Apotekernes rolle udvides verden over

I England sidder tusindvis af mennesker hver dag klar ved telefonen og forsøger at komme igennem til deres læge, når telefonen åbner kl. 8. Rigtig mange af dem ringer forgæves. De praktiserende læger er så overbebyrdede, at mange syge borgere ender med at måtte opgive at få en tid. Fænomenet går under navnet ’the 8am rush’, og det er så alvorligt, at den engelske regering for nylig har lanceret en ambitiøs genopretningsplan for det borgernære sundhedsvæsen – en plan, hvor apotekerne spiller en nøglerolle.

Planen betyder, at patienter, der har brug for medicin for blandt andet blærebetændelse, øresmerter og fem andre simple lidelser, fremover kan gå direkte hen på det lokale apotek og få en recept på den medicin, de har behov for. Den indebærer også, at op mod en halv million kvinder ikke længere skal omkring deres praktiserende læge for at få en recept på p-piller. Og så skal apoteket, ifølge planen, hjælpe med at forebygge hjerteanfald og slagtilfælde ved at måle blodtryk på 2,5 mio. borgere årligt mod de nuværende 900.000.

Med planen følger 645 mio. pund fra National Health Service (NHS) over en toårig periode. Pengene skal bruges til at udvide apotekernes service, og ambitionen er ifølge den britiske premierminister, Rishi Sunak, at apotekerne skal aflaste de praktiserende læger for 15 mio. aftaler i perioden.

”Vi skal have stoppet ’the 8am rush’ ved at udvide apotekernes service, så patienter kan få deres medicin hurtigt og nemt,” sagde premierministeren, da planen blev lanceret i maj.

Der er i første omgang tale om en engangsbevilling, hvor de engelske apoteker skal bevise, at de er i stand til at gøre en forskel i forhold til de problemer, som NHS står overfor.

Generel tendens
Også i Irland åbner man nu op for, at apotekerne skal aflaste de praktiserende læger ved at udskive medicin. Den irske regering annoncerede i juli, at borgerne fremover skal kunne gå direkte ind på apoteket og få udskrevet receptpligtig medicin mod en række almindelige, mindre lidelser. Den irske apotekerforening betegner initiativet som en ”potentiel revolution af primærsektoren”. En ekspertgruppe skal nu se på, hvordan det skal gøres i praksis.

Og udviklingen i Storbritannien er langt fra enestående. Det fortæller sundhedsfaglig chefkonsulent i Apotekerforeningen Helle Jacobsgaard. Hun følger udviklingen i apotekernes rolle i andre lande tæt.

”Det, vi ser i Storbritannien, er en tendens, der også gør sig gældende i mange andre lande i de her år,” siger Helle Jacobsgaard.

Målet er ofte at fjerne flaskehalse og øge tilgængeligheden til sundhedsvæsenet, så det bliver nemmere og enklere for borgerne at få hjælp, når de har brug for det. Et eksempel på det er ’pharmacy first’-tankegangen, som vinder frem i flere lande, blandt andet i USA. I en del amerikanske stater har man igennem de sidste år åbnet op for farmaceutordination af visse lægemidler inden for fastlagte protokoller. Og på føderalt plan indførte man sidste år et såkaldt ’test-to-treat’-program, der skal sikre, at COVID-19-smittede straks efter positiv test kan sættes i gang med behandling på blandt andet apoteket. Med ’pharmacy first’ undgår patienten i mange tilfælde at skulle omkring sin praktiserende læge.

”I mange angelsaksiske lande har man efterhånden ordinerende farmaceuter. Og man har gode erfaringer med det,” siger Helle Jacobsgaard.

Det gælder i Canada, hvor apoteker i en årrække har kunnet ordinere bestemte lægemidler. Og der er intet, der tyder på, at farmaceuterne på de canadiske apoteker udskriver mere medicin end lægerne – selv om de også sælger medicinen og dermed kunne siges at have et ekstra incitament. Tværtimod, viser studier. Det fortæller Flemming Randløv, der er økonomisk chefkonsulent i Apotekerforeningen. Han deltog for nylig i et møde i den internationale apotekerorganisation, World Pharmacy Council, hvor resultaterne af de canadiske studier blev drøftet.

