Vi står med et rekrutteringsproblem, der er så omfattende, at det truer apotekets særlige rolle som et tilgængeligt sundhedstilbud tæt på borgerne.
)
APOTEKERNE HAR en unik position i det danske sundhedsvæsen – en position, som er styrket siden 2015, hvor de mange nye apoteksfilialer, der er skudt op landet over, har bragt apoteket endnu tættere på borgerne.
De mere end 1 mio. vaccinationsstik, som danskerne igennem de sidste måneder har valgt at få på deres lokale apotek, taler sit tydelige sprog: Apoteket opleves som en nær, tryg, tilgængelig og kompetent sundhedsleverandør. Den position er imidlertid under pres. Alene i 2023 måtte ti apoteksfilialer dreje nøglen om; året før var det ni. Ikke fordi der ikke var kunder, men for manges vedkommende fordi det ikke var muligt at rekruttere farmakonomer og farmaceuter til at bemande apotekerne.
Vi står med andre ord med et rekrutteringsproblem, der er så omfattende, at det truer apotekets særlige rolle som et tilgængeligt sundhedstilbud tæt på borgerne. Og det haster med at finde gode, holdbare løsninger på udfordringerne.
Derfor arbejder vi i Apotekerforeningen intenst på mange forskellige indsatser. Alle sten skal vendes. I bestyrelsen har vi for nylig drøftet muligheden for at arbejde for etableringen af en ny apoteksteknikeruddannelse efter udenlandsk forbillede. En kortlægning af medarbejdersammensætningen på apotekerne i andre europæiske lande åbenbarede dog ikke umiddelbart løsninger, som vi med fordel kan lade os inspirere af.
Til gengæld arbejder vi for, at minimumskravet til apotekernes ugentlige åbningstider nedsættes til 42 timer, og at det skal være muligt at få dispensation derfra. Og så ønsker vi, at det bliver muligt at nyttiggøre ufaglært arbejdskraft i dele af medicin- og recepthåndteringen. Vi ser potentialer i, at man med en gymnasial uddannelse og en kort oplæring i bagagen skal kunne bistå apotekets faguddannede medarbejdere med klart afgrænsede og teknisk prægede opgaver i forbindelse med klargøring af receptpligtig medicin. Det er ikke en beslutning, vi selv træffer. Reglerne for, hvem der må håndtere lægemidler på apotekerne, er snævre, og lovgivningen skal ændres, hvis det skal være muligt. Det er ikke nogen nem opgave at overbevise embedsmænd og politikere i Folketinget om, at der skal gennemføres den slags ændringer, men de er nødt til at forstå, at det er nødvendigt for at fastholde den gode tilgængelighed.
Bør ufaglærte så også kunne ekspedere håndkøbslægemidler? Det spørgsmål har været til intern drøftelse på det seneste. Det mener vi i bestyrelsen ikke. Den faglige kontrol, udlevering og rådgivning skal fortsat ske ved farmaceuter og farmakonomer – også af håndkøbslægemidler. Vi skal kunne stå på mål for, at der sker den nødvendige behovsafdækning, og at kunden får udleveret den rette medicin. Sætter vi ufaglærte til at ekspedere lægemidler, er vi inde at røre ved apotekets faglige dna. Det må ikke sættes over styr for at løse problemer på den korte bane – hvor store de end opleves lige nu.
Vi kan og skal med andre ord tænke nyt i bestræbelserne på at sikre, at apotekerne også fremover er et stærkt borgernært led i det danske sundhedsvæsen, og vi skal samtidig værne om netop dét, der har sikret os den position.