Supplerende høringssvar om medicin til sundheds- og omsorgspladser og akutsygeplejen

Sundheds- og Kirkeministeriet har den 12. juni 2026 sendt udkast til ovennævnte lovforslag i supplerende høring.

Danmarks Apotekerforening afgav den 23. januar 2026 høringssvar over den oprindelige høring for så vidt angår den del af høringen, som omfattede lægemiddelhåndtering mv. på sundheds- og omsorgspladser og i akutsygeplejen (lovudkastets tredje del).

Der er så vidt ses ikke i den supplerende høring foretaget indholdsmæssige ændringer i denne del af forslaget. Apotekerforeningen kan derfor i det hele henvise til høringssvaret af 23. januar 2026: Høringssvar om medicin til sundheds- og omsorgspladser og i akutsygeplejen | Danmarks Apotekerforening

Apotekerforeningen har noteret sig, at den i lovforslaget angivne model var politisk besluttet under den tidligere regering.

Foreningen skal imidlertid fremhæve og gentage følgende fra høringssvaret:

• Apotekerforeningen er enig i, at lægemidler til borgere på sundheds- og omsorgspladser og i akutsygeplejen kan modtage lægemidlerne vederlagsfrit.

• Men Apotekerforeningen er ikke enig i, at opgaven med forsyningen af lægemidler vederlagsfrit altid skal varetages af sygehusapotekerne frem for/i stedet for de private apoteker.

• Selvom regionerne overtager ansvaret for pladserne og akutsygepleje i eget hjem fra kommunerne, er der ingen grund til at ændre på ”arbejdsfordelingen” mellem det offentlige og det private sundhedsvæsen.

• Apotekerne leverer i dag medicin til borgere på de nuværende midlertidige pladser/akutpladser alle steder i regionerne hurtigt, effektivt og sikkert, så behandlingen hurtigt kan igangsættes, fx når en ny borger kommer til pladserne, eller der er ændringer i behandlingen. En levering fra regionerne selv, vil ikke nødvendigvis øge hastigheden af igangsættelse af behandling, som det fremgår af lovforslaget, fx når der er langt til en plads fra sygehusapotekets lager.

• Apotekerne kan allerede i dag udlevere vederlagsfri medicin med lægemidler enten fra eget lager og afregne med regionen eller gennem aftaler med sygehusapotekerne, og det vil de også kunne til brug for behandling af patienter på de omfattede pladser og under akutsygeplejen. Det er efter Apotekerforeningen opfattelse derfor forkert, når det af lovforslaget fremgår, at det vil have positive administrative konsekvenser for borgerne, at medicinen leveres fra sygehusapoteker frem for private apoteker. Når lægemidlerne ikke skal hentes og betales af borgeren, vil det ved et privat apoteks levering heller ikke kræve involvering af borger eller pårørende, og det vil derfor ikke være forbundet med forsinkelse eller administrative konsekvenser for borgerne at få medicinen vederlagsfrit fra privat apoteker.

• Det er efter Apotekerforeningens opfattelse forkert, når det af lovforslaget fremgår, at der ikke vil være omkostninger forbundet med, at regionerne skal etablere et nyt, parallelt distributionssystem, hvor lægemidlerne skal transporteres over kortere eller længere afstande, muligvis flere gange dagligt. Det er en ny opgave for regionerne, som må ventes at kræve investering i udstyr og flere medarbejdere.

• Der er efter Apotekerforeningens opfattelse tale om en ubegrundet nationalisering, som er principiel og betænkelig.

• Apotekerforeningen opfordrer til, at lovforslaget præciseres således, at levering fra sygehusapotekerne forudsætter, at det – ud fra en samlet økonomisk, administrativ, praktisk, patientsikkerhedsmæssig og miljømæssig vurdering – kan anses for det mest rentable.

Supplerende kan det oplyses, at Apotekerforeningen er bekendt med, at regionerne forbereder sig på, at de har opgaven med at forsyne de omfattede pladser og akutsygeplejen med lægemidler. I den forbindelse er der regioner, som nu anerkender, at opgaven ikke nødvendigvis alle steder kan løses på en hensigtsmæssig måde af sygehusapotekerne alene, og sygehusapoteker er derfor gået i dialog med apoteker om et potentielt samarbejde.

Såfremt den i lovudkastet foreslåede model fastholdes, bør de lovgivningsmæssige rammer – herunder reglerne i bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering – derfor om nødvendigt tilpasses, så regionerne sikres mulighed for at kunne indgå aftale med de private apoteker om, at regionerne kan rekvirere lægemidler og andre varer fra private apoteker jf. bemærkningerne til § 3, nr. 1.