apoteket
Medicinsk
Mens man venter på instrukser fra myndighederne om beredskab for apotekerne, er Apotekerforeningen i fuld gang med at udvikle et katalog, som skal støtte apotekerne i forskellige krisesituationer.
I knap hvert andet danske hjem kan man finde et lager af vand, dåsemad og en batteridrevet radio, som kan tages i brug i en krisesituation. Anbefalingen fra de danske myndigheder lyder, at man skal kunne klare sig i tre døgn i tilfælde af en krise. Det betyder også, at man skal sørge for at have medicin på lager.
Men når det kommer til apotekernes rolle i en eventuel krisesituation, er det uklart, hvad der forventes. De er én blandt flere sundhedsaktører, som endnu ikke har fået instrukser fra myndighederne, og det er derfor uklart, hvordan apotekerne skal forholde sig, hvis der kommer et længerevarende strømnedbrud eller en anden krisesituation.
For at hjælpe apotekerne arbejder man i Apotekerforeningen på at udforme et katalog, som kan understøtte beredskabet på apotekerne. Det fortæller Merete Kaas, som er juridisk chefkonsulent i Apotekerforeningen.
”Kataloget skal gie overblik over forskellige scenarier, og hvilke handlemuligheder apoteket har, når for eksempel betalingen, MitID, FMK, telelinjerne eller andre systemer er nede. Der skal også være anvisninger til, hvad man skal gøre, når tingene vender tilbage til normalen igen,” siger hun.
Kataloget bliver opbygget efter samme skabelon som apo-Q og skal printes, så det ligger fysisk på apoteket. Man arbejder også på en mere overordnet guide for, hvordan apoteket skal forberede sig på et nedbrud eller en krise.
Beredskab er komplekst
Da regeringen præsenterede en ny plan for totalberedskab i Danmark i starten af året, blev apotekerne ikke nævnt.
Og kigger man på samfundets generelle fokus på beredskab, har det ligget mere eller mindre i dvale de seneste 30 år og er først vakt til live i forbindelse med Covid 19. Der er derfor en stejl læringskurve, når det kommer til at etablere det gode beredskab. Især fordi det er forbundet med mange ukendte faktorer, fortæller Flemming Randløv, som er økonomisk chefkonsulent i Apotekerforeningen.
”Spørgsmålet om et fornuftigt beredskab bliver hurtigt meget komplekst. Det er uklart, hvilke scenarier man kigger ind i. Er det stormflod og oversvømmelser, nedbrud på telelinjerne, strømnedbrud eller egentlige krigshandlinger? Og hvor længe skal et eventuelt strømnedbrud vare - og hvor udbredt skal det være, før vi taler om en krisesituation?,” siger Flemming Randløv.
- Flemming Randløv, Økonomisk chefkonsulent i Apotekerforeningen
En koordineret indsats er vigtig
Én ting er dog sikkert. Det gode beredskab kræver en koordineret indsats, da de forskellige aktører i sundhedsvæsnet er forbundet til hinanden.
”Hvis lægerne ikke kan udskrive recepter, er der ikke nogen lægemidler, som kunderne kan efterspørge. Hvis grossisten ikke kan levere medicinen til apotekerne, kan apotekerne ikke udlevere den, og hvis infrastrukturen ikke virker, kan kunderne ikke komme hen til apoteket. Der er altså mange andre ting end blot apoteket, som skal fungere, hvis man skal sikre lægemiddelforsyningen,” siger Flemming Randløv.
Forskellige scenarier
Scenarierne på en krisesituation er mange og vil påvirke apoteksdriften på forskellig vis. Forsvinder internettet eller teleforbindelserne, vil det vanskeliggøre en del funktioner på apoteket, mens andre stadig kan fortsætte. For eksempel vil man stadig kunne modtage offline-betaling med dankort på apotekerne, og i løbet af 2026 bliver det udvidet til at gælde for alle kort. Derudover bliver det også muligt at lave offlinebetalinger med wallets via mobiltelefonen i mindst syv dage – det er allerede muligt i dagligvarebutikker.
Går strømmen derimod, vil der være udfordringer med at opretholde apoteksdriften, fortæller Flemming Randløv. Samtidigt spiller de tidsmæssige og geografiske faktorer en stor rolle. Der er stor forskel på, om der er tale om et par timers nedbrud eller flere dages nedbrud.
Ofte vil man ikke vide, hvor længe et nedbrud vil vare, og hvornår der er behov for at overgå til et foruddefineret beredskabsniveau.
”Hvis strømmen går, er det svært for det enkelte apotek at vide, om det kun er et lokalt problem. Og hvis ikke, er det vanskeligt at vide, hvornår strømmen kommer igen,” siger Flemming Randløv.
De færreste apotekskunders behov er dog livstruende, og hvis apotekerne i et mindre geografisk område skal lukke i en kortere periode, vil det ikke gå ud over patientsikkerheden. Slet ikke set i lyset af, at man selv skal kunne klare sig med både medicin og mad i tre dage.
Når det kommer til cyberangreb, er apotekerne allerede godt i gang med at implementere EU’s NIS2-direktiv, som blev indført i sommeren 2025.
Læs, hvordan de bornholmske apoteker for nylig håndterede et strømnedbrud på fire timer: Strømnedbrud er en del af ø-livet
Strømnedbrud er en del af ø-livet
Et strømnedbrud gør det svært for apoteket at opretholde driften. På Bornholm er det noget, de har prøvet flere gange. Senest i januar, hvor strømmen forsvandt i ca. fire timer. Med god kommunikation og alternativ nedkøling af køleskabene kom de helskindet igennem episoden.
Nyt EU-direktiv klæder apotekerne på til cyberangreb og krisesituationer
Med EU’s nye NIS2-direktiv skærpes kravene til cybersikkerhed og krisehåndtering. Det har sat apotekerne i fuld gang med at opruste på sikkerheden. Både når det kommer til procedurer ved brand eller strømsvigt, og når det gælder IT-sikkerheden på et mere overordnet plan. Apotekerforeningen har fokus på at øge hjælpen til apotekerne.
Apotekets hotline godt fra start
De første erfaringer viser bred interesse og mange typer henvendelser, efter at plejepersonale og pårørende fra 1. februar har kunnet ringe til apotekets nye landsdækkende hotline med spørgsmål om medicin.
Medlemmerne sætter retning for apotekernes fremtid
Bestyrelsen er på rundtur i kredse og udvalg for at få konkrete input til sektorens nye strategi, der efter planen skal til afstemning i forbindelse med foreningens generalforsamling den 18. maj.