Med den nylige økonomiaftale mellem apotekerne og Indenrigs- og Sundhedsministeriet følger nye opgaver på apotekerne.
Ydelserne udspringer af den arbejdsgruppe, der blev nedsat efter sundhedsreformen i foråret 2022. Målet er at nyttiggøre apotekernes kompetencer og tilgængelighed, at øge patientsikkerheden og aflaste det øvrige sundhedsvæsen. Nogle ydelser er allerede i gang – andre er endnu kun skitser på tegnebrættet. Vi giver et overblik her.
Fem nye ydelser:
1. Farmakonomer skal lave medicinsamtaler (er i gang)
Farmakonomer kan nu gennemføre medicinsamtaler målrettet nydiagnosticerede kronikere – en opgave, der hidtil har været forbeholdt apotekets farmaceuter. Farmakonomerne bliver klædt på til opgaven via e-læring og træning på apoteket.
At flere af apotekets medarbejdere nu må gennemføre medicinsamtalen betyder, at flere fremover får hjælp af apoteket til at komme godt i gang med deres medicin. Det er der sat penge af til i økonomiaftalen.
I 2024 fik 46.239 borgere en medicinsamtale på apoteket. I 2025 forventer man, at tallet stiger, da flere medarbejdere kan gennemføre samtalen.
2. Målgrupper for compliancesamtaler udvides (er i gang)
Målgruppen for apotekets compliancesamtaler er udvidet. Det sker for at sikre, at flere borgere får den nødvendige støtte til at følge den behandling, lægen har ordineret. Ved at udvide målgruppen kan apotekerne nå ud til flere borgere, der har behov for hjælp til at forstå og følge deres medicinbehandling.
Målgrupperne er nu:
fordi patienten
- for nyligt er udskrevet efter en indlæggelse på hospital med ændring i behandling
- for nyligt er påbegyndt dosisdispensering.
- er påbegyndt udtrapning af lægemiddelbehandling efter aftale med læge.
- er i behandling med lægemidler til injektion.
Manual og støttematerialer er lige på trapperne og lægges løbende på medlemsnettet. Nærmere retningslinjer for samtalen om udtrapning afventer dialog med lægerne.
I 2024 fik 16.225 borgere en compliancesamtale på apoteket. I 2025 forventer man, at tallet stiger, da flere borgere er i målgruppen for samtalen.
3. Apoteket skal have bedre mulighed for at hjælpe ved forsyningssvigt
(forventes påbegyndt snarest muligt)
Forsyningssvigt er en belastning for både borgere, læger og apoteker, fordi borgeren må tilbage til lægen efter en ny recept, når det ordinerede lægemiddel er i restordre. Derfor iværksættes nu en forsøgsordning, hvor apotekerne får lov at substituere til et andet lægemiddel ved restordre. Substitutionen skal ske ud fra en myndighedsgodkendt protokol.
Man forventer at komme i gang med forsøget, der involverer alle apoteker, i løbet af 2025 og afventer, at Lægemiddelstyrelsen ved et konkret forsyningssvigt udarbejder en protokol, som apotekerne kan udlevere ud fra. Forsøgsordningen gælder til og med 2026.
4. Udvikling af samarbejdsmodel med læger om medicingennemgang i lægedækningstruede områder (udviklingsprojekt)
I sundhedsreformsarbejdsgruppen var der enighed om, at der er potentiale for at nedbringe overmedicinering, øge patientsikkerheden og aflaste lægerne ved at lade farmaceuter på apotekerne foretage en teknisk medicingennemgang i samarbejde med lægen i lægedækningstruede områder.
Der er afsat penge til, at der udvikles og afprøves en samarbejdsmodel med henblik på etablering af en permanent ordning.
5. Vejledeningsydelse til sundheds- og plejepersonale udvikles (udviklingsprojekt)
Sundhedsreformsarbejdsgruppen kom med et forslag om en ny sundhedsydelse, hvor apoteket tilbyder telefonisk, digital eller skriftlig vejledning til sundhedsog plejepersonale og til pårørende, der håndterer medicin.
Der er afsat penge til, at ydelsen kan udvikles og afprøves med henblik på, at der etableres en permanent ordning.