Farmaceuter og farmakonomer fra danske apoteker var sammen med forskere fra universiteterne og Pharmakon flot repræsenteret med sammenlagt 9 posters på årets FIP-kongres i Cape Town i Sydafrika. Bliv klogere på de mange spændende undersøgelser og projekter her.
)
Baggrund:
Rådgivning er en af apotekets kerneopgaver. Undersøgelser viser dog, at apotekspersonalet sjældent spørger ind til borgerne og ind-drager deres perspektiv i rådgivningen, især hvis de kan mærke, at si-tuationen kan blive følelsesladet. Derfor har man udviklet et uddannel-sesforløb i mentalisering, som klæder apotekspersonalet bedre på til at navigere i rådgivningssituationen. I projektet har man undersøgt, hvad apotekspersonalet har fået ud af uddannelsesforløbet.
Metode:
For at evaluere uddannelsesforløbet brugte man en blandet me-todetilgang inspireret af Kirkpatrick-modellen. I projektet deltog 28 per-soner fra 11 forskellige apoteker. Data bestod af kvalitative svar på 36 spørgsmål, kvantitative målinger af deltagernes emotionelle bevidsthed, jobtilfredshed før og efter programmet samt deres overordnede oplevel-se af forløbet.
Resultater:
I den kvalitative evaluering så man, at mentalisering har stor værdi, fordi tilgangen sætter borgeren i fokus og gør, at personalet har et mindre behov for at ”gemme sig bag skærmen”. De fleste af del-tagerne var positive over for uddannelsesforløbet.
Konklusion:
Uddannelsen i mentalisering har styrket apotekspersonalets evne til at mentalisere og kommunikere på en måde, hvor de sætter borgeren i centrum og inddrager dennes perspektiv. De nye kompeten-cer har desuden øget arbejdsglæden hos personalet og kan hjælpe med at mindske jobrelateret stress og udbrændthed.
Projektet er udarbejdet af:
Charlotte Verner Rossing / Udviklingschef / Pharmakon
Gitte Reventlov Husted / Udviklingskonsulent / Pharmakon
Ulla Hedegaard / Sundhedsvidenskabelig specialkonsulent i Medicinrådet og Lektor ved Syddansk Universitet
Susanne Kaae / Professor / Københavns Universitet
Anna Birna Almarsdóttir / Professor / Københavns Universitet
Christina Fogtmann Fosgerau / Professor / Københavns Universitet
)
Baggrund:
Medicineringsfejl og uønskede hændelser skyldes ofte, at kommunikationen mellem de sundhedsprofessionelle ikke har været god nok. Formålet med projektet var derfor at blive klogere på hyppigheden af fejl og hændelser samt indholdet af kommunikationen mellem apoteker og læger.
Metode:
En elektronisk undersøgelse blev sendt til 26 apoteker. I løbet af en uge dokumenterede apotekerne al tværfaglig kommunikation mellem apoteket og lægerne samt kommunikationen med kunder, der blev henvist til lægen.
Resultater:
I alt blev der indsamlet 1.118 registreringer af kommunikation. De fleste af registreringerne var foretaget i forbindelse med, at apoteket henviste borgerne til lægen, ofte på grund af manglende recepter. Apoteket kontaktede lægen hele 248 gange, primært om lægemidler i restordre (31 procent), kliniske rettelser af recepten (13 procent), manglende recepter (17 procent) og dosispakket medicin (15 procent), mens lægen kun kontaktede apoteket 54 gange. Her drejede det sig oftest om udlevering af dosispakket medicin, lægemidler i restordre og manglende recepter. Apotekerne beskrev flere udfordringer med at komme i kontakt med lægen, men de fleste var generelt tilfredse med kommunikationen.
Konklusion:
Apotekerne kontakter de praktiserende læger oftere end omvendt, og det meste af kommunikationen mellem apoteker og læger handler om recepter, enten på grund af manglende recepter, lægemidler i restordre eller kliniske korrektioner af recepter.
