Sproget er nøglen til succes

I en tid med mangel på faglært arbejdskraft på mange apoteker kan det være en mulighed at ansætte en medarbejder, der har en uddannelse som farmaceut eller apotekstekniker fra et andet land.

Det har apoteker Christina Weidemann Pedersen fra Aabybro Apotek gjort gennem flere år. Lige nu har hun medarbejdere, som er uddannet i Polen, Rumænien og Syrien.

Hun er glad for sine medarbejdere med udenlandsk uddannelsesbaggrund. De er som oftest engagerede og fagligt dygtige. Der er dog også forhold, som man, i følge den nordjyske apoteker, skal forholde sig til for at få dem godt i gang.

Helt afgørende er det, at man som apoteker støtter op om, at medarbejderne hele tiden udvikler deres sproglige kompetencer – også efter, at de har bestået et sprogkursus i dansk.

”Det er lige før, jeg vil sige, at sproget er vigtigere end den faglige del. Det passer selvfølgelig ikke helt, men hvis man ikke har de sproglige kompetencer, så man kan udtrykke sig klart i rådgivningen og kommunikere godt med sine kollegaer, kan det godt blive svært. Sproget er jo en forudsætning for, at man kan bruge sin faglighed,” siger hun

Medarbejdere til talepædagog
Derfor har Christina Weidemann Pedersen blandt andet sendt flere af sine medarbejdere med udenlandsk uddannelsesbaggrund til undervisning hos en talepædagog, og det har båret frugt.

”Dansk er jo et svært sprog, og talepædagogen har hjulpet nogle af mine medarbejdere med at få en bedre udtale. Det har været en god investering, som virkelig har gjort en forskel, og jeg oplever også, at medarbejderne har været glade for det,” siger hun.

Det er dog en forudsætning, at medarbejderen er motiveret, understreger Christina Weidemann Pedersen – ikke mindst fordi rådgivning er så vigtig en del af arbejdet på et dansk apotek

Fra Bukarest til Nordjylland
At sproget er vigtigt, er hendes medarbejder Lia-Mariana Høst helt enig i. Hun er uddannet farmaceut i Bukarest i Rumænien i 2012 og kom til Danmark i 2017. Selvom hun hurtigt fik godkendt sin uddannelse af Lægemiddelstyrelsen, gik der et par år, før hun følte sig sikker nok i det danske sprog til at kunne søge job på et apotek.

”Jeg ville være sikker på, at jeg kunne sproget så godt, at jeg kunne kommunikere med mine kollegaer og levere en god rådgivning i skranken,” siger hun.

For at blive bedre til dansk arbejdede hun blandt andet på en varmestue i Aalborg. Her hjalp hun de danske medarbejdere med at forstå de rumænere, som kom på varmestuen, mens hun selv fik trænet sit danske.

Ikke mindst, når det kommer til at finde rundt i den danske apotekslovgivning, er det vigtigt, at man kender sine sproglige begrænsninger.

”Man skal ikke være for stolt til at spørge, når der er noget, man er i tvivl om. Spørg hellere én gang for meget, end én gang for lidt,” siger Lia-Mariana Høst og tilføjer, at kollegaerne har været søde til at hjælpe hende med at finde information om alt fra bevillinger til lovgivning

Fagbøger i fritiden
Lia-Mariana Høst har generelt gjort en stor indsats, både når det kommer til det sproglige og i forhold til at komme ind i den danske apotekskultur.

For eksempel anskaffede hun sig hurtigt en stak danske fagbøger om lægemidler, sygdomslære og anatomi, så hun kunne få styr på de danske termer. En kollega anbefalede hende også at finde bøger om praktisk farmakologi, så hun kunne lære nogle af de danske vendinger, man typisk bruger, når man rådgiver i skranken.

Det er i høj grad lykkedes. Og kun et par gange har hun oplevet, at hun måtte spørge en kollega til råds, fordi kunden havde en meget kraftig jysk accent, som hun havde svært ved at forstå.

”Her måtte jeg lige få hjælp til at oversætte fra dansk til dansk,” siger hun med et grin.

Tilrettelæggelse af uddannelsesforløb
En anden erfaring, Christina Weidemann Pedersen har gjort, er, at det er vigtigt at man får tilrettelagt et godt forløb for de medarbejdere, som skal have suppleret deres uddannelse, før de kan arbejde på apoteket.

Hun har blandt andre en medarbejder ansat, som er uddannet farmaceut i Syrien. Han kunne ikke få sin uddannelse direkte godkendt af Lægemiddelstyrelsen og måtte derfor starte med at tage uddannelsen som farmakonom. Derefter gik han i gang med at supplere sin uddannelse på SDU, så han til sidst kunne få lov at arbejde som farmaceut på apoteket.

”Hans uddannelsesforløb var lidt for komprimeret, hvilket gjorde, at han var meget væk fra apoteket, hvor han stadig var ansat som farmakonom, og det blev også lidt stressende for ham selv. Så en anden gang vil jeg sørge for at sprede sådan et forløb ud over længere tid, hvis det kan lade sig gøre,” siger hun.

Selvom det kræver tilrettelæggelse, og at man støtter op om de sproglige kompetencer, er det umagen værd, og Christina Weidemann Pedersen ser det som en styrke, at hendes medarbejderstab tæller flere nationaliteter.

”Jeg har nogle rigtig dygtige medarbejdere, som er motiveret for at lære, og dem vil jeg bestemt ikke undvære,” siger hun.

Sprogkrav

• Medarbejdere fra 3. lande
  Lægemiddelstyrelsen har praksis for, at en udenlandsk farmaceut eller farmakonom fra et 3. land skal have gennemført Dansk 3, FVU 4 eller derover for at kunne arbejde på et dansk apotek eller sygehusapotek.
  
  Lægemiddelstyrelsen bruger de offentlige sprogpakker. En apoteker må dog gerne supplere med et intensivt sprogkursus, som selvfinansieres, så ansøgeren hurtigere kan lære dansk og derved hurtigere tilmelde sig Prøve Dansk 3, FVU 4 eller dansk på et højere niveau som f.eks. Studieprøven. Man kan med andre ord godt melde sig til prøven i Dansk 3, uden at have deltaget i undervisningen, men det vil dog koste et gebyr at tilmelde sig prøven, hvis man ikke har været tilmeldt undervisningen.

• Medarbejdere fra EU
  Der er ingen formelle sprogkrav til medarbejdere, der har en uddannelse fra et EU-land. Her er det apotekerens ansvar som driftsherre at sikre, at medarbejderen kan tale dansk på et niveau, så vedkommende kan rådgive kunderne om deres medicin

A) Tillægskrav for farmakonomer kan for eksempel være praktik på et apotek eller en bestået egnethedsprøve i lægemiddel- og apotekslovgivning, som afholdes på Pharmakon.

B) Tillægskrav for farmaceuter kan for eksempel være gennemførelse af faget Studieophold på Apotek eller gennemførelse af forskellige fag på kandidatuddannelsen i Farmaci.