Det mener apotekerne om samarbejde mellem apotek og kommune om bedre medicinsikkerhed på plejehjem og bosteder.
Apotekerne kan hjælpe med at øge medicinsikkerheden i social- og sundhedssektoren. En arbejdsgruppe nedsat som opfølgning på den politiske aftale om sundhedsreformen fra 2022 anbefaler, at flere kommuner gør brug af apotekernes tilbud om undervisning om sikker medicinhåndtering.<br>
Apotekerne har et velafprøvet og opdateret undervisningstilbud og kvalitetssikringsydelser til brug for personale, der håndterer borgeres medicin på både kommunale, regionale og private behandlingssteder. Undervisningen er praksisnær og giver personalet en bedre forståelse for den medicinske behandling og viden om håndtering af medicin.