Tilskud efter den nye ordning er lagt direkte ind i apotekernes system via CTR, så apotekerne ikke skal bruge tid på dokumentation. Der er nu ønske om at automatisere flere af de ydelser, som borgere og apoteker i dag bruger tid på at håndtere – og en digitalisering af skizofreniaftalen er allerede på vej.
)
Fra 1. juli i år får kontanthjælpsmodtagere gratis medicin, hvis de har modtaget kontanthjælp i mindst 12 ud af de seneste 18 måneder. Børn af kontanthjælpsmodtagere får gratis medicin fra den dag, deres forælder har ret til kontanthjælp.
Over 80.000 danskere er berettiget til denne ydelse, der er en del af kontanthjælpsreformen.
For en gangs skyld er det ikke en ydelse, man skal søge om, eller hvor man skal komme med en papirblanket som bevis for, at man har ret til ydelsen. Oplysningen ligger allerede tilgængelig i apotekssystemet via CTR og har gjort det fra første dag, ordningen trådte i kraft.
Slipper for ansøgninger og dokumentation
”Vi har fra kontanthjælpsreformens start fuldautomatiseret tilskuddet, så borgerne slipper for at udfylde ansøgninger og skulle fremvise dokumentation på apoteket,” fortæller Anja Svane, der er forvaltningschef i Kommunernes IT-fællesskab KOMBIT.
KOMBIT har sammen med Apotekerforeningen sikret, at den nye ydelse er født digital og dermed lettere at håndtere for både apotek, kommune og modtager af ydelsen. Alle tre apotekssystemer (PharmaNet, Cito og Apoteka) har været med fra start og har bidraget til både den tekniske løsning og genkendeligheden for deres brugere.
I Apotekerforeningen har tilskudskonsulent Gitte Hessner været med til at udvikle den nye løsning. Og hun er godt tilfreds:
”Vi er glade for, at vi sammen med alle interessenter er lykkedes med at finde en løsning, som i høj grad er bygget på metoder, som apotekerne kender i forvejen. Det har givet en genkendelig og effektiv proces hos både systemleverandørerne og i den færdige løsning til apotekerne.”
Blandt dem, der har været involveret i løsningen, finder man desuden Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering, Sundhedsdatastyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, KL, Sundhedsministeriet og Beskæftigelsesministeriet.
Første gang en ordning ikke skal håndbæres
På apotekerne har man også oplevet det som en stor forbedring. Apoteker Betina Kjær Hansen fra Nykøbing F. Svane Apotek husker det som første gang, at en ny tilskudsordning ikke skal ’håndbæres”, da oplysningerne ligger i systemet fra starten.
”Nu skal vi ikke gå og huske på, hvordan reglerne er, og hvem der skal have tilskud til hvad. Så på det område har det været nemt at indføre kontanthjælpsreformen på apoteket.”
Apoteker Louise Ingerslev Vorbeck fra Maribo Krone Apotek er enig i, at det er gået smidigt med implementeringen.
”Det er blevet meget nemmere, og det fungerer så fint nu efter lidt indkøringsproblemer den første dag. Det er rart, at vi ikke selv skal taste noget ind i systemet og eksempelvis ikke skal lægge datoer ind. Der står fx også, hvornår det udløber,” siger hun og fremhæver, at den gratis medicin til modtagere af kontanthjælp også har reduceret antallet af henstandsordninger. Dermed behøver apoteket ikke bruge helt så meget tid på dem, der ikke får betalt det månedlige beløb til tiden.
Begge apoteker har dog oplevet lidt misforståelser om, hvad ordningen med gratis medicin dækker. ”Det er en udfordring for borgerne at forstå, at ordningen med gratis medicin kun gælder tilskudsberettigede receptlægemidler - og ikke alt det andet. Der er nogen, der ’øffer’ lidt over det,” siger Louise Ingerslev Vorbeck og minder om, at folk på kontanthjælp per definition er økonomisk pressede.
)
Flere ønsker til automatisering af tilskud
De to apotekere ser nu en mulighed for at få digitaliseret flere af de ydelser, som apoteket i dag selv skal lægge ind i systemet, eller som borgeren skal fremlægge dokumentation for.
”Vi bruger meget tid på at taste de grønne ernæringsrecepter ind. Så hvis det lægeordnerede tilskud til ernæring blev automatiseret, ville det være en fordel,” lyder det fra Betina Kjær Hansen.
Louise Ingerslev Vorbeck peger på, at også de gratis lægemidler under den regionale aftale til antipsykotisk medicin med fordel kan lægges automatisk ind i systemet, så apoteket ikke selv skal bruge tid på at lægge det ind.
Det har man også fokus på i Apotekerforeningen. Ifølge innovationskonsulent Martin Palm Krener vil skizofreniaftalen være lagt i CTR fra næste år, og der kommer bedre mulighed for at sende ernæringsblanketter til apoteket via korrespondancebeskeder.
Louise Ingerslev Vorbeck har desuden et ønske om, at de kommunale enkeltbevillinger og flergangsbevillinger bliver automatiserede:
”Det ville være smart, hvis disse ydelser automatisk fremgik af vores system. I dag får vi typisk informationen i e-boks, og det er besværligt for os – blandt andet fordi det kun er nogle få hoveder her, der har adgang til e-boks. Det er sårbart, hvis vi ikke lige er her den dag, og borgeren kommer ind for at hente medicinen."
Hun mener, det vil lette hverdagen meget, hvis apoteket ikke skal bruge tid på beløb og betaling. ”Det tager tid og fokus, og vi vil hellere kunne koncentrere os om kunden og fagligheden.”
Foreningen bakker op
Ifølge Martin Palm Krener er kontanthjælpsreformen et godt eksempel på, hvordan automatisering og digitalisering kan frigive ressourcer og give lettelser i dagligdagen:
”Alt for mange borgere oplever stadig, at vejen til medicintilskud går gennem papirblanketter og bureaukratiske processer. Det er ikke tidssvarende, og det går ud over de svageste borgere. Og apotekerne bruger ressourcer på noget, der tager tid fra andre opgaver,” siger han og peger på, at de eksempler, som apotekerne kommer med, er på vej til at blive løst.
Arbejdet fortsætter
Foreningen ser også et stort potentiale i at digitalisere de resterende kommunale bevillinger. Det samme gør KOMBIT:
”Vi fortsætter vores partnerskab og håber på at få mulighed for at skabe flere digitaliserede løsninger i fremtiden, når det er til gavn for borgerne. Og det er langt mere hensigtsmæssigt for alle end ved de papirbårne, som fortsat eksisterer,” siger Anja Svane.
Gitte Hessner deler KOMBITs ambition om mere automatisering.
”Det handler egentlig ikke om teknologi men om at levere en service til borgerne, der er moderne, menneskelig og ansvarlig. Når vi frigiver tid fra sagsbehandling både for kommuner og apoteker, så skaber vi rum for nærvær og kvalitet i mødet med borgeren”.
Alle parter er i hvert fald enige om at rose samarbejdet: ”Det har været et utrolig godt og let samarbejde, hvor vi fra start har haft samme målbillede. Vi har sammen også været fuldstændige transparente omkring fejl og udfordringer, hvilket skaber tillid til hinanden, så kommunerne kan være trygge ved samarbejdet,” slutter Anja Svane.