Projektet er udarbejdet af:
Ulla Hedegaard / Lektor / Syddansk Universitet
Trine Graabæk / Ekstern lektor /Syddansk Universitet
Cecilia Schulenburg / Farmaceut / Greve Apotek
Charlotte Verner Rossing / Udviklingschef / Pharmakon
Liza Al-Muhanna / Farmaceut / Frederiksberg Apotek
Lotte Stig Nørgaard / Professor / Københavns Universitet
)
Baggrund:
I 2022 lavede Vojens Apotek en undersøgelse, som viste, at langt flere kunder kan få gavn af dosispakket medicin, hvis ordningen bliver udbredt til flere målgrupper. Formålet med projektet var derfor at undersøge hvilke hindringer, der kan stå i vejen for en sådan udbredelse.
Metode:
For at kortlægge apotekernes viden om dosispakket medicin lavede man en kvalitativ undersøgelse, hvor fire apoteker i Sydjylland deltog. Der blev også lavet seks interviews med forskellige lægehuse i Sydjylland for at undersøge samarbejdet mellem lægecentrene og apotekerne.
Resultater:
Apotekspersonalet har brug for viden og løbende træning i, hvordan man rådgiver om dosispakket medicin, hvis ordningen skal udbredes. Derfor udviklede man et postkort, som gav overblik over fordele og priser på dosispakket medicin. Undersøgelsen viste også, at det er vigtigt, at de praktiserende læger kender arbejdsgangen for, hvordan man laver ændringer i dosispakket medicin, og hvornår der er deadline i den forbindelse. Derfor udformede man et diagram, som illustrerer processen fra, at apotekspersonalet foreslår ordningen, til recepten bliver udstedt.
Konklusion:
Flere kunder kan tilbydes dosispakket medicin i skranken, men det kræver et godt samarbejde mellem apoteker og lægehuse. Derudover skal skrankepersonalet have de rette kompetencer for at kunne tilbyde ordningen til flere kunder.
Projektet er udarbejdet af:
Stine Matthiesen / Farmakonom / Vojens Apotek
)
Baggrund:
Studier viser, at apotekerne kan styrke medicinhåndteringen i kommunerne ved blandt andet at undervise personalet i sikker medicinhåndtering, som blev udrullet gennem projektet ”Styrket medicinhåndtering i kommunerne”. Nu har man identificeret de faktorer, som er vigtige for at samarbejdet bliver en succes.
Metode:
Syv cases blev udvalgt. Data blev indsamlet fra: 1) evalueringsmøder mellem kommuner, apoteker og Danmarks Apotekerforening, 2) en logbog over kontakten mellem Danmarks Apotekerforening, apoteker og kommuner og 3) apotekernes egen registrering af de emner, de har undervist i og den type ydelser, de har leveret til kommunerne.
Resultater:
Særligt tre faktorer bidrog til et godt samarbejde mellem kommuner og apoteker: 1) at der var en fast kontaktperson fra kommunen, som faciliterede samarbejdet mellem apotekerne og de institutioner, som skulle modtage ydelserne, 2) at der var en person med viden om de kommunale systemer og processer involveret, 3) at personalet i kommunerne blev godt informeret om, hvad formålet med ydelserne var. Konklusion: Vigtige faktorer i det gode samarbejde mellem kommuner og apoteker blev identificeret, og apotekerne leverede ydelser, som kommunerne var meget tilfredse med.
Projektet er udarbejdet af:
Henrik Lintrup / farmaceut og souschef / Esbjerg Jerne Apotek
Mira El-Souri / Udviklingskonsulent / Pharmakon
Rikke Nørgaard Hansen, Afdelingsleder / Pharmakon
Charlotte Verner Rossing, Udviklingschef / Pharmakon.
)
Baggrund:
Flere og flere borgere tager vægttabsmedicinen Wegovy. Nogle oplever bivirkninger af medicinen, og for at klæde apotekspersonalet bedst på til at rådgive i den forbindelse har man undersøgt, hvilke borgere, der typisk oplever bivirkninger, og hvordan de håndterer dem. I den forbindelse har man kigget på sammenhængen mellem bivirkninger og faktorer som alder, køn og dosisstyrke.
