apoteket
Medicinsk
Utidssvarende regler gør håndteringen af dosispakket medicin besværlig – ikke mindst i forbindelse med restordre. Det betyder unødigt stort brug af ressourcer og muligt stop i behandlingen. Og det hæmmer udbredelsen.
”Hvorfor ringer I hele tiden til mig om det?”, lyder det irriteret fra den praktiserende læge, når apoteket endnu en gang skal have fat i hende for at høre, om man i en dosispakning må erstatte de to blodtrykssænkende piller med én i dobbelt styrke, eller om der skal vælges en anden behandling på grund af restordre på medicin.
Lægens irritation er forståelig og udbredt overalt i landet. Det kom frem på de temadage, der netop har været afholdt blandt landets apoteker om dosispakket medicin fra apotekerne.
Dosispakning betyder i praksis, at en dosispakkemaskine overtager den kommunale hjemmeplejes manuelle arbejde med at dosere medicin til (typisk ældre) medborgere, som får deres medicin leveret i ruller til 14 dage.
Utidssvarende regler står i vejen
”Alle er enige om, at maskinelt dosispakket medicin er til gavn for både patientsikkerheden og er en rationel brug af ressourcerne. Og mange kommuner arbejder aktivt på at få så mange borgere som muligt over på dosispakket medicin. I dag får lidt over 70.000 borgere deres medicin dosispakket af apoteket, men potentialet er større,” siger Apotekerforeningens formand Mads Haaning.
Han peger på, at utidssvarende regler og love forhindrer, at endnu flere kan få gavn af ordningen. Eksempelvis må apoteket ifølge receptbekendtgørelsen ikke uden lægens godkendelse ændre en ordination på to tabletter med 20 mg til en tablet med 40 mg, så borgeren får færre tabletter at sluge.
Restordre er et problem
Apoteket må heller ikke foretage de nødvendige ændringer uden lægens accept, hvis medicin går i restordre og ikke kan skaffes. Restordre er et større problem ved dosispakning end ved ’almindelige’ udleveringer på apoteket, da der kun pakkes den medicin, der er brug for til 14 dage ad gange. Patienten ligger derfor ikke inde med medicin til et par dage ekstra derhjemme. Det er altså her og nu, der er brug for, at lægen udskriver en ny recept – og hvis det ikke lykkes at få fat i lægen, må patienten undvære sin medicin.
For at sikre en mere problemfri håndtering ved restordre, ønsker myndighederne nu at indføre såkaldte substitutionsprotokoller, som man også kender fra eksempelvis England.
Det er en ’fast tilladelse’ fra Lægemiddelstyrelsen til, at apoteket i konkrete tilfælde må vælge en anden type behandling, hvis der er længerevarende restordre på den medicin, som lægen har ordineret. Så behøver lægen altså ikke at blive forstyrret for at lave ny ordination og recept for hver patient, der rammes af netop den restordre.
Protokoller skal ikke gælde dosispakning
Men i det høringsbrev, der er udsendt i forbindelse med udkastet til en ny bekendtgørelse [link] står der, at det ikke skal gælde ved dosispakning.
”Det er vi helt uforstående over for. Dosispakning er netop særligt følsomt over for restordre, og problemet er et tilbagevendende emne på de møder, vi har i den Tværfaglige arbejdsgruppe for udbredelse af dosispakket medicin. Her deltager også KL, Danske Regioner og PLO,” fortæller Mads Haaning.
Han peger på, at muligheden for, at apoteket via en protokol kan erstatte den ene medicin med den anden, efter myndighedernes forskrifter, vil være til stor gavn for patientsikkerheden, så man ikke risikerer at måtte stoppe behandlingen.
”Det vil gøre det nemt og sikkert for læge, apotek og plejepersonale at sørge for, at borgerne får den mest sikre behandling og undgår forværring af sygdomme. Hvis man ikke kan få den nødvendige medicin, kan det øge behovet for pleje og risikoen for indlæggelse. Fordelen ved at tillade protokoludlevering for dosispakket medicin er også, at lægerne kan bruge deres kompetencer på andre dele af patientbehandlingen, og at den kommunale ældrepleje kan bruge dens knappe ressourcer på kerneopgaven i stedet for at bruge den på at hælde medicin op.”
Giv apoteket kompetencerne
Han peger dermed på, at regler og bekendtgørelser må ændres, så de kommer i takt med virkeligheden.
”Vi skal gøre mere for at sikre, at vi på apoteket kan finde en løsning uden at kontakte den praktiserende læge, hvis ordinationen ikke matcher det, som er muligt at levere. Det er helt håbløst og spild af både lægens og vores tid. Men værst af alt, så går det ud over patienternes og deres behandling. Så brug dog apotekernes kompetencer på dette område,” lyder opfordringen fra apotekernes formand, der samtidig minder om, at apotekerne skal have den IT-mæssige understøttelse til at lave ændringer; hvad de ikke har i dag.