Jeg er stolt over, at vi på apoteksområdet nu ser ud til at kunne tage konkrete skridt til at løse nogle af de mange udfordringer, der ligger og venter i sundhedsvæsenet fremover.
)
APOTEKERNES ØKONOMIMODEL skal ændres, så der igen bliver større incitament for apotekerne til at fokusere på det, vi er sat i verden for: at udlevere og rådgive om lægemidler. Og så skal indenrigs- og sundhedsministeren løbende og fleksibelt kunne fastsætte nye sundhedsydelser, som apotekerne kan varetage, og derved aflaste andre dele af sundhedsvæsenet.
Det er blandt elementerne i det forslag om ændring af apotekerloven, som netop nu er i høring.
Hvis lovændringerne vedtages, betyder det derudover, at farmakonomer på apotek vil kunne gennemføre medicinsamtaler, der bliver klarere rammer for vaccination på apotek, og vi vil få mulighed for at udlevere vederlagsfri sygehusmedicin på vegne af regionerne – for blot at nævne nogle af ændringerne. Vi har længe gjort opmærksom på, at der er behov for ændringer, og vi kan kun bifalde, at myndigheder og andre aktører nu for alvor er ved at få øjnene op for apotekernes potentiale i at aflaste og bidrage i det nære sundhedsvæsen.
Apotekerloven ændres ikke hver dag. Sidste store ændring var i 2015, hvor apotekere fik mere fleksible muligheder for at åbne filialer. Det har betydet næsten 70 procent flere apoteksenheder på otte år. Nu er tiden kommet til at nyttiggøre den øgede tilgængelighed ved at udvide apotekernes rolle i at hjælpe borgerne lokalt.
Sammen med de 18 anbefalinger til nye opgaver til apotekerne, som en arbejdsgruppe under Indenrigs- og Sundhedsministeriet for nyligt præsenterede, baner den planlagte lovændring vejen for, at apotekerne kan bidrage på nye måder. Nu venter arbejdet med, i den kommende tid, at omsætte anbefalinger til konkrete handlinger – ikke mindst, når der om lidt skal forhandles en ny bruttoavanceaftale.
I den proces kan vi med fordel løfte blikket og kigge til andre lande i Europa og resten af verden, hvor apotekets rolle mange steder er inde i en rivende udvikling. Blandt de seneste eksempler er England, hvor en nyligt lanceret plan tildeler apoteket en helt central rolle i aflastningen af de praktiserende læger. Her er presset på almen praksis nu så stort, at man har måttet kaste ’plejer’ overbord og tænke radikalt nyt om organiseringen af sundhedssektoren.
Det kræver mod og grundigt forarbejde at gøre noget andet, end man plejer. Det er de mange kommissioner og ekspertgrupper på sundhedsområdet et udtryk for. Jeg er stolt over, at vi på apoteksområdet nu ser ud til at kunne tage konkrete skridt til at løse nogle af de mange udfordringer, der ligger og venter i sundhedsvæsenet fremover.