en omfordeling, men i markant mindre omfang og efter helt andre, mere enkle principper. En konsekvens bliver, at der kommer til at ske en omfordeling fra små apoteker til store apoteker, der udleverer mange lægemiddelpakninger.