Livet med

Forstå borgere med astma

STINE FABRICIUS

09. maj 2025

Sådan kan apoteket møde borgere med astma

Opfordr til åbenhed om, hvordan sygdommen og behandlingen opleves. Spørg fx, om der er kommet nye eller flere symptomer til, eller om der er begrænsninger i hverdagen på trods af behandling. Regelmæssig astmakontrol hos lægen er vigtig for at sikre optimal behandling.
Vær nysgerrig på compliance. Bekymringer for eller oplevede bivirkninger kan for nogle betyde, at de indretter deres hverdag efter funktionsniveauet fremfor at tage medicin. Prisen på medicinen kan også påvirke compliance negativt. Udover blandt andet at tilbyde en compliancesamtale, kan det være nødvendigt at henvise til lægen, fordi der kan være behov for at justere behandlingen.
Spørg, om borgeren har en skriftlig behandlingsplan. En individuelt tilpasset plan, lavet sammen med lægen, kan hjælpe borgeren i konkrete situationer, fx ved pludselig forværring af astmaen.
Tag den praktiske brug af medicinen op. Det kan være alt lige fra at tjekke inhalationsteknikken til at snakke om rengøring af device og eventuel spacer, holdbarhed og opbevaring af medicinen. At gennemgå, hvordan man holder øje med antallet af doser, der er tilbage, kan også være relevant.

"Man skal have hoste for at have astma!" De typiske symptomer på astma er hoste, åndenød eller besværet vejrtrækning. Der kan være en pibende eller hvæsende lyd på vejrtrækningen og en trykken for brystet. Der kan sagtens være tale om astma, selvom der kun er ét symptom tilstede. Man kan derfor godt have astma uden at have hoste.
"Når man har astma, må man ikke dyrke sport med høj intensitet!" Fysisk aktivitet bidrager til øget astmakontrol. Men der kan være behov for at tage sine forholdsregler for at forebygge et anstrengelsesudløst astmaanfald, når pulsen skal op. Det handler fx om at være velbehandlet og eventuelt have rette anfaldsmedicin parat.

Astma kan opstå i alle aldre, og det anslås, at 300.000 voksne og 150.000 børn i Danmark er ramt. Ved astma er der en inflammation i luftvejene, hvor der blandt andet produceres mere slim, og luftvejene kan være forsnævrede og vejrtrækningen bliver besværlig. Man kan reagere med symptomer, når man bliver udsat for fx allergener, kulde og infektioner.
Arvelighed kan spille en rolle i udviklingen af astma. Der er også sammenhæng mellem astma og høfeber, hvor 70 % af dem med astma også er ramt af høfeber.
Hos den enkelte kan astma variere i intensitet hen over året, hvor fx årstiderne kan spille ind, men også i løbet af livet. Nogle kan opleve perioder, hvor sygdommen er helt i ro.
De fleste kan leve et aktivt liv på trods af astma, hvis de er velbehandlede og følger den behandlingsplan, de har aftalt med lægen. En velbehandlet astma gør også, at de fleste med astma vil være symptomfri eller kun have få symptomer det meste af tiden.

Kilde: Astma-allergi danmark