Borgerne i landdistrikterne har krav på samme kvalitet og muligheder på sundhedsområdet som borgere i resten af landet

• Borgerne i landdistrikterne bruger i gennemsnit mere medicin end borgere i resten af landet. Det skyldes, at der bor mange ældre, og at der er flere kortuddannede. Det er derfor vigtigt, at der er gode lokale sundhedstilbud tæt på borgerne, og at der fortsat er god adgang til rådgivning og vejledning om medicin lokalt.
• Mange små apoteker i landdistrikterne er under pres. Dels fordi de ikke har samme muligheder som apoteker i byerne for at tjene penge på andre varer end medicin. Dels fordi apotekerloven fra 2024 flytter avance fra små apoteker til store apoteker. Apoteker i landdistrikterne oplever også i stigende grad rekrutteringsvanskeligheder.
• Apoteker og apoteksfilialer, der opfylder særlige forsyningsmæssige behov, kan få tilskud. Det er med til at opretholde apoteker i landdistrikterne. Men med loven fra 2024 administreres ordningen nu anderledes. Kriterier for at opnå tilskuddet er meget restriktive. Eksempelvis indgår apotekets egne filialer i vurderingen af afstanden til nærmeste apotek. Det er der behov for at ændre.
• Hvis danskerne fortsat skal have let adgang til medicin og rådgivning og en ensartet, høj kvalitet i hele landet, er der behov for at sikre det økonomiske grundlag for de små lokale apoteker. Og at de får tid til at tilpasse sig de nye økonomiske rammer.
• Så vil flere farmaceuter være interesserede i at drive apoteker i landdistrikter og yderområder og tage del i udviklingen af det nære sundhedsvæsen.
• Når der er langt til hospital og læge, spiller apoteket en særlig vigtig rolle. Det kan være med vaccination og med generel sundhedsfaglig rådgivning. Her er det også relevant at udvikle og afprøve nye løsninger, så apoteket kan hjælpe med udlevering af vederlagsfri sygehusmedicin, medicingennemgang i samarbejde med lægen, opstart af simple behandlinger og opsporing af sygdom.
• Det lokale apotek er mere end blot medicinsalg – og kan ikke erstattes med onlinehandel.

Hver fjerde indbygger i yderkommuner bruger mere end fem slags receptpligtig medicin. Til sammenligning er det kun hver niende københavner, der bruger mere end fem slags receptpligtig medicin. Patienter, der bruger mere end fem slags medicin, er i særlig risiko for at få problemer.

Hent politikpapiret i printvenlig PDF