Forslag i Stortinget om at udvide apotekernes rolle - herunder at øge mulighederne for at blive vaccineret på apoteket.
Oppositionspartierne i det norske Stortinget foreslår at give landets apoteker en større rolle i det forbyggende sundhedsarbejde – herunder at udvide vaccinationsprogrammet for voksne. Her ligner det norske program det danske, med tilbud om gratis vaccination mod influenza, corona og pneumokok til risikogrupper, men med den forskel, at de norske apoteker er en del af det nationale beredskab og tilbyder gratis vaccinationer.
Høyre, Fremskrittspartiet og Kristelig Folkeparti har bedt regeringen se på, hvordan man kan styrke apotekernes rolle i vaccinationsprogrammet – blandt andet for at øge vaccinationsgraden. Partierne ønsker også at indføre gratis RS-vaccinationer og at gøre det lettere at informere om vaccinationer i markedsføringskampagner.
Fremskrittspartiet ønsker derudover at give apotekere mulighed for at rekvirere vacciner, og endelig foreslår partierne at styrke apotekernes rolle i sundhedssektoren, blandt andet ved at give apotekerne mulighed for at forny recepter og hjælpe patienter i gang med medicinsk behandling og dosispakke medicin til ældre, der tager mange slags medicin.
Læs hele forslaget her:
Opposisjonen vil gi apotekene større ansvar for vaksiner og legemidler