Halvdelen af Wegovy-brugerne tager ikke lægemidlet i den anbefalede dosis, viser et nyt studie. Det er yderst bemærkelsesværdigt og ikke noget, man har set før, siger Anton Pottegård, som er en af forskerne bag. Apoteker genkender billedet.
)
Vægttabsmedicinen Wegovy er i fremmarch og mere end 110.000 danskere har indløst mindst én recept på medicinen. Nu viser et nyt dansk studie, at halvdelen af brugerne ikke tager medicinen som foreskrevet. Kun 13 procent kommer op på den højeste dosis, og mange bliver i stedet på en langt lavere dosis end tiltænkt, viser studiet, som er blevet publiceret i Diabetes Care.
Anton Pottegård, professor på Syddansk Universitet, er en af forskerne bag studiet, og han påpeger, at resultatet er bemærkelsesværdigt, og at det ikke er noget, man har set før.
”Jeg kender ikke til andre nye lægemidler, hvor halvdelen af brugerne ikke tager lægemidlet, som det er tiltænkt. Resultatet er på den måde meget bemærkelsesværdigt,” siger han.
Apoteker genkender billedet
I studiet har man på baggrund af registre kigget på de 110.748 danskere, som fik Wegovy i perioden 12. december 2022 til 31. december 2023. Her så man, at hele 33 til 48 procent af brugerne blev på en behandling på 1 mg. i stedet for at gå op til den højere dosis på 1,7 mg og derefter 2,4 mg, som er den dosis, der anbefales på baggrund af de kliniske studier.
Det stemmer godt overens med billedet på Albertslund Apotek, fortæller Mia Bendix Andersen. Her udleverer man nemlig langt flere af pennene i de tre laveste doser end af pennene i de to højeste doser, hvilket tyder på, at flere borgere aldrig kommer op på de høje doser.
Desuden har personalet på Mia Bendix Andersens apoteker flere gange oplevet, at borgere spørger ind til, hvordan man tager halve doser ved at ”tælle kliks” på Wegovy-pennen.
”De fortæller, at det er noget, de har læst i en facebookgruppe, hvor folk deler erfaringer med, hvordan man blandt andet kan strække dosis, så pennen holder i længere tid,” siger hun og fortsætter:
”Så må vi jo fortælle, at det ikke er korrekt at bruge pennen på den måde, og at man ikke kan være sikker på, hvilken dosis, man får, når man gør det sådan.”
I forsøget på at tage halve doser risikerer man desuden, at det sidste af medicinen når at blive for gammelt, inden det bliver brugt.
”Der er til 4 ugers brug i pennen, men pennens holdbarhed er 6 uger. Ved at tage halve doser, forsøger kunden at få den til at strække til det dobbelte, altså 8 ugers brug. Det er ikke hensigtsmæssigt, men det tænker kunden måske ikke over, og derfor er det vores opgave at gøre dem opmærksomme på det,” fortæller Mia Bendix Andersen og tilføjer, at det også kan give udfordringer i forhold til kanylerne.
”I pakken medfølger kun 4 kanyler, én til hver uge, og nogle kunder vælger derfor at genbruge kanylerne, hvilket kan føre til tilstoppede nåle, urenheder i penne, unøjagtig dosering og infektion ved indstiksstedet,” siger hun.
Flere faktorer spiller ind
Studiet fortæller ikke noget om, hvad år sagerne er til, at så mange brugere bliver på den lave dosis. Flere faktorer spiller, ifølge Anton Pottegård, sandsynligvis ind.
For det første må man formode, at brugerne oplever en mærkbar effekt på den lave dosis og derfor ikke oplever et behov for at stige. Dernæst er det ikke utænkeligt, at økonomien også spiller ind. Mens de tre laveste doser alle koster 1313 kr., koster den højeste dosis på 2,4 mg. 2300 kr. og er dermed knap 1000 kr. dyrere. Endelig kan bivirkninger, eller frygten for at få dem, også være en medvirkende faktor til, at så mange bliver på den lave dosis, forklarer han.
”I modsætning til andre lægemidler så ved vi, at det ofte er patienten selv, som foreslår lægemidlet til egen læge, så det kan godt spille ind, at patienten i højere grad føler et ejerskab over behandlingen og dermed også doseringen,” siger Anton Pottegård.
Opfattes ikke som et lægemiddel
Den forklaring kan apoteker Mia Bendix Andersen og hendes personale godt genkende. De oplever at der, blandt flere borgere, er en forståelse af, at Wegovy ikke er et ”rigtigt” lægemiddel.
”Jeg tror godt, det kan hænge sammen med, at mange borgere selv har taget initiativ til at tage lægemidlet. De får ikke tilskud til det og betaler mange penge for det, og dermed føler de måske også, at de i højere grad har ret til selv at styre doseringen,” siger hun og fortsætter:
”Men det er da en tendens, som er værd at bemærke, for jeg kan ikke umiddelbart komme i tanke om så mange andre lægemidler, hvor folk selv eksperimenterer med dosis på den måde.”
Konsekvenser kendes ikke endnu
Om det nødvendigvis er et problem, at medicinen ikke tages efter forskrifterne, ved man endnu ikke, påpeger Anton Pottegård.
”Dybest set ved vi ikke, om det er problematisk, at medicinen ikke tages i de tiltænkte doser. Det giver os dog en vigtig indsigt i, at selvom et lægemiddel bliver testet og lanceret til at blive brugt på en bestemt måde, er det ikke nødvendigvis sådan, det bliver brugt i praksis. Og det er noget, vi må forholde os til. I værste fald risikerer man, at en mange danskere bruger flere millioner kroner på medicin, som de ikke får den optimale effekt ud af,” slutter han.