Gå til indhold
NY APOTEKER

Jeg håber, at vores rolle i sundhedsvæsnet fortsat vokser

Therese Buch Bærtelsen er ny apoteker på Randers Jernbane Apotek, som hun overtager den 1. marts 2026. Hun kommer fra en stilling som souschef på Hobro Apotek.

Therese Buch Bærtelsen

Anne-Sophie Rømer Thostrup

Hvornår fandt du ud af, at du gerne ville være apoteker?
Det er nok et frø, som er blevet sået for mange år siden, og som lige så stille er vokset. Jeg har altid godt kunnet lide at arbejde på apotek, at have med kunder at gøre og den summen af liv, der er i butikken. Og så kan jeg også godt lide at være en del af styrehuset, hvor beslutningerne bliver taget. Mens jeg studerede, arbejdede jeg i en Imerco – det var selvfølgelig noget helt andet end et apotek, men her fandt jeg hurtigt ud af, at jeg har en naturlig passion for godt købmandskab. Det ser jeg som en styrke, der kan bruges på apoteket, hvor det blandt andet er vores faglighed, vi kan sælge, og det kan vi konkurrere på.

Hvorfor søgte du netop bevillingen Randers Jernbane Apotek? 
Jeg har boet i Randers i 10 år, så jeg kender lokalmiljøet og lægehusene, så det føltes helt oplagt for mig at søge den bevilling. Jeg havde dog ikke regnet med, at det skulle være lige nu - men jeg er et sted i mit liv, hvor jeg har tid til at dedikere mig til opgaven, og hvor jeg også mener, at jeg har den rette erfaring til at løfte den.

Hvilke udviklingspotentialer ser du på apoteket?
Det er et veldrevet apotek, og personalet har ry for at være fagligt stærke, så jeg kommer til at gå til opgaven med ydmyghed. Når det er sagt, kan man jo altid blive dygtigere. Jeg kommer til at sætte fokus på arbejdet med sundhedsydelser og på at videreudvikle det tværfaglige samarbejde med læger, sygeplejersker og sundhedscentre, som allerede er godt i gang.

Vi skal helt sikkert i gang med at arbejde med mentalisering, som jeg har god erfaring med fra Hobro Apotek
Therese Buch Bærtelsen apoteker på Randers Jernbane Apotek

Hvad kommer du ellers til at sætte fokus på?
Vi skal helt sikkert i gang med at arbejde med mentalisering, som jeg har god erfaring med fra Hobro Apotek. Her sendte vi faktiske de to mest skeptiske medarbejdere afsted på tovholderkurset. Hvis de kunne se lyset i uddannelsen, ville de også kunne få resten med. Og det lykkedes! Det er en helt ny måde at tænke på for både farmaceuter og farmakonomer, som godt kan lide, at der er ét facit. Men når man giver det tid, opdager man, at det faktisk styrker vores evner til at kommunikere, både med kunderne men også med kollegaerne.

Hvordan ser Randers Jernbane Apotek ud om fem år?
Det er først og fremmest en rigtig god arbejdsplads, hvor det er rart at være, og hvor man også får ansvar, så man har