Manglende regulering af det offentliges honorering presser i flere lande apotekernes økonomi. I Tyskland og England er konsekvensen lukkede apoteker på stribe.
)
Apotekerne i England lukker i disse år på stribe. På blot tre år er antallet af apoteksenheder i landet faldet med 715, og det er særligt i yderområderne, hvor apoteker må dreje nøglen om.
Årsagen er først og fremmest dårlig økonomi. Manglende pristalsregulering af apotekernes honorarer udhuler indtægten og betyder, ifølge den engelske apotekerforening National Pharmacy Association, at apotekernes honorarer i reelle tal er faldet 40 procent på ti år. I samme periode er de generelle omkostninger steget. Det betyder, at det for mange ikke længere er en rentabel forretning at drive apotek i England.
Udover de permanente lukninger må mange engelske apoteker indskrænke åbningstider og lukke midlertidigt på grund af rekrutteringsproblemer. Kravet om, at der skal være en apoteker til stede ved receptekspedition, betyder, at mange må lukke, når apotekeren er syg, holder ferie eller af anden årsag ikke kan være til stede. Det er simpelthen ikke muligt at finde en stedfortræder.
Særligt på apoteker, der er en del af de store apotekskæder, som for eksempel Boots, risikerer borgerne at blive mødt af et: ”Sorry we’re closed”-skilt, fordi apotekeren er fraværende. Det viser en opgørelse fra Community Pharmacy England.
)
Vagt i gevær
Situationen er nu så alvorlig, at den engelske apotekerforening råber vagt i gevær over for regeringen.
”Uden en reel stigning i finansieringen står apotekerne over for valget mellem at lukke eller drastisk reducere den service, de kan tilbyde deres lokalsamfund. Det gør det sværere for millioner af mennesker at få rådgivning og vital medicin,” har direktøren i den engelske apotekerforening Paul Rees udtalt.
De mange apotekslukninger sker, netop som man er i gang med at indføre Pharmacy First-ordningen, der skubber en stor mængde nye opgaver over på apotekerne. Ordningen, der er sat i verden for at aflaste de praktiserende læger, betyder, at borgerne siden den 31. januar i år har kunnet få behandling for syv almindelige tilstande direkte fra deres lokale apotek, uden behov for en lægeaftale eller recept.
Ikke mindst i det lys er der behov for akut økonomisk hjælp til de nødlidende apoteker. Paul Rees siger: ”Forebyggelse af det igangværende kollaps af lokale apoteker vil hjælpe med at reducere ventetiderne hos praktiserende læger, give bedre øjeblikkelig pleje til patienter og holde døren til NHS (National Health Service, red.) åben,” siger Paul Rees til Pharmacy Magazine.
Ikke alene om at bløde
De engelske apoteker er ikke alene om at bløde. Også i blandt andet Tyskland og Irland lider apotekerne under manglende pristalsregulering af deres honorarer. Det fortæller chefkonsulent i Apotekerforeningen Flemming Randløv, der for nylig var til konference i World Pharmacy Council. Det overordnede tema for konferencen var sikring af apotekernes kerneforretning.
”Temaet var valgt, fordi en række lande oplever en udvanding af deres økonomi i selve basisforretningen, altså udlevering og rådgivning om lægemidler,” siger han.
I Tyskland er apotekerne, ifølge Flemming Randløv, dybt frustrerede over manglende reguleringer. Hos vores sydlige nabo er økonomien nu så presset, at mere end tusind apoteker har drejet nøglen om de sidste tre år. De mange lukninger betyder, at forsyningssikkerheden er truet, da borgerne, særligt i yderområderne, får stadig længere til apoteket, advarer den tyske apotekerforening ABDA.
Apotekerne har på forskellig vis forsøgt at gå i dialog og råbe myndighederne op. Blandt andet har de flere gange strejket for at skabe opmærksomhed om deres situation.
Reformforslag bekymrer tyske apoteker
Et forslag til en gennemgribende apoteksreform, fremlagt af Tysklands sundhedsminister Karl Lauterbach (SPD) i juni i år, er dog ikke løsningen, mener ABDA. Tværtimod. Den indebærer en lang række ændringer – herunder en liberalisering, så apotekere må åbne flere filialer.
Mest bekymret er ABDA ved udsigten til, at apoteker fremover i vid udstrækning skal kunne fungere uden apotekere fysisk til stede, hvis det står til sundhedsministeren. Apoteksteknikerne skal erstatte de farmaceutuddannede apotekere, der, ifølge reformforslaget, blot skal være fysisk til stede otte timer om ugen og kunne nås via et videoopkald.
ABDA frygter, at det vil forringe kvaliteten af service og rådgivning på apotekerne drastisk, og foreningen kører, udover dialogen med politikerne, en landsdækkende borgerrettet kampagne, der sætter fokus på, hvad apotekerne leverer. Blandt andet eksponeres togpassagerer lige nu for outdoorreklamer, hvor der i tal informeres om den service, apotekerne yder. Der henvises for eksempel til de ”5 millioner overtimer”, apotekerne angiveligt bruger på at afhjælpe problemer ved forsyningsvanskeligheder. Det oplyser ABDA på foreningens hjemmeside.
)
Hårdt, men det værd
Om det lykkes den tyske sundhedsminister at få opbakning til den omfattende apoteksreform, er endnu uvist. De tyske apoteker kan måske finde lidt opmuntring i at kigge til Australien. Her er det nemlig efter lang tids hård kamp, ifølge Flemming Randløv, lykkedes apotekerne at få den pristalsregulering, som de kæmper for i England og Tyskland.
”Sidste år kunne repræsentanter fra den australske apotekerforening berette, at de var på nippet til nærmest at gå i krig med deres regering. De australske apoteker kørte en meget hård og direkte propagandakampagne imod regeringen og imod sundhedsministeren personligt,” fortæller Flemming Randløv.
Efter måneders hård konfrontation lykkedes det apotekerne at få regeringen til at indlede forhandlinger om en forbedret økonomi. Det resulterede i en ny aftale, som trådte i kraft med virkning fra juni i år. Den nye aftale indebærer blandt andet en pristalsregulering af apoteksavancen og en 30 procent-forøgelse af midlerne til at apotekerne kan levere sundhedsydelser. ”Deres konklusion var, at det havde været virkelig hårdt, men at det havde været det værd,” siger Flemming Randløv