Gå til indhold

Bliv influenzavaccineret på apoteket

254 apoteker tilbyder et stik mod influenza, pneumokok og andre af vintermånedernes sygdomsplager.

Influenza Te

Den 1. oktober gik startskuddet til årets vaccinationer mod influenza. Og de danske-re, der ikke er omfattet af det nationale vaccinationsprogram med gratis vaccine, kan i stedet for gå på et apotek i nærheden og få stikket dér. Det koster 199 kr. Er man medlem af Sygeforsikringen ’danmark’, får man tilskud og betaler kun halvde-len selv.

Det er apotekernes vaccinationsselskab Apovac, der står for sæsonvaccinationerne, og på hjemmesiden findes en liste over de 254 apoteker, der tilbyder influenzavacci-nation. Find Apotek - Apovac - Find vaccinationsydelser på apotek

Nogle apoteker har tidsbestilling, mens man på andre blot kommer ind fra gaden uden forudgående aftale – i visse tilfælde dog i et fast tidsrum i løbet af dagen. Der-for er det en god ide først at tjekke på hjemmesiden, hvordan det fungerer på det enkelte apotek.

Her er det også muligt at se, hvilke apoteker der vaccinerer mod lungebetændelse samt de udvalgte apoteker, der tilbyder vaccine mod Covid-19. Det er en noget dy-rere vaccination, og man skal på forhånd have en aftale med apoteket, da vaccinen skal bestilles hjem til apoteket.

Beskyttelsen mod influenza træder i kraft 2-3 uger efter vaccinationen. Beskyttelsen varer i 6-12 måneder, og det er en god idé at blive vaccineret årligt. Ønsker man at blive vaccineret, anbefales at blive vaccineret i oktober eller november, inden influen-zasæsonen starter.

Vaccinen indeholder ikke levende virus og kan ikke i sig selv give influenza. Men man kan få milde og forbigående bivirkninger – de mest almindelige er rødme, hævelse og ømhed på indstiksstedet.

Apotekerne kommer også ud og vaccinerer på arbejdspladsen, hvis man laver en virksomhedsaftale.