apoteket
Medicinsk
Sundheds- og Kirkeministeriet har den 3. september 2026 sendt en række bekendtgørelser på apoteksområdet i en kort høring.
Der er tale om følgende bekendtgørelsesudkast:
Udkast til bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering af lægemidler
Udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af apotekssektorens afgifter og ydelse af tilskud til apotekere m.v.
Udkast til bekendtgørelse om Apotekets Hotline
Udkast til bekendtgørelse om Medicingennemgang bestilt af praktiserende læger i lægedækningstruede områder.
Sammenfatningen af bemærkninger ses som punktform nedenfor og er uddybet i det efterfølgende.
Bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering af lægemidler
Substitutionsprotokoller bør som udgangspunkt også kunne anvendes ved dosisdispenserede lægemidler.
Receptbekendtgørelsen bør tilpasses udviklingen, herunder til sundhedsreformens nye samarbejdsformer og arbejdsgange.
Bekendtgørelse om anvendelse af apotekssektorens afgifter og ydelse af tilskud til apotekere m.v.
Der bør indsættes en bestemmelse om, at apoteket skal indberette antallet af gennemførte udleveringer efter substitutionsprotokoller til Lægemiddelstyrelsen.
Apotekerforeningen finder det problematisk, at honoreringen for udlevering efter substitutionsprotokoller kan nedsættes alene af budgetmæssige hensyn.
Bekendtgørelse om Apotekets Hotline
Forsøgordningen bør videreføres, indtil der foreligger et mere fyldestgørende erfarings- og datagrundlag for en evaluering.
Kravet i § 5, stk. 2, nr. 3 om adgang til en behandlerfarmaceut i hele åbningstiden bør udgå.
§ 6 bør ændres, så den primære informationsside om Apotekets Hotline placeres centralt på apoteket.dk frem for på de enkelte apotekers hjemmesider.
§ 7 bør ændres, så data indsendes løbende til Pharmakon frem for kvartalsvis.
Bekendtgørelse om medicingennemgang bestilt af praktiserende læger i lægedækningstruede områder
Forsøgsordningen bør videreføres, indtil der foreligger et tilstrækkeligt erfarings- og datagrundlag til at vurdere og videreudvikle ordningen.
Kravet om skriftligt samtykke bør erstattes af krav om informeret samtykke, som kan dokumenteres i patientjournalen.
Ordningen bør i højere grad tage afsæt i patienternes behov og ikke alene være afgrænset til lægedækningstruede områder og praktiserende læger.
Betegnelsen "apoteksfarmaceut" bør anvendes konsekvent i hele bekendtgørelsen, eller det bør præciseres, at anvendelsen af betegnelsen "farmaceut" ikke udvider kredsen af leverandører.
Henvisningen til Pharmakon som certificerende instans bør ændres til Danmarks Apotekerforening.
Formuleringen i § 4, litra d om "kort beskrivelse af årsag for evt. difference fra apotekets anbefalinger" bør udgå, da kravet er uklart og ikke giver et entydigt grundlag for indberetning.
I det nedenstående uddybes Apotekerforeningens bemærkninger.
Med udkastet indføres hjemmel for Lægemiddelstyrelsen til at udstede substitutionsprotokoller, ligesom apotekerne gives mulighed for at udlevere lægemidler i henhold til protokollerne efter vilkår der fastsættes af Lægemiddelstyrelsen. Det fremgår af høringsbrevet, at substitutionsprotokollerne ikke må anvendes i forhold til udlevering og pakning af dosisdispenserede lægemidler.
Med substitutionsprotokoller får apotekerne mulighed for at hjælpe borgerne i tilfælde af forsyningssvigt ved at udvide muligheden for at udlevere et andet lægemiddel, uden at borgeren skal tilbage til lægen efter en ny recept. Det aflaster både læge og apotek og giver borgerne bedre og hurtigere tilgængelighed til den behandling, lægen har ordineret. Dette hilser Apotekerforeningen velkommen.
