I en ny rapport tilkendegiver Lægemiddelstyrelsen, at den ikke mener, at generisk ordination kan betale sig. Læger, apoteker og de fleste andre er helt uenige og finder, at styrelsens definition af generisk ordination er alt for snæver.
)
Det vil være forbundet med betydelige omkostninger at indføre generisk ordination, og de potentielle fordele er begrænsede. Sådan konkluderer Lægemiddelstyrelsen i en rapport, der kom i marts måned.
Rapporten analyserer fordele og ulemper ved generisk ordination og blev til på opfordring fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, da det længe har været et stort ønske fra både apoteker og læger at få indført en sådan ordning herhjemme. Alle andre europæiske lande har allerede indført generisk ordination under en eller anden form – lige med undtagelse af Sverige, hvor det dog kan være på vej.
Forskellige definitioner
Styrelsens konklusion om ikke at anbefale generisk ordination skabte stor undren de fleste steder. Især fordi den er baseret på en meget snæver definition af, hvad generisk ordination indebærer.
Lægemiddelstyrelsen definerer det sådan, at lægen ved generisk ordination fortsat skal angive dosis, styrke, lægemiddelform og pakningsstørrelse – altså stort set, som det foregår i dag, dog uden at lægen behøver skrive lægemidlets handelsnavn.
Apotekerne og lægerne ser et stort potentiale i en bredere definition af generisk ordination, så lægen for de fleste lægemidler kun behøver ordinere det aktive stof/lægemidlets generiske navn, dosis og varighed af behandlingen før næste lægekontrol. Apotekets opgave er, sammen med medicinbrugeren, at finde den bedst egnede tilgængelige pakningsstørrelse og eventuelt styrke og lægemiddelform.
Udtryk for mistillid
Apotekerforeningens formand Jesper Gulev Larsen er forundret over Lægemiddelstyrelsens konklusion, der blev bekræftet på et informationsmøde i Lægemiddelstyrelsen den 21. maj. ”Det undrer os meget, at Lægemiddelstyrelsen har valgt en så snæver definition af generisk ordination. Det vil per definition ikke give flere substitutionsmuligheder end i dag og derfor heller ingen økonomisk besparelse, som styrelsen jo også helt korrekt konkluderer.”
Jesper Gulev Larsen finder det ærgerligt, da generisk ordination i en bredere fortolkning både vil give en mere effektiv arbejdsdeling mellem læge og apotek og samtidig spare penge for såvel patient som samfund. Han ser styrelsens holdning som udtryk for manglende tillid til apotekerne og apotekspersonalets kompetencer og en overdreven bekymring for, hvad der kunne gå galt i særlige tilfælde:
”På apotekerne kan vi godt finde ud af at tage en dialog med patienten om, hvorvidt det er mest hensigtsmæssigt med en 50 eller 100 styks pakning, hvis behandlingen af lægen er sat til at løbe i for eksempel et år før næste lægekontrol. Vi kan også godt vurdere, om det er forsvarligt i visse situationer at udlevere to tabletter i halv styrke, når den fulde styrke ikke kan skaffes hjem. Der skal selvfølgelig følge grundig rådgivning med om doseringen af lægemidlet, og der må ikke være tale om særlige lægemidler eller depottabletter, hvor optagelsen i kroppen kan være forskellig.”
Misser potentialet
Det er lægerne enige i. De finder også, at styrelsen helt og aldeles misser potentialet ved generisk ordination.
”Vi er enige om, at vi her kunne hjælpe hinanden til at hjælpe patienterne. Og vi synes, det er en lidt ærgerlig analyse, der er kommet ud, som ikke tager højde for det, der egentlig bliver bedt om fra den kliniske virkeligheds side,” siger Lægeforeningens formand Camilla Rathcke til Dagens Pharma.
Praktiserende læge Maria Krüger, der er næstformand i Dansk Selskab for Almen Medicin, har også været meget aktiv i debatten. Hun skriver i Dagens Medicin, at det er på høje tid, at generisk ordination og en moderniseret brug af recepten bliver standard i Danmark. Hun peger på, at det vil gøre det Fælles MedicinKort, FMK, mere konsistent og forståeligt for både sundhedsprofessionelle og patienter, og at det vil frigøre tid i almen praksis til reel patientbehandling.
”Ikke mindst vil det være en lettelse for patienterne, at de ikke længere behøver at køre land og rige rundt efter en bestemt pakningsstørrelse, blot fordi apoteket ikke har præcist den, som lægen har skrevet på recepten,” siger hun og understreger, at det i et sundhedsvæsen under pres og i hastig forandring er afgørende at bruge ressourcerne klogt.
Vil spare tid og ressourcer ved forsyningssvigt
Også andre aktører såsom Danske Regioner, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Sygeplejeråd, Pharmadanmark, Farmakonomforeningen, generikaindustrien og parallelimportørerne bakker i høringssvar eller kommentarer op om, at der er brug for en model med meget større fleksibilitet, og at styrelsens definition er for snæver.
