Historisk skifte

DER VAR ENGANG, hvor det oftest handlede om liberalisering og mangel på konkurrence, når apotekerne var på den politiske dagsorden. Det var dengang, hvor apotekssektoren i de fleste politikeres øjne var en del af detailhandlen, og hovedformålet med politisk indblanding var at sikre fri konkurrence.

At dagsordenen i dag er totalt forandret, stod lysende klart, da Folketinget for nylig debatterede regeringens forslag til ændringer i apotekerloven. Her var det ord og begreber som sundhed, vaccination, faglighed, mulighed for ordination, udlevering af sygehusmedicin og dosispakket medicin, der lød fra Folketingets talerstol.

Meget er sket, siden apotekerne sidst for alvor var på den politiske agenda i forbindelse med moderniseringen i 2015. Udfordringerne i sundhedsvæsenet er nogle andre end dengang, og apotekerne har udviklet sig. Vi har i løbet af de sidste år vist, at vi vil og ikke mindst evner at tage nye sundhedsopgaver på os.

Det afspejlede sig i debatten i Folketinget, og vores indsats blev i den grad anerkendt. Fra den ene side af det politiske spektrum til den anden var der entydig opbakning til apotekernes centrale rolle som en del af sundhedsvæsenet og et ønske om at styrke denne rolle yderligere.

Der er tale om et historisk skifte, som er sket på blot få år – et skifte, som vi selv har været med til at drive. Ved som sektor at have det lange sundhedsfaglige lys på, og en klar og entydig strategi om på eget initiativ at påtage os nye opgaver, har vi gearet apotekerne til en ny rolle.

Det bliver bemærket på Christiansborg og afspejler sig i øvrigt i de ventede lovændringer. Vedtages de, får vi en ny økonomisk styringsmodel, der sikrer, at vi i højere grad kommer til at tjene penge på vores kerneydelse: udlevering af og rådgivning om medicin. Og der åbnes op for, at vi kan påtage os en række nye sundhedsopgaver.

Vi har dog ikke kun armene i vejret. Lovændringen indebærer også elementer, der bekymrer os. Det gælder ikke mindst en afgiftsomlægning, som vil føre til omfattende økonomiske omfordelinger mellem apotekerne. Den vil især ramme små og mellemstore apoteker samt apoteker, som har en stor omsætning på frihandelsvarer.

Det foreslåede tilgængelighedstilskud er tænkt som en hjælp til at sikre, at apoteker i landdistrikterne fortsat er økonomisk levedygtige. Men vi er bekymrede for de mindre byapoteker og arbejder i skrivende stund på højtryk for, at de ikke ofres i den nye model.

Det skylder man de apotekere, der på grund af ændrede rammer risikerer at få trukket tæppet væk under deres forretning over night. Det er simpelthen ikke i orden. Hverken over for apotekerne, deres ansatte eller de mange borgere, der er glade for deres lokale apotek.