I 21 år har Anders Kretzschmar fulgt og præget apotekssektorens transformation fra ensartet fagfællesskab til professionel sundhedsaktør. I anledning af hans pensionering ser han tilbage på årene i spidsen for en sektor i konstant bevægelse, og på de bump og sejre, der har formet vejen.
)
Der var engang, hvor apotekerne primært lå der, hvor folk boede frem for der, hvor de handlede. Alle landets apoteker lignende nogenlunde hinanden i størrelse og omsætning. Og apotekernes ventetider? De var lange mange steder. Sådan så landskabet ud, da Anders Kretzschmar i 2004 satte sig i direktørstolen i Apotekerforeningen i Bredgade 54.
Nu – 21 år senere – går han på pension fra en sektor, der har gennemgået en markant forvandling. ”Det var en helt anden sektor, da jeg tiltrådte i 2004,” siger Anders Kretzschmar og understreger, at den forandring langt fra blot kan tilskrives ham.
”De ændringer, der er sket, er resultatet af en holdindsats med skiftende bestyrelser og et fantastisk professionelt sekretariat, for slet ikke at glemme alt det daglige arbejde på apotekerne og i de nye kredse,” siger han.
Da han tiltrådte for 21 år siden drev de fleste apotekere ét apotek, og pejlemærket fra statens side var, at omsætningen var ca. 48 mio. kr. pr. bevilling.
”Apotekerne var stramt styrede og langt mere ensartede. De drev forretning på samme vilkår. Foreningens medlemmer lignende på den måde hinanden meget mere, end de gør i dag,” siger Anders Kretzschmar.
Og så var der ventetiderne – og ikke mindst narrativerne om dem. Han husker historien om, at folk stod i kø ude på gaden og én i desperation råbte: ”Så lad mig for fanden da gå hjem og dø”. I Nyborg var den utålelige ventetid på dagsordenen i kommunalbestyrelsen, og i lokalavisen i Tåstrup var der ugentlige historier om, at man kunne nå at købe ind i Albertslund, før ens nummer i Tåstrup blev trukket ud.
”Mange havde en opfattelse af, at ventetid ikke kunne undgås; man skulle jo rådgive. Men den holder selvfølgelig ikke, for hvis man skal rådgive, skal det jo være bygget ind i den måde, man planlægger tingene på, som det også er på apotekerne i dag,” siger han.
Nye vilkår
Med apotekerloven og moderniseringen i 2015 ændrede billedet sig markant. Der blev det muligt for en apoteker at åbne filialer, og antallet af apoteksenheder steg med 70 % på få år. Det betød langt bedre tilgængelighed for borgerne – og helt nye vilkår for den enkelte apoteker.
”Pludselig kunne der komme en kollega og åbne et apotek ved siden af, og så ryger måske halvdelen, eller en tredjedel, af ens omsætning, uden at man måske har gjort noget forkert,” siger Anders Kretzschmar.
Moderniseringen i 2015 var kulminationen på års målrettet arbejde for at undgå en liberalisering.
”Da jeg startede, var det opfattelsen, at det nok ikke varede så mange år, før apotekerne blev liberaliseret,” siger han.
)
Fjerne anstødssten
Strategien har igennem alle årene været at fjerne årsagerne til, at man fra politisk side ønskede en liberalisering. Det har man gjort ved at styrke og udvikle apotekerne og vise, at man forvalter eneretten til at udlevere medicin på en ansvarlig måde. Man har fjernet anstødssten, som Anders Kretzschmar formulerer det.
For eksempel lykkedes det at få nedbragt ventetiderne: Ikke mindst fordi man besluttede at gøre det enkelte apoteks ventetider synlige internt i sektoren - og senere offentligt tilgængeligt. Det var effektivt.
”Ingen vil jo se dumme ud i klassen, så det blev et incitament for den enkelte til at få nedbragt ventetiden. Da konkurrencen kom, blev det jo også vigtigt at fastholde kunderne ved ordentlige ventetider. Ingen taler om ventetiden på apoteket i dag,” siger Anders Kretzschmar.
Et andet eksempel var, da man fik indført plus-minuslister for sortimentet på apotekerne.
”Før det, var der apoteker, der var begyndt at sælge fx tørrede blomster og lamper. Medlemmerne var i første omgang ikke vilde med begrænsningen, men jeg er sikker på, at det er godt for sektoren som helhed, at man satser på det sundhedsfaglige og ikke kan kritiseres for at misbruge sin eneret,” siger Anders Kretzschmar.
Faglighed og professionalisme
Som et led i den udvikling er apotekernes fokus på sundhedsydelser vokset i de år, Anders Kretzschmar har siddet ved rorpinden. En udvikling, som han venter fortsætter i årene fremover. I dag ved politikerne godt, at de kan bruge apoteket til andet end medicindistribution.
”Den største udfordring lige nu er, at apotekerne ikke har overenskomst med regionerne. Når det er sagt, er potentialet stort. Apoteket er fantastisk i den forstand, at det er det eneste sted i sundhedsvæsenet, hvor du kan gå ind fra gaden og uden tidsbestilling møde en veluddannet sundhedsperson, der ovenikøbet bakkes op af en akademisk uddannet farmaceut. Der er lavet beregninger, der viser, at apotekets rådgivning forebygger syv indlæggelser om dagen, og ved siden af det, er der jo et væld af ekspeditioner, der forbedrer folks velfærd,” siger han.
I det hele taget glædes han over, at han forlader en apotekssektor i god form og er taknemmelig for, at han har fået lov til at være med på den utroligt spændende rejse, sektoren har været igennem.
”Det er en fantastisk sektor. Det er en meget professionel sektor. Det er en ekstremt innovativ sektor. Og det er stadigvæk en faglig sektor,” slutter han.
Anders Kretzschmar fratræder efter eget ønske for at gå på pension med udgangen af juli.