FEM ANBEFALINGER
Helle Jacobsgaard, sundhedsfaglig chefkonsulent i Apotekerforeningen, deler fem anbefalinger:
- AI in Clinical Pharmacy Practice sætter fokus på, hvordan kunstig intelligens kan styrke kliniske beslutninger, optimere medicinhåndtering og understøtte mere individualiseret patientpleje. Webinaret giver konkrete eksempler på, hvordan AI kan integreres i kliniske arbejdsgange.
- Modern Community Pharmacy Practice introducerer en moderne praksismodel, som kan hjælpe apotekspersonale med at tilpasse sig et hurtigt foranderligt sundhedsvæsen. Webinaret giver inspiration til fremtidssikret apoteksdrift.
- Advancing men’s health through pharmacy: From evidence to male-inclusive services sætter fokus på mænds sundhed, og hvordan apoteket kan reducere ulighed gennem forebyggelse, screening og målrettet rådgivning. Deltagerne får konkrete strategier til at udvikle inkluderende services og forbedre sundhedsresultater.
- Deprescribing in the Elderly gennemgår trin-for-trinmetoder til deprescribing hos ældre for at reducere polyfarmaci og fremme sikker medicinanvendelse. Eksperter deler cases, evidens og praktiske erfaringer fra geriatriske miljøer.
- Pharmacists supporting men with erectile dysfunction: A people-centered approach to care giver indsigt i farmaceutens rolle i rådgivning om både medicinske og ikkemedicinske behandlingsmuligheder ved erektil dysfunktion. Webinaret lancerer en ny FIPpublikation og præsenterer best practice for apoteksbaseret støtte.