Flere peger også på, at det vil være en stor hjælp i forbindelse med forsyningssvigt, hvor både læge, apotek og patient bruger tid og ressourcer på at få en ny recept, hvis blot den ordinerede pakningsstørrelse er i restordre.
”Der er i dag store frustrationer forbundet med, at lægen skal kontaktes igen, hvis den ordinerede medicin ikke kan skaffes.
Det er et stort problem. Alene på apotekerne skønnes det, at vi bruger 100 årsværk på at håndtere de problemer, der følger med forsyningssvigt. Det vil kunne begrænses betydeligt med generisk ordination i bred forstand, hvor vi ofte vil kunne hjælpe patienten med det samme,” siger Jesper Gulev Larsen.
Skal ikke løse restordreproblemer
Lægemiddelstyrelsens tilgang er, at udfordringer på ét område ikke skal håndteres med løsninger, der er rettet imod et andet område. Ifølge sektionsleder Diana Ina Lauritzen fra Lægemiddelstyrelsen er formålet med generisk ordination ikke at håndtere restordreproblemer. Den holdning forsvarer hun bl.a. i et opslag på LinkedIn, hvor hun ganske vist anerkender, at restordreproblemer skaber frustration og koster tid hos læger, apoteker og patienter.
”De skal håndteres med de redskaber, vi allerede bruger, og med diverse andre nye initiativer, der er på vej. Diskussionen om generisk ordination bør derfor handle om, hvilke konkrete fordele og ulemper, der kan være ved dette system, men ikke om restordreproblematikker.”
Den holdning har skabt undren mange steder, og blandt andet lyder kommentaren fra Peter Jørgensen, direktør for Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler (IGL):
”Det er altså et lidt mærkeligt argument, at generisk ordination ikke må bruges til at løse problemer med restordrer - alene fordi I synes, det handler om noget andet. Medicinmangel skal håndteres. Og alle de redskaber, der kan bidrage, skal da tages i anvendelse. Andet kan vi da ikke være bekendt overfor patienterne,” skriver han og opfordrer styrelsen til at komme ud i virkeligheden og vise lidt handlekraft.
)
Flere holdninger til patientsikkerhed
Der er også uenighed om, hvorvidt generisk ordination vil styrke eller svække patientsikkerheden. Lægemiddelstyrelsen påpeger i sin analyse, at det ville sætte patientsikkerheden over styr, hvis man overlod det til apotekerne at vælge pakningsstørrelse, styrke eller eventuel form ud fra lægens ordinerede behandling.
Det stiller apotekerne, lægerne og de fleste andre interessenter sig, som omtalt ovenfor, uforstående over for, da det netop er blandt apotekernes spidskompetencer.
Jesper Gulev Larsen tilføjer, at ordningen selvfølgelig ikke skal være et tag-selv-bord med hyppige og tilfældige skift i lægemidlets styrke og form. Og sammen med Lægeforeningen understreger han, at hvis et lægemiddel af forskellige årsager ikke kan ,eller bør, udskrives ved generisk ordination, så skal lægen selvfølgelig kunne lave en undtagelse og vælge et handelsnavn.
”Endvidere skal det være tydeligt afgrænset af regler - og selvfølgelig af lægens og apotekets sunde fornuft og samvittighedsfulde fokus på patientsikkerheden.”
Dialogmøde i Lægemiddelstyrelsen
Hverken han eller Lægeforeningen har helt opgivet håbet om at få ændret systemet, så det bliver mere tidssvarende, patientsikkert og ressourcebesparende. Og Lægemiddelstyrelsen er indstillet på dialog og udvikling:
”Debatten om generisk ordination viser, at der er mange forskellige synspunkter og holdninger, og der er også en vis uenighed om begreberne og om, hvordan et system for generisk ordination vil påvirke patientsikkerheden. Vi er opsatte på at få en grundig og konstruktiv faglig drøftelse,” lovede Diana Ina Lauritzen i forlængelse af mediedebatten.
Det skete i første omgang på dialogmødet den 21. maj. Her fastholdt Lægemiddelstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed deres bekymring for patientsikkerheden, hvis ansvaret for at vælge især styrke og lægemiddelform overlades til apoteket.
Men de to styrelser arbejder på en forsøgsordning med myndighedsgodkendte protokoller for udvidet substitution i konkrete tilfælde med forsyningsvanskeligheder - det vil sige Apotekerforeningens forslag om Serious Shortage Protocols (SSP) efter engelsk forbillede.
Samtidig var myndighederne på mødet ikke afvisende over for at arbejde videre med Sundhedsdatastyrelsens forslag om en kvik-recept, hvor apoteket kan udlevere lægemidler direkte på baggrund af lægens aktuelle ordination i FMK, og hvor det i første omgang for en række lægemidler kan overlades til apotekerne at vælge den mest passende, tilgængelige pakningsstørrelse.
”Så det sidste ord er forhåbentlig ikke sagt i den sag,” slutter Jesper Gulev Larsen.