Med en forpligtende aftale mellem regeringen og sundhedssektoren arbejder de hollandske apoteker målrettet på at blive mere bæredygtige. Det gælder både i indretning og drift af apoteket, men i høj grad også ved udleveringspraksis og i valg af medicin.
)
Cykelbude og elbiler til at bringe medicinen ud, kaffekopper i stedet for plastickrus, solceller på taget og køb af grøn energi, lavere strømforbrug og valg af mindre klimabelastende medicin. Det er bare nogle af de forslag til, hvordan hollandske apoteker kan blive mere bæredygtige.
I Holland er det ikke bare apotekerne, men hele sundhedssektoren, der arbejder intenst på at blive mere grøn. Det har man forpligtet sig til ved at skrive under på den såkaldte Green Deal, der er en aftale mellem regeringen samt en lang række producenter, grossister, forskningsinstitutioner, hospitaler og organisationer – herunder The Royal Dutch Pharmacists Association samt KNMP, der er en stor organisation for farmaceuter og apotekere.
Det er omkring ti år siden, det hollandske sundhedsministerium tog initiativ til den første Green Deal, og den tredje version af aftalen kom i 2023 og løber frem til 2026. Her er de fælles målsætninger om at reducere klimabelastningen blevet mere ambitiøse og klare: Senest i 2050 skal sundhedssektoren have minimeret sit aftryk, og eksempelvis skal sektoren i 2030 have reduceret udledningen af CO2 med 49 procent. I 2050 skal reduktionen være på 95 procent.
Sundhedssektoren har også et ansvar
“I sundhedssektoren er vi opmærksomme på, at klima og miljø har en stor indflydelse på borgernes helbred. Men sundhedssektoren selv påvirker også klimaet og miljøet. Det er paradoksalt, at vi på den ene side arbejder for at gøre folk raske og forebygge sygdom. Og på den anden side er vi selv med til at gøre dem syge og svække deres livskvalitet,” siger Henk Vermaat, der er den hollandske apotekerforenings repræsentant i et af initiativerne i forbindelse med Green Deal.
Således er sundhedsvæsenet ansvarlig for omkring 7 procent af landets CO2-udledning, 4 procent af al affald i Holland og 13 procent af forbruget af råmaterialer såsom metal og mineraler. Desuden ender rester af medicin i overflade- og grundvand.
Valg af mindre klimabelastende medicin
Der er udpeget en række temaer i arbejdet med at sikre en mere bæredygtig sundhedssektor. Den vigtigste er ifølge Henk Vermaat den, der handler om at reducere klimabelastningen i brugen af medicin.
”Mange, især ældre, borgere får ofte mange slags medicin, hvoraf en del kan være overflødig. Desuden udleveres medicin i større mængder end nødvendigt og bliver dermed ikke opbrugt. Derfor er vi opmærksomme på ikke at udlevere mere medicin end højst nødvendigt og undgå medicinspild,” fortæller han.
De hollandske apoteker har eksempelvis tilladelse til at tage en blister ud af en pakning og udlevere den, så borgeren får præcist den mængde, der er brug for. Apotekerne kan også ompakke medicin og lægge den i en anden æske, hvis pakningen er blevet beskadiget.
”I Holland har vi også meget fokus på at vælge medicin og medicinsk udstyr, som belaster klimaet mindst muligt. Eksempelvis vælger vi så vidt muligt astmainhalatorer med pulver i stedet for spray med aerosoler, der som bekendt udleder CO2,” fortæller dr. Nicole Hunfeld. Hun er farmaceut ved Erasmus universitetshospitalet i Haag og som vice præsident i KNMP leder af arbejdet med at sikre mere bæredygtighed.
Initiativet med at bruge mindst mulig astmaspray med aerosoler bekræfter danske Majken Juul Jensen, der som farmaceut på Apotheek IJsselmuiden har arbejdet på hollandske apoteker i omkring 20 år. Hun fortæller, at man i hendes område jævnligt holder farmakoterapimøder med områdets praktiserende læger, hvor der bl.a. er fokus på ikke at belaste miljøet unødigt.
”Vi har sat et mål om, at hver praktiserende læge højst må udskrive 20 aerosoler som førstegangsudlevering om året, og når børn fylder 6 år, går vi over til inhalatorer med pulver,” fortæller hun som eksempel på det samarbejde, der foregår lokalt. Et andet eksempel er samarbejdet om at reducere forbruget af antibiotika og dermed mindske mængden af antibiotika i spildevandet.
)
Inspirationskatalog til apoteker
Den hollandske apotekerforening har udgivet et inspirationskatalog med tips og tricks til apotekerne om, hvad man hver især kan gøre for at blive mere grøn på apoteket. ’Green Pharmacy Toolkit’ kan gøre en meget klogere på, hvordan apoteket kan indrette sig mere bæredygtigt i dagligdagen.
Eksempelvis kan man læse, at mange i deres iver for at reducere forbruget af papir vælger at downloade dokumenterne. Men store datamængder har en betydelig belastning på klimaet. Og hvis man bare downloader et dokument tre gange, er det bedre at printe det første gang.
Kataloget er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af 20 apotekere, og det suppleres med gode eksempler på hjemmeside, sociale medier og i regelmæssige temanumre af magasinet Pharmaceutisch Weekblad, der udgives en gang om ugen.
Det, de unge vil have
Det er frivilligt for apoteket at være med. Men Henk Vermaat og Nicole Hunfeld peger på, at der en stigende erkendelse i Holland af, at vi alle må gøre noget for at redde planeten. ”Klima- og miljøbevidstheden er stor, og både borgere og ansatte i sundhedssektoren stiller i stigende grad spørgsmålstegn ved den måde, vi agerer på – eksempelvis, at der bruges plasticbøtter til medicin,” siger Nicole Hunfeld.
Især blandt unge er klimabevidstheden og motivationen for at gøre en forskel stor. De vælger eksempelvis ikke at flyve eller spise kød.
”Skal vi tiltrække og fastholde de yngre medarbejdere i sektoren, så er vi nødt til at opføre os grønt. De synes ikke, det er i orden, at de i deres private liv gør en indsats for at leve med mindst muligt klimaaftryk, hvis deres arbejdsplads åbenlyst træffer nogle valg, der ikke er tilstrækkeligt grønne,” lyder hendes erfaring.
Lokale green teams
Meget af bæredygtighedsarbejdet skal gøres lokalt, og mange apoteker har nedsat deres eget ’green team’, som løbende ser på, hvordan apoteket kan reducere deres klimaaftryk. Og det er ifølge Nicole Hunfeld bare om at komme i gang:
”I første omgang handler det om at plukke de lavthængende frugter. Alle, der arbejder på et apotek eller andre steder i sundhedssektoren, kan jo se, hvad man kan gøre. Start med noget, der ikke kan slå fejl, og husk at fortælle om det – også til lokalområdet. Brug eksempelvis lokalpressen og de sociale medier til at kommunikere det gode eksempel,” lyder hendes råd.
Hun peger på, at man i Holland har rigtigt gode data for klimabelastning af sektoren og derfor også mulighed for at stille målbare krav til reduktion. ”Og jeg tænker, at Danmark og Holland i demografi og indretning minder meget om hinanden, så mon ikke disse data kan overføres til danske forhold?”