”I Canada har man lavet flere analyser, der viser, at apotekerne ikke har en løsere tilgang til at udskrive recepter end lægerne. Tværtimod er der faktisk en tendens til, at de er mere påholdende,” siger Flemming Randløv.

Udviklingen accelereret af COVID-19
Apotekerne verden over har længe haft kursen sat mod det nære sundhedsvæsen, men det var COVID-19-pandemien, der for alvor fik udviklingen til at accelerere.

”I mange lande lukkede de praktiserende læger deres konsultationer, da pandemien ramte, mens apotekerne holdt åbent. Det betød, at en masse opgaver pludselig kun kunne løftes af apotekerne,” siger Helle Jacobsgaard. Undtagelsestilstanden gjorde det muligt at bøje regler, og i mange lande blev der åbnet op for, at apotekerne fik lov til blandt andet at vaccinere, teste og igangsætte simple behandlinger.

”Under pandemien blev udviklingen lige spolet ti år frem på et halvt år. Arbejdsdelingen mellem apoteker og læger blev ændret, og man kunne se, at det var muligt at flytte grænser. Apotekerne viste, at de kunne løfte de opgaver, de fik. Det gjaldt også i Danmark, hvor de jo blev inddraget og spillede en vigtig rolle i vaccinationsindsatsen mod COVID-19,” siger hun.

Presset sundhedsvæsen
Nu arbejdes der mange steder internationalt på at fastholde momentum og udnytte, at myndigheder og andre har fået øjnene op for apotekernes potentialer. Og selv om COVID- 19 har sluppet sit tag, er presset på sundhedsvæsenet ikke lettet. Tværtimod.

”Det er ikke kun i England, at sundhedsvæsenet er under massivt pres. Det er en generel tendens i mange lande, at læger og sygeplejersker har flere opgaver, end de har kapacitet til at løse, mens der er potentiale til, at andre sundhedsfaglige ressourcer i sundhedsvæsenerne udnyttes bedre,” siger Flemming Randløv.

Det tvinger flere steder myndighederne til at se på organiseringen af sundhedsvæsenet. Og her kigges der ofte i retning af apotekerne. Ikke mindst, fordi problemerne ofte ikke lader sig løse ved blot at ansætte flere medarbejdere hos lægerne og på hospitalerne. Rekrutteringsudfordringer i sundhedsvæsenet er en udfordring internationalt.

”Lige som i Danmark mangler der hænder i sundhedsvæsenet, og det er en løftestang for at give apotekerne nye opgaver og dermed aflaste det øvrige sundhedsvæsen,” siger Flemming Randløv.

I efteråret stiller Farmaci i en serie skarpt på apotekssektoren og livet som apoteker i forskellige europæiske lande.

FAKTA: Apoteker under pres

Til trods for de mange nye eksternt finansierede sundhedsopgaver oplever apotekerne i en del lande at være økonomisk trængte.

I England har den økonomiske krise i kølvandet på Brexit ramt særligt de engelske kædeapoteker hårdt. Og den planlagte økonomiske investering i apotekerne på 645 mio. pund fra NHS falder derfor på et tørt sted.

I Australien presses apotekerne lige nu af myndighederne, der midt i en aftaleperiode har valgt at hæve udleveringsperioden fra 30 til 60 dage for mange lægemidler. Da apotekerne honoreres pr. udlevering har det medført en nedgang i deres indtægt på omkring 30 %.

I Tyskland er apotekernes aflønning for udlevering af lægemidler ikke reguleret i ti år, og den er nu ifølge den tyske apotekerforening lavere end omkostningerne ved at ekspedere et lægemiddel. Apotekernes drift er truet, og den 15. juni nedlagde 85 % af landets ca. 18.000 apoteker arbejdet og gik på gaden i protest mod uændret aflønning i 10 år trods stigende omkostninger.

KILDER: SECTOR ANALYSIS REPORT 2022 (WPC),
PHARMACEUTICAL GROUP OF THE EUROPEAN UNION PGEU,
NATIONAL HEALTH SERVICE OG FIP.