Foreningen er imidlertid uforstående overfor den i høringsbrevet anførte generelle tilkendegivelse om, at substitutionsprotokollerne ikke må anvendes i forhold til udlevering og pakning af dosisdispenserede lægemidler. Der er netop her, forsyningssvigt giver de største udfordringer, da der her kan være tale om rigtig mange borgere, hvor der på ganske kort tid, pga. deadline for pakning til næste periode, er behov for mange lægekontakter med kort frist.
Udvidet substitution ved forsyningssvigt blev anbefalet allerede i juni 2023 i forbindelse med afrapportering fra arbejdsgruppen for apotekernes sundhedsydelser, hvor Indenrigs- og Sundhedsministeriet herunder relevante styrelser, Danske Regioner, KL og Danmarks Apotekerforening deltog. En ordning med myndighedsgodkendte substitutionsprotokoller ved forsyningssvigt blev aftalt i januar 2025 med indgåelse af bruttoavanceaftalen for 2025 og 2026 mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danmarks Apotekerforening.
I disse sammenhænge indgik ikke overvejelser om at undtage dosisdispenserede lægemidler. I den oprindelige anbefaling fra 2023 hed det ligefrem ”At Indenrigs- og Sundhedsministeriet med inddragelse af de relevante aktører analyserer mulighederne for en model for udvidet substitution ved forsyningssvigt, herunder også for dosispakket medicin, samt evt. ved store prishop eller store prisforskelle.”
I regi af Programstyregruppen og den Tværfaglige arbejdsgruppe for udbredelse af dosispakket medicin er substitution ved forsyningssvigt et tilbagevendende emne, hvor de øvrige parter herunder KL, Danske Regioner og PLO er uforstående overfor, at apotekernes kompetencer indenfor medicin ikke bringes i spil for at sikre kontinuerlig lægemiddelbehandling samt spare ressourcer til kontakt mellem læger, apoteker og kommunalt plejepersonale.
Apotekerforeningen foreslår, at Lægemiddelstyrelsen i forbindelse med udarbejdelse af protokoller i hvert enkelt tilfælde skal vurdere, om dosispakning skal undtages fra protokoludlevering. Vurderingen skal foretages med udgangspunkt i den aktuelle forsyningssituation, herunder hvor hyppigt lægemidlet dosispakkes, og adgangen til egnede, alternative lægemidler. Der vil givetvis være situationer hvor dosisdispensering ikke er egnet, men det bør jf. ovenstående helt oplagt ikke være udgangspunktet.
Ændringer i dosispakket medicin har en række konsekvenser, og fælles for dem er, at rigtig mange borgere skal have, eller have hjælp til, en ekstra akut kontakt til lægen. Uanset om det er borgeren selv, plejepersonale eller apoteker, som kontakter lægen, så kræves der ny recept eller ændring i ordination for dosispakning til hver borger. Protokoludlevering aflaster kontakten til læger og kommuner samt sikrer kontinuitet i patientbehandlingen, og derfor er protokoludlevering ved dosisdispensering ligeså relevant som øvrig udlevering.
Apotekerforeningen opfordrer desuden til, at der ved fastlæggelse af nærmere retningslinjer og vilkår for udleveringen efter protokoller ikke opstilles så snævre rammer, at ordningen begrænses. Fastsættes der for snævre rammer vil formålet om aflastning samt bedre og hurtigere tilgængelighed dermed ikke kunne indfries som forventet.
Behov for øvrige tilpasninger og ændringer af receptbekendtgørelsen
Apotekerforeningen har tidligere gjort opmærksom på behovet for en række ændringer af receptbekendtgørelsen, senest i forbindelse med høringssvar over lovudkast til ny model for specialeplanlægning, ny afregningsordning ifm. etablering af sundheds- og omsorgspladser og lægemiddelhåndtering. Høringssvaret er tilgængeligt på Apotekerforeningens hjemmeside. Apotekerforeningen opfordrer til, at der i tilfælde af vedtagelse af loven i den indtil videre kendte form gennemføres en hurtig tilpasning af bekendtgørelsen, i det omfang det er nødvendigt, for at sikre regionernes mulighed for at rekvirere lægemidler og andre varer fra private apoteker.
Apotekerforeningen er enig i, at provenuet fra den supplerende