Metode:
Et kvalitativt interview med 20 Wegovy-brugere viste, at mange af dem bekymrede sig om bivirkningerne ved medicinen. Derfor udviklede man et spørgeskema med det formål at kortlægge bivirkningerne. I alt besvarede 203 borgere i alderen 21-83 år spørgeskemaet, som blev indsamlet i skranken på apoteket.
Resultater:
36 procent svarede, at de ikke havde bivirkninger, mens 64 procent havde bivirkninger. Borgerne i aldersgruppen 50-60 år oplevede flest bivirkninger, mens borgerne i aldersgruppen 20-30 år oplevede færrest. Jo højere dosisstyrke, jo flere bivirkninger oplevede borgerne. Der var dog ingen signifikant forskel mellem kønnene i forhold til bivirkninger. 52,8 procent vidste ikke, hvordan de skulle håndtere bivirkningerne, mens 47,2 procent havde strategier til at håndtere dem, blandt andet ved brug af håndkøbsmedicin. Den hyppigste bivirkning var forstoppelse, efterfulgt af kvalme og diarré.
Konklusion:
Omkring halvdelen af deltagerne søgte hjælp for bivirkningerne hos deres læge, mens kun knap 20 procent søgte rådgivning på apoteket. Der er derfor potentiale i, at apotekerne kan blive bedre til at rådgive borgerne i forbindelse med bivirkninger af Wegovy.
Projektet er udarbejdet af:
Marwah Abdulkarim / Farmaceut / Odder Apotek
Nasreen Marjan / Farmaceut / Aabyhøj Apotek
)
OBS: projektet vandt 3. pladsen for bedste posterpræsentation
Baggrund:
Et stigende antal lægemidler er i restordre. Det skaber udfordringer for både patienter og sundhedsprofessionelle, især læger. Derfor har man undersøgt, om apoteket kan hjælpe lægehusene med at foreslå alternativer ud fra apotekets lagerbeholdning.
Metode:
Som en hjælp til lægen udviklede Middelfart Apotek en online tabel, som løbende opdateres med information om lægemidler, der er i restordre eller bliver udfaset. Tabellen gav en eller flere alternative løsninger til lægemidlerne, såsom forskellige styrker, pakningsstørrelser, lægemiddelformer eller i sjældne tilfælde IRS-lægemidler. Informationerne blev samlet fra forskellige kilder som restordre.dk, Lægemiddelstyrelsens hjemmeside samt restordreoversigter fra Nomeco og andre lægemiddelfirmaer.
Resultater:
Otte lægepraksisser deltog i projektet, og de fleste var meget tilfredse med tabellen, fandt den brugervenlig og så den som en hjælp til at finde alternativer.
Konklusion:
Tabellen fungerer som et værdifuldt værktøj til at håndtere udfordringer med restordrer og sparer læger og patienter unødig tid. Yderligere forskning kunne undersøge muligheden for at integrere løsningen automatisk i lægernes systemer, så adgangen blev nemmere og hurtigere for lægen.
Projektet er udarbejdet af:
Sara Al-Ameri / Farmaceut / Middelfart Apotek
Cathrine Kahya / Farmaceut / Middelfart Apotek
)
Baggrund:
Firkløver Apotek oplevede, at borgere, især dem, som tog antidepressiv medicin, manglede viden om bivirkninger og om, hvordan de håndterede dem. Det fik dem til at udvikle et digitalt rådgivningsmateriale som et supplement til medicinsamtaler.
Metode:
Et handout med en QR-kode, som gav adgang til en animationsvideo, hvor der blev fortalt om de hyppigste bivirkninger og om, hvordan de minimeres, blev uddelt til en række borgere.
Resultat:
I perioden marts til juni 2024 var der 250 visninger af videoen. 115 af dem, der havde set videoen, gav feedback, som overvejende var positiv, og 85 procent svarede, at videoen gav dem en bedre forståelse af bivirkningerne og håndteringen af disse. Den mundtlige feedback var også positiv.
