Ny apotekerlov på vej

Først og fremmest indeholder lovforslaget en helt ny model for den økonomiske regulering af sektoren. Dernæst lægges der op til, at apotekerne fremover skal spille en endnu større rolle i sundhedsvæsenet ved at varetage nye sundhedsopgaver. Endelig indebærer lovforslaget, udover en stribe tekniske ændringer, øget fleksibilitet på en række områder – blandt andet i forhold til organiseringen af apotekernes vagtordning.

Få et overblik over de vigtigste ændringer her – og se, hvor Apotekerforeningen fortsat ser behov for justeringer, ikke mindst hvis der fortsat skal være apoteksdækning overalt i Danmark.

Lovforslaget fremsættes i slutningen af februar og ventes at træde i kraft den 1. juli 2024, bortset fra ændringer af økonomimodellen, der ifølge planen træder i kraft den 1. januar 2025.

Se i øvrigt lederen.

Den økonomiske styringsmodel for apotekerne ændres

• Lægemiddelavance og frihandelsavance skilles ad
  Lovforslaget lægger op til store ændringer i den økonomiske styring af apotekssektoren. Først og fremmest adskilles avancen på frihandelsvarer fra avancen på lægemidler. Det betyder, at apotekerne fremover vil få et fast og kendt honorar for udlevering af og rådgivning om lægemidler – og ikke, som nu, et honorar, der – populært sagt – risikerer at blive reduceret, når et andet apotek sælger creme, vitaminpiller eller andre frihandelsvarer.
• Øget afgift på frihandelsvarer
  Prisen for, at frihandelsavancen sættes fri, er, at den afgift, der lægges på apotekets frihandelsvarer, stiger. Apoteket kommer med andre ord til at tjene lidt mindre, når det sælger et glas vitaminpiller, medmindre det sætter prisen op. Pengene skal bruges til at: • finansiere nye sundhedsydelser på apotekerne • afdrage apotekernes opsparede avanceoverskridelse over 20-30 år • hæve det honorar, som apotekerne får af staten, hver gang de sælger og rådgiver om et lægemiddel
• Udligningsafgiften ændres
  Der sker i dag en udligning, så der flyttes penge fra de store apoteker med en høj omsætning til mindre apoteker uden for de store byer. Formålet er at sørge for, at der er incitament til at drive apotek der, hvor der er langt mellem husene, så borgere overalt i Danmark har nem adgang til et apotek. Der skal, ifølge lovforslaget, fortsat ske en vis udligning – den skal bare ske ud fra nogle andre principper. Udligningsafgiften med et bundfradrag foreslås således erstattet af en forøget sektorafgift af al omsætning uden bundfradrag. Baggrunden er, at myndighederne ønsker at forenkle den nuværende omfordelingsmodel.

Flere sundhedsydelser på apotek

• Nye sundhedsydelser kan løbende indføres
  Indenrigs- og sundhedsministeren vil, hvis loven vedtages, løbende kunne indføre nye sundhedsydelser på apotekerne. Det vil gøre det nemmere at aftale, hvilke nye opgaver apotekerne fremover skal løfte.
• Farmakonomer skal kunne udføre medicinsamtaler
  Farmakonomer skal, ifølge lovforslaget, kunne udføre medicinsamtaler på apoteket, på linje med farmaceuter, efter passende uddannelse. Der åbnes desuden op for, at de også på sigt skal kunne udføre compliancesamtaler. På den måde udnyttes de faglige kompetencer på apotekerne bedre, og arbejdet på det enkelte apotek kan tilrettelægges mere fleksibelt.
• Apoteker skal kunne udlevere hospitalsmedicin
  Sygehusapotekerne skal, ifølge lovforslaget, have mulighed for på vegne af en sygehusafdeling at udlevere lægemidler direkte til en patient, der er i behandling på sygehuset, fx igennem de private apoteker. En løsning, der gør det nemmere for borgerne og sparer medarbejderressourcer på hospitalerne.

Mere fleksibilitet og andre tekniske ændringer

• Nye muligheder for fleksibilitet i apotekernes vagttjeneste
  Der fastsættes to mellemmodeller for vagttjeneste som supplement til de eksisterende vagtmodeller. Mellemmodellerne vil undtagelsesvist kunne tildeles en apoteker, når særlige forhold taler for det. Derudover vil der i særlige situationer kunne fastsættes andre vagttjenester, så det sikres, at apotekernes vagttjenester modsvarer de lokale behov for at kunne hente medicin uden for almindelig åbningstid. Endelig vil det være muligt for apoteker at dele vagttjenester.
• Mulighed for dispensation fra generelle krav om åbningstider forbedres
  Lægemiddelstyrelsens adgang til at dispensere fra de generelle krav til apotekernes åbningstider udvides ifølge lovforslaget. Det indebærer mulighed for en mere smidig proces ved behandling af dispensationsansøgninger.
• Fratrædende apoteker skal stille økonomiske oplysninger til rådighed
  Når en ledig bevilling slås op, skal man kunne kræve af fratrædende apoteker, at vedkommende stiller en række økonomiske oplysninger om bevillingen til rådighed for Lægemiddelstyrelsen og dermed til potentielle ansøgere til bevillingen.
• Apotekernes rolle i vaccinationsindsats stadfæstes
  Apotekerne får, ifølge lovforslaget, mulighed for at have en selvstændig rolle ved de offentlige vaccinationsprogrammer. Apotekerne kan med forslaget således selv tilbyde vaccination, dog skal behandlingsansvaret fortsat varetages af en læge eller anden sundhedsperson med autorisation til at vaccinere.

DET MENER APOTEKERFORENINGEN OM LOVFORSLAGET 

Apotekerforeningen har igennem processen med lovens tilblivelse været i dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet og givet input – senest i foreningens nylige omfattende høringssvar til lovforslaget fra den 8. januar.

Apotekerforeningen støtter en række vigtige og positive ændringer, der sikrer apotekernes drift, tilgængelighed og sundhedsfaglige udvikling fremover. Det gælder blandt andet:

Læs hele Apotekerforeningens høringssvar for et fyldestgørende indblik i foreningens synspunkter og input, afgivet den 8. januar på foreningens medlemsnet, på Apotekerforeningen.dk samt lederen.