Det kræver de rette økonomiske og strukturelle betingelser, hvis apotekerne fortsat skal være en integreret og værdifuld del af det lokale sundhedstilbud.
)
MODERNISERINGEN AF APOTEKSSEKTOREN kan i år fejre ti års jubilæum. Og der er noget at fejre. ”Apotekerne bliver i sundhedssektoren”, skrev min forgænger Anne Kahns i en leder i Farmaci ved lovens vedtagelse. Nu ti år senere kan vi med ro i stemmen sige: Den position har vi ikke bare fastholdt, men udbygget lige siden.
Resultaterne er velkendte. Siden 2015 er antallet af apoteker steget med over 70 procent, ventetiden er faldet, og åbningstiderne er udvidet. Samtidig har vi fastholdt en regulatorisk ramme med et stærkt sundhedsfagligt fokus, der sikrer, at lægemiddelfagligheden og medicinsikkerheden altid er i centrum. Det har oven i købet givet os Europas laveste priser på kopimedicin og en sektor, der leverer mere sundhed for pengene.
Et kig i dette nummer af Farmaci viser gode eksempler på, hvordan det sidste kan se ud i praksis. styrket rådgivning til borgere, der tager medicin via en injektionspen Artiklen her viser, hvordan apoteket bidrager til tryghed og bedre behandlingsresultater. Sådan kan det se ud, når sundhedsvæsenet møder borgerne i hverdagen og faktisk gør en forskel for både den enkelte og for samfundet.
Men selv i et jubilæumsår, hvor der er noget at fejre, er jeg nødt til at smide lidt malurt i champagneglasset. Ved årsskiftet trådte en række ændringer af apotekerloven i kraft, som skulle rette op på skævheder, der var opstået som følge af moderniseringen. Det var nødvendige justeringer, men desværre har de ført nye udfordringer med sig. Ændringerne indebærer en omfordeling af midler apotekerne i mellem – en omfordeling, der rammer de mindre apoteker og onlineapoteker hårdt. I værste fald kan det føre til apotekslukninger. Det er næppe i overensstemmelse med intentionerne bag lovændringerne – og med sikkerhed ikke i befolkningens interesse. Vi følger udviklingen tæt og håber, at konsekvenserne bliver taget alvorligt.
Samtidig må vi konstatere, at apotekerne for andet år i træk ikke vandt udbuddet om at tilbyde influenzavaccination til ældre og sårbare. Det er ellers en opgave, vi har vist, at vi kan løfte med høj faglighed og stor tilgængelighed – uden tidsbestilling og i trygge rammer. Når borgerne alligevel henter deres medicin, er det oplagt at tilbyde vaccination samtidig.
Men udbuddet handler i meget høj grad om pris. Og igen i år blev apotekerne underbudt. Det er ikke en holdbar model. Vi har brug for en mere stabil og langsigtet løsning, hvor både borgere og udbydere ved, hvad de kan forvente.
Apotekerne har leveret i ti år. Vi har øget tilgængeligheden og bidraget til mere sundhed for pengene. Men det, der er opnået, kan ikke tages for givet. Det kræver de rette økonomiske og strukturelle betingelser, hvis apotekerne fortsat skal være en integreret og værdifuld del af det lokale sundhedstilbud. For uden de rette vilkår risikerer vi at miste det, vi har bygget op.
Det handler ikke kun om at anerkende apotekernes potentiale – det handler om at sikre, at vi får mulighed for at udnytte det.