Gå til indhold
Mentalisering

Tre overvejelser før apoteket tilmelder sig mentaliseringskurserne

Charlotte Rossing og Lærke Poulsen fra Pharmakon peger på tre overvejelser, som apotekerne oplagt kan gøre sig inden tilmelding til uddannelsen.

mentalisering_illustration_roed_vignet.jpg

1. Overvej tidspunktet
Det fulde forløb er omfattende, og derfor taler vi med apotekerne om, at det kræver ressourcer. Man skal forvente, at det fulde forløb, bestående af en tovholderuddannelse, kursus for ledere og et fælleskursus for apoteket, tager ca. ½-1 år.

2. Vælg de rigtige deltagere
Kursisterne skal efter kurset fungere som en slags eksperter, og derfor er det vigtigt at finde de rigtige kandidater, som kan gå forrest og videreformidle de nye værktøjer fra uddannelsen til resten af apoteket. Overvej, hvem i personalegruppen, der vil være gode til at dele ud af deres viden og skabe engagement blandt resten af personalegruppen sammen med ledelsen. Det samme gælder for kursus for ledere: hvem vil kunne gå i front og være med til at skabe den kulturændring, som det mentaliserende arbejde kræver.

3. Det ”rigtige arbejde” foregår, når forløbet er afsluttet
Mentalisering skal trænes i praksis. Det er en ny måde at tænke på for alle, og det er derfor vigtigt, at man fortsætter træningen på apoteket, når forløbet er afsluttet. Overvej, hvordan man kan holde redskaberne ved lige… Måske skal man lave øvelser eller snakke om en case, som en fast del af morgenmødet. Lav en plan for, hvordan man holder træningen og arbejdet med mentalisering ved lige, så det ikke glider ud i sandet, når dagligdagen kører. Man kan ringe til Pharmakon og høre, hvornår man kan komme i gang, eller hvis man har spørgsmål til uddannelsen.

Læs om apotekers erfaringer med mentaliseringskurserne her