En sikker og fintmasket lægemiddelforsyning er et vigtigt element i et stærkt borgernært sundhedsvæsen.
)
Det nære sundhedsvæsen skal styrkes og ressourcerne flyttes ud, hvor borgerne har størst behov. Sådan lød det, da regeringen for nylig præsenterede deres oplæg til en reform af sundhedsvæsenet. Hvor det i mange år har handlet om at udvikle de store hospitaler og den specialiserede behandling, er det nu det borgernære sundhedstilbuds tur, var budskabet.
Tættere på borgeren – det er netop den bevægelse apotekerne har taget de senere år. Siden politikerne vedtog en ny apotekerlov i 2015, og dermed muliggjorde en modernisering af sektoren, er antallet af apoteker vokset med 70 procent. Flere apoteker var netop intentionen med loven. For ligesom en god lægedækning er en sikker og fintmasket lægemiddelforsyning et vigtigt element i et stærkt borgernært sundhedsvæsen.
Det er derfor vores udgangspunkt, når vi i de kommende måneder skal forhandle med Indenrigs- og Sundhedsministeriet om apotekernes økonomi for de kommende år. Målet er, at apotekerne også fremover kan levere god tilgængelighed, og den tætte apoteksdækning i hele landet dermed sikres.
At det bliver inden for rammen af en ny økonomisk reguleringsmodel er allerede besluttet i den nye apotekerlov, der træder fuldt i kraft ved årsskiftet. Det er først og fremmest både vigtigt og positivt, fordi apotekerne med den fremover honoreres for vores kerneopgave: udlevering af og rådgivning om lægemidler.
Men hvordan den nye model konkret skal udmøntes, er på flere punkter stadig uklart. Sikkert er det dog, at de kommende forhandlinger får betydning for, om der stadig er økonomisk grundlag for at drive de 552 apoteksenheder, vi har i dag.
I denne artikel kommer vi en tur til England og Tyskland, hvor manglende regulering af det offentliges honorarer til apotekerne fører til apotekslukninger på stribe. Og lukker det lokale apotek, er det borgerne, der betaler prisen i form af en ringere adgang til lægemidler, som det ses i England og Tyskland netop nu.
De mange apotekslukninger sker paradoksalt nok parallelt med, at man i begge lande har bedt apotekerne løse nye opgaver. Særligt i England har man satset stort med den nye Pharmacy First-ordning, der trådte i kraft den 1. februar i år. Den betyder, at apotekerne, ifølge planen, skal aflaste landets pressede praktiserende læger for millioner af konsultationer årligt. Men hvis apotekerne enten er for pressede og må skære ned på deres service eller simpelthen lukker, er man lige vidt.
Der er vi ikke i Danmark, og der skal vi heller ikke hen. Derfor er det værd at notere sig, at en tæt apoteksdækning ikke er nogen naturlov. Den kræver politisk vilje og finansiering.