Mere digitalisering er svaret på mange af de udfordringer, vi har i hverdagen på apoteket. For det tager tid og ressourcer, når oplysninger om eksempelvis borgerens ret til tilskud ikke automatisk ligger i apotekets system.
)
DET ER TID OG RESSOURCER, som vi kan bruge til det vigtige, nemlig nærvær og faglig rådgivning. Og det går ud over de svageste borgere, når vejen til medicintilskud går gennem blanketter og ofte uforståelige, bureaukratiske processer. Derfor er det glædeligt, at henstandsordningen nu ser ud til at blive digital – noget, vi har arbejdet for længe. Og der tegner sig også en positiv udvikling for de ydelser og tilskud, vi i dag håndterer manuelt, som ligeledes langt om længe ser ud til at blive digitaliseret.
Således var ordningen med gratis medicin til kontanthjælpsmodtagere, der trådte i kraft den 1. juli 2025, så at sige født digital. Det vil sige, at informationen om den enkelte borgers ret til gratis medicin fra dag ét lå i apotekssystemet, og det takket være et intensivt samarbejde mellem mange instanser. Det er første gang, vi har oplevet, at disse oplysninger var indarbejdet i CTR fra ydelsens start. Og det er forhåbentlig ikke sidste gang.
Desuden er flere af de eksisterende ordninger på vej til at blive digitale - eksempelvis aftalen om gratis skizofrenimedicin. Også med hensyn til de grønne ernæringsblanketter ser der ud til at være en løsning på vej. Myndighederne ser positivt på vores ønsker og er i princippet med på denne udvikling. Men det stiller samtidig krav til opdatering af de offentlige IT-systemer, hvilket ikke altid står øverst på myndighedernes to-do-liste. Derfor presser vi i foreningen på.
Øverst på myndighedernes dagsorden står til gengæld de skærpede krav til cybersikkerhed og krisehåndtering – ikke mindst det såkaldte NIS2-direktiv fra EU, der trådte i kraft den 1. juli 2025. Det kan virke omstændeligt, og myndighedernes krav er på flere områder uklare. Der findes desværre ikke en facitliste til, hvordan apoteket indarbejder direktivet i dagligdagen. Vi må bygge skinnerne, mens toget kører. En situation, som vi i øvrigt ikke er alene om.
Vi forstår frustrationen og ønsket om hjælp til at håndtere NIS2. Og ikke mindst ønsket om en afklaring af, hvad myndighederne forventer af apotekerne i krisesituationer. Men vi er i dialog med myndighederne, og desuden henter vi lige nu inspiration i apotekerforeninger i de andre nordiske lande om deres beredskabsplaner.
Uanset dette kommer vi ikke uden om, at vi som sektor spiller en stor samfundskritisk rolle. Derfor er vi nødt til sammen med myndighederne og andre aktører at blive præcise på vores forpligtelser – også i tilfælde af cyberangreb, strømafbrydelse og det, der er værre.