Vi skal lære at være uenige på en ordentlig måde, med respekt for hinandens synspunkter og uden at rulle den store motivanalyse ud.
NÅR DETTE BLAD lander på apotekerne, er årets folkemøde på Bornholm i fuld gang. Her mødes borgere, beslutningstagere og hundredvis af organisationer til debatter om, hvordan vi udvikler vores fælles samfund. Det er et unikt arrangement, hvor høj møder lav, holdninger brydes, og demokratiet udspiller sig i sin fineste form.
I Apotekerforeningen har vi gode og vigtige budskaber med til klippeøen. Vi skal diskutere restordre, antibiotikaresistens og kommunernes medicinhåndtering – for blot at nævne nogle af de emner, der er på programmet til de debatter, jeg deltager i. Målet er, at få sat apotekerne på dagsordenen og vise, hvordan vi kan være med til at løse nogle af de store sundhedsudfordringer, vi som samfund er optaget af i disse år.
Selve debatterne er kun en del af formålet med at tage af sted. Folkemødet handler i høj grad om netværk. Om at knytte bånd med andre organisationer og politikere. Om at lære hinanden at kende og finde ud af, hvor vi kan mødes om en fælles sag, og hvor vi er uenige. Til Folkemødet er målet ikke først og fremmest konsensus. Det er derimod at udveksle synspunkter, så vi alle kan blive klogere.
Det gælder også i vores egen forening, hvor vi holdt generalforsamling for nylig. Igennem det sidste års tid er det blevet tydeligt, at vi har brug for at udvikle en bedre debatkultur internt. En kultur, hvor der er plads til forskellige synspunkter, og hvor det ikke er farligt at være uenige.
Som et led i det arbejde valgte vi i bestyrelsen at nytænke generalforsamlingens form og give mere plads til debat. Jeg synes, det virkede efter hensigten. Muligheden for diskussion rundt om bordene undervejs betød, at de fremmødte fik vendt alt fra farmakonomuddannelse og ledelseskultur i foreningen til lønafgiftssystemet og konsekvenser af den nye apotekerlov
Når man kan stille spørgsmål og afprøve synspunkter i mindre fora, bliver der plads til flere stemmer, og det er ikke kun formanden og dem, der taler højest, der bliver hørt. Det fremmer debatten, styrker medlemsdemokratiet og giver indflydelse. For når nogen stiller spørgsmål og deler deres synspunkter, er det vigtig input til os i bestyrelsen, der farver den kommende tids diskussioner og beslutninger.
Uenighed truer ikke vores fællesskab. Tværtimod. Uenighed gør stærk. Det skaber udvikling, udfordrer etablerede sandheder og tvinger til refleksion. Men vi skal lære at være uenige på en ordentlig måde, med respekt for hinandens synspunkter og uden at rulle den store motivanalyse ud. Det kan være svært, men vi SKAL i mål med en kulturændring, der gør, at vi er sammen på en god måde. Både når vi er enige og uenige.