Fjern barriererne for dosispakket medicin

Alle er enige om, at det er en god idé at overlade dispensering af medicin til apotekernes pakkemaskiner. Det gælder for al den medicin, der kan dosispakkes, og for de borgere, hvor det forbedrer lægemiddelbehandlingen. Det giver færre fejl, større sikkerhed og bedre compliance for borgerne – og nok så vigtigt, så kan hjemmeplejen bruge deres tid på kerneopgaverne omsorg og pleje frem for at bruge tiden på manuelt at pakke medicin i doser til borgerne.

Så alle – ikke mindst kommunerne – vil gerne have flere borgere til at modtage deres medicin i dosisruller fra apoteket hver 14. dag. I dag får godt 70.000 borgere dosispakket medicinen, men potentialet vurderes at være det dobbelte.

Skal vi nå det mål, er der en række barrierer i form af utidssvarende regler, som skal fjernes. Lovgivningen er simpelthen ikke fulgt med. Derfor er det unødigt besværligt, hvis der er brug for at ændre i borgernes medicin inden for den ordination, lægen har lavet. Det er bl.a. et problem, hvis medicinen er svær at skaffe i den rette styrke, eller der er restordre. Og de nuværende regler om egenbetaling af pakkegebyret gør det vanskeligt for kommunerne at få flere borgere med.

Jeg vil pege på fire vigtige områder, hvor vi har brug for en opdatering af reglerne:

1.   Tillad apoteket at foretage småændringer

Det er altid lægen, der ordinerer medicin. Det skal der ikke ændres på. Men apoteket bør f.eks. have mulighed for at ændre styrke og erstatte to blodtrykssænkende piller med én i dobbelt styrke - eller omvendt - uden at skulle forstyrre den praktiserende læge og bede om en ny ordination og recept.

Mange læger er helt forståeligt irriterede over at skulle bruge deres tid på den slags og forstår ikke, at apoteket ikke bare gør det. Men det spænder reglerne ben for. Og apotekerne bruger tilsvarende deres tid på at prøve at få fat i lægen. Det er dobbelt spild af tid og sundhedsfaglige kompetencer!

2.   Substitutionsprotokoller bør omfatte dosispakning

Men værre er det, hvis et lægemiddel er i restordre, og det ikke lykkes for apoteket at få fat i lægen. For så er risikoen, at patienten ikke kan få sin medicin med i dosispakningen – og så går det for alvor ud over patientsikkerheden. Borgere med dosispakket medicin er således mere udsatte ved forsyningssvigt, da de ikke har pakninger med medicin liggende hjemme og derfor ikke uden videre kan klare sig et par dage ekstra uden nye forsyninger.

Derfor forekommer det ekstra uforståeligt, at de nye substitutionsprotokoller ifølge en ny bekendtgørelse ikke skal gælde for dosispakket medicin. Brug af substitutionsprotokoller er en ny mulighed i Danmark, som betyder, at Lægemiddelstyrelsen giver en generel tilladelse til, at apoteket uden at kontakte lægen kan erstatte det pågældende præparat med et andet – en ordning, der er kendt fra bl.a. England.

Det skal sikre en mere problemfri håndtering, når et lægemiddel er i længerevarende restordre. Så behøver lægen ikke at blive forstyrret for at lave ny ordination og recept for hver patient, der rammes af netop den restordre.

Også ved dosispakning vil denne mulighed have stor værdi og være en klar styrkelse af patientsikkerheden samt en garanti for, at borgerne rent faktisk kan få den nødvendige medicinske behandling.

3.   Giv apoteket fuld adgang til FMK

Når apoteket skal ændre i medicinen – uanset om det er dosispakket eller ej - skal apoteket have mulighed for at dokumentere ændringen i FMK (det Fælles Medicinkort), der altid skal give et overblik over borgerens aktuelle medicinering. Denne ajourføring og dokumentation i FMK vil sikre, at både borgeren og de sundhedsprofessionelle altid er ajour med medicineringen.

I dag har apotekspersonalet imidlertid ikke mulighed for at lave denne form for dokumentation i FMK på en synlig og brugervenlig måde for andre brugere af FMK. Derfor er det nødvendigt, at apotekerne sikres hjemmel til fuld adgang til FMK på linje med en række andre sundhedsprofessionelle, så den positive virkning af substitutionsprotokollerne får fuldt gennemslag.

Den tidligere sundhedsminister iværksatte i starten af året et gennemsyn af reglerne om adgang til sundhedsdata. Erkendelsen var, at der er brug for at fjerne unødige administrative barrierer og gentænke reglerne for udveksling af sundhedsdata og opslag i journaler, og hvem der kan få adgang til sundhedsdata.

Den erkendelse deler vi fuldt ud i Danmarks Apotekerforening. Og vi ser frem til, at der meget snart kommer et bud på en modernisering af reglerne, så de rent faktisk understøtter de nye ønskede strukturer i sundhedsvæsenet.

4.   Tillad kommunal betaling

Sidst, men ikke mindst, står reglen om, at borgeren selv skal betale dosispakkegebyret, i vejen for, at flere kommer med. Det koster knap 119 kr. i gebyr at få apoteket til at dosispakke medicinen hver 14. dag. Det skal borgeren selv betale. Men da det er dækket af sygesikringstilskuddet, betaler de fleste på årsbasis kun omkring 1 kr. om dagen for at få leveret medicinen i dosisruller.

Det er måske ikke så meget. Men denne egenbetaling betyder, at kommunen skal indhente samtykke fra hver enkelt borger, før kommunen kan udbrede dosis i den kommunale plejesektor.

Derfor foreslår vi, at kommunen kan få tilladelse til at dække dette gebyr på samme måde, som vi kender det fra andre nordiske lande. Det er en meget lille udgift i forhold til at øge patientsikkerheden og samtidig give kommunen mulighed for at frigøre tid blandt plejepersonalet til de opgaver, de er uddannet til, i stedet for at de skal bruge tid på at dosere medicin.