Gå til indhold
Livet med

Forstå borgere med type 1-diabetes

STINE FABRICIUS

type 2 diabetes

Sådan kan apoteket møde mennesker med type 1-diabetes

  • Undgå at være belærende. Mennesker med type 1-diabetes står selv for en stor del af behandlingen og er ofte eksperter i egen sygdom. Spørg derfor gerne åbent ind til, hvad de har brug for at tale med dig om på apoteket. Du kan for eksempel spørge ”hvad har du har brug for, vi taler om vedrørende din medicin?”
  • Så et frø. Selvom borgerne fortæller, at de har styr på medicinen, kan de have gavn af en nænsom påmindelse om, hvordan medicinen bruges bedst mulig. For eksempel vigtigheden af at huske nåleskift og variation i stiksteder. Det kan blandt andet være ved at sige noget i retning af ”så husker du sikkert …”.
  • Vær nysgerrig på compliance. For unge kan compliance være en udfordring, fordi de ikke vil skille sig ud. Måske stikker de sig gennem tøjet eller undlader helt at tage insulinen, fordi de gerne vil være lige så hurtigt ude af døren som deres kammerater. Det kan også være, at de ikke har lyst til at stikke sig foran andre. Vær derfor gerne nysgerrig på, hvordan blodsukkermålinger og brug af insulin passer ind i hverdagen.
  • Stil dig til rådighed og lyt til bekymringer. Bekymringer om senfølger og komplikationer kan være noget af det, der fylder hos mennesker med type 1-diabetes. Hvis de gerne vil tale om det, så vis, at du lytter, og siger de ja tak til gode råd, så del gerne viden om, hvordan man minimerer risikoen for senfølger.

Myter

  • Du må ikke spise sukker, når du har diabetes! Man kan godt spise slik, is og kage, selvom man har type 1-diabetes. Hvor meget eller lidt insulin der er behov for er individuelt og indstilles efter, hvad man spiser, hvordan man har det, og hvor meget man bevæger sig. Hvis man får lavt blodsukker, kan det faktisk nogle gange være nødvendigt at indtage sukker eller andre kulhydrater, som hurtigt får blodsukkeret til at stige igen.

Fakta

  • Type 1-diabetes er en kronisk sygdom, hvor betacellerne i de langerhanske øer i bugspytkirtlen gradvist ødelægges. Når der er 5-10 % af cellerne tilbage, er produktionen af insulin så lav, at det ikke kan holde blodsukkeret på et normalt niveau.
  • Der er sammenhæng mellem risikoen for komplikationer, og hvor tæt på normalt niveau blodsukkeret er. På trods af omhyggelig behandling har mennesker med type 1-diabetes en øget risiko for hjerte-kar-sygdom. Derfor kan kolesterolsænkende medicin være nødvendig, ligesom eventuelt rygestop er vigtigt.
  • Type 1-diabetes opstår formentlig som et sammenspil mellem miljøfaktorer og arv. Ofte kommer symptomerne på sygdommen ret pludseligt i forbindelse med en infektion eller anden sygdom, hvor kroppen har behov for mere insulin. Når dette ikke er muligt på grund af de ødelagte insulinproducerende celler, stiger blodsukkeret.
  • Den primære behandling består i daglig tilførsel af insulin, og målet er at sørge for, at symptomer på sygdommen forsvinder, og derudover at forhindre akutte komplikationer som fx alvorlig hyper- og hypoglykæmi. Behandling skal også bidrage til bedst mulig livskvalitet og livslængde.

Kilde: Diabetesforeningen

LÆS OGSÅ: Forstå borgere med for lavt stofskifte