Livet med

Forstå borgere med parkinsons

STINE FABRICIUS

07. januar 2026

Sådan kan apoteket møde mennesker med Parkinsons sygdom

Vær tålmodig. Ved parkinson bliver bevægelserne langsommere, ansigtsmimikken stivner, og der kan være taleproblemer. Når kroppen er i ro, kan hænderne ryste. Motoriske symptomer kan forværres i stressende situationer.
Vær nysgerrig på compliance. Den rette dosis medicin på det rette tidspunkt er afgørende for at dæmpe symptomerne – særligt jo mere fremskreden sygdommen er. Samtidig bør medicinen tages mellem måltider. Der kan derfor være behov for hjælp til at få etableret gode medicinvaner.
Spørg gerne til bivirkninger. Særligt bivirkninger i form af impulskontrolforstyrrelser som ludomani og hyperseksualitet kan have store konsekvenser. Ændret adfærd som øget shoppelyst og samlermani kan også skyldes medicinen. Henvis gerne borgeren til neurolog, hvis der opleves bivirkninger.
Udvis sindsro, hvis du skal fortælle, at medicinen ikke er på lager, da det kan skabe stor utryghed, at man ikke kan få sin sædvanlige medicin. Tilbyd gerne din hjælp til at finde andre apoteker, der eventuelt har medicinen på lager, via appen ’apoteket’.
Vær interesseret i, hvordan det er at bruge medicinen. For nogle mennesker med parkinson kan det være fysisk udfordrende at tage medicin på grund af problemer med synkefunktion, eller fordi det kan være svært at få medicinen ud af emballagen.

Parkinson er en rystesygdom! To ud af tre mennesker, der har parkinson, vil opleve hvilerysten, mens den resterende tredjedel aldrig vil opleve dette symptom men blot have langsomme bevægelser og stivhed i kroppen. Derudover er der de non-motoriske symptomer, der ikke er synlige for omverdenen.
Parkinson rammer kun ældre! Mennesker med parkinson er i gennemsnit 61 år, når diagnosen stilles. Selvom det er sjældent, kan sygdommen også optræde hos yngre personer helt ned i 20’erne, og for 11 procent kommer diagnosen, før de er fyldt 60 år.

Parkinson skyldes tab af dopaminproducerende nerveceller i hjernestammen, og på diagnosetidspunktet vil der være tabt omkring 50 procent. De første bevægelsesrelaterede tegn på sygdommen er ofte rysten i en hånd eller besvær med finmotorik. Efterhånden kommer der nedsatte bevægelser og stivhed i musklerne, ligesom balancen typisk er udfordret efter en årrække.
De fleste med parkinson har også non-motoriske symptomer som forstoppelse, søvnforstyrrelser, depression og kognitive udfordringer, hvor de fx har svært ved at bevare overblikket. Der kan også opstå det, der betegnes som parkinsondemens, hvor hjernen, ligesom kroppen, bliver langsommere i tænkningen.
Den medicinske behandling skal lindre symptomerne bedst muligt ved at øge mængden af dopamin i hjernen. Symptomer og medicinens effekt kan svinge op og ned i løbet af dagen og ugen - mellem god effekt (on-tilstand) og dårlig effekt (off-tilstand med svære parkinson symptomer). Nogle oplever alt for kraftig effekt af medicinen og udvikler overbevægelser, som omverdenen kan fejlfortolke som beruselse. Andre kan opleve at ”fryse fast”, fordi de får for lidt medicin, eller medicinen ikke virker efter hensigten.

Kilde: Parkinsonforeningen