Konklusion:
Den digitale rådgivning er et godt og effektivt supplement til den eksisterende rådgivning og er med til at forbedre borgernes compliance og livskvalitet. Der er potentiale i at udvikle videomaterialet til flere sprog og til andre lægemiddel- eller patientgrupper.
Projektet er udarbejdet af:
Sara Mohammad / Farmaceut / Firkløver Apotek
Kerly Servilieri / Apoteker / Firkløver Apotek
Tina Risager Holst / Farmaceut / Firkløver Apotek
Joanna Rustam / Farmaceut / Firkløver Apotek
Anita Kort / Farmaceut / Firkløver Apotek
Yelizaveta Dalidovich / Farmaceut / Firkløver Apotek
Marwa Mohammad / Cand.med. / Regionsklinikken, Skjern
)
Baggrund:
En PEP-fløjte bruges af patienter med lungelidelser som astma, KOL eller senfølger af covid-19. Mange henvises af lægen til at købe PEP-fløjten men har ikke modtaget vejledning i, hvordan den bruges. Det betyder, at borgerne risikerer ikke at få det fulde udbytte af PEP-fløjten. Derfor har Aarhus Åbyhøj Apotek, Aarhus Viby Apotek og Rødding Apotek lavet et pilotprojekt, som skal teste ydelsen ”PEP-fløjte-instruktion”.
Metode:
Der blev udviklet en manual, hvor ydelsen ”PEP-fløjte-instruktion” beskrives, en formular til registrering af ydelsen og en protokol. Ydelsen blev afprøvet på tre apoteker (i alt 11 apoteksenheder) over 4 uger i december 2023 og januar 2024. Der blev udført 34 instruktioner, 26 til nye brugere og 8 til tidligere brugere. Kun én havde tidligere modtaget instruktion.
Resultater:
Personalet blev bedt om at evaluere manual, formular og protokol - og hvor godt de følte sig klædt på til at levere ydelsen. Alle dele gav en score på over 9 på en skala fra 1-10.
Konklusion:
Der er et behov hos borgerne for at få instruktion i brugen af PEP-fløjten, og apoteket har vist, at de er i stand til at levere ydelsen.
Projektet er udarbejdet af:
Lisbeth Haagen / Farmaceut / Aarhus Åbyhøj Apotek
Lone Søndergaard / Farmaceut / tidligere Aarhus Viby Apotek.
Pernille Jørgensen / farmaceut / Rødding Apotek.
Sara Elgaard Frantzen / Farmakonom og Udviklingskonsulent Pharmakon.
)
Baggrund:
Det store pres på sundhedssektoren fik en lokal praktiserende læge til at kigge efter nye løsninger på, hvordan man kan reducere arbejdsbyrden og forbedre kvaliteten. Det blev til et betalt samarbejde med Glostrup Apotek, hvor to farmakonomer blev udsendt som konsulenter til lægepraksissen for at aflaste lægen og forbedre den sundhedsfaglige kvalitet.
Metode:
For at identificere lægens behov og præferencer blev der blandt andet gennemført dialogbaserede interviews. Der blev lavet en litteraturgennemgang, og en repræsentant fra Danmarks Apotekerforening blev konsulteret i processen. Ydelsen blev udviklet, testet og tilpasset over en to-måneders prøveperiode samt evalueret efter 9 måneder.
Resultater:
To farmakonomer blev udlånt til lægepraksissen, og deres arbejdsopgaver blev delt mellem datasøgninger og patientinteraktion. Efter ni måneder blev der lavet en kvalitativ evaluering, som viste, at der var stor tilfredshed med samarbejdet, både hos den praktiserende læge og hos de involverede farmakonomer.
Konklusion:
Samarbejdet mellem apotek og læge har potentiale til at forbedre patientforløb og styrke tværfaglig dialog. Farmakonomernes arbejde med dataudtræk og kvalitetssikring har vist sig effektivt, og samarbejdet har inspireret til fremtidige forbedringer.
Projektet er udarbejdet af:
Hanne Høje Jacobsen /farmaceut og souschef/ Glostrup Apotek
)