Rekrutteringsudfordringer skaber travlhed på apotekerne, og Apotekerforeningen undersøger derfor, hvordan man bedst kan bruge ikke-apoteksfaglærte medarbejdere på apoteket og på den måde frigive tid hos farmaceuter og farmakonomer.
)
Apotekerne løser i disse år stadig flere sundhedsfaglige opgaver. Og det er først og fremmest en positiv udvikling. Men i en tid, hvor det er svært at rekruttere faglært personale, betyder det også, at der skal løbes stærkt ude på apotekerne for at få enderne til at nå sammen. Flere forskellige indsatser er derfor sat i gang fra Apotekerforeningens side for at komme rekrutteringsudfordringerne til livs.
Én af dem er en større kortlægning af, hvordan man kan bruge ikke-apoteksfaglærte medarbejdere til forskellige opgaver. Formålet er at frigøre tid hos farmaceuter og farmakonomer, så de kan tage sig af de sundhedsfaglige opgaver. I den forbindelse har sekretariatet netop besøgt en række apoteker for at se, hvordan de bruger ikke-apoteksfaglærte i dag, og hvad de mener, der skal til for, at de i fremtiden kan nyttiggøre dem i endnu højere grad.
”Det er vigtigt at få apotekernes input til, hvordan ikke-apoteksfaglærte i højere grad kan gøre nytte på apotekerne uden at gå på kompromis med fagligheden,” siger Birthe Søndergaard, sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening.
Mange gode eksempler
Apoteksbesøgene viste, at der allerede findes mange gode eksempler på, hvordan brugen af ikke-apoteksfaglærte kan frigive ressourcer til de faglærte. Men det blev også tydeligt, at man med ændringer i lovgivningen kan drage yderligere nytte af de ikke-apoteksfaglærte, fortæller hun.
For eksempel giver det mening at kigge på, om ikke-apoteksfaglærte skal have adgang til sundhedsoplysninger i FMK, så de i højere grad kan passe telefonen og besvare ikke-faglige spørgsmål om for eksempel status på recepter.
Desuden skal det overvejes, om ikkeapoteksfaglærte skal kunne varetage de mere tekniske dele af receptekspeditionen – for eksempel i forbindelse med forsendelse, hvor de kunne stå for påsætning af doseringsetiketter og stregkodekontrol.
Sidstnævnte er et levn fra dengang en recept var et fysisk stykke papir, og man derfor ikke havde den digitale kontrol af recepten, som man har i dag. Derfor bør det overvejes, om der stadig er brug for en faglært til den opgave.
Kræver ændring i lovgivningen
Apotekerforeningen vil gå i dialog med Lægemiddelstyrelsen i forhold til, hvordan man i højere grad kan bruge ikke- apoteksfaglærte. I den forbindelse fungerer apoteksbesøgene som en vigtig kortlægning af de nuværende muligheder og begrænsninger i lovgivningen, som den ser ud i dag, fortæller Birthe Søndergaard.
”Det er vigtigt, at vi sammen med Lægemiddelstyrelsen får afdækket, hvordan vi kan bruge de ikke-apoteksfaglærte på en måde, hvor vi sikrer patientsikkerheden. Herunder eventuelle krav til opkvalificering,” siger hun.
Foreningen er derfor i gang med at udarbejde forslag til, hvordan opgavespecifik opkvalificering til ikke-apoteksfaglærte vil kunne foregå. I den forbindelse har man blandt andet drøftet at lave ”uddannelsespakker” eller webinarer, hvor konkrete opgaver gennemgås sammen med relevant lovgivning, som knytter sig til opgaven.
For at gøre det nemmere for apotekerne at bruge ikke-apoteksfaglærte nu og her, arbejdes desuden på et inspirations- katalog, som viser, hvilke konkrete opgaver, de kan varetage inden for de nuværende rammer. Kataloget bygger på de mange praksiseksempler, som blev kortlagt under apoteksbesøgene.
Læs, hvordan to af de apotekere, som sekretariatet har besøgt, i dag benytter ikke-apoteksfaglærte medarbejdere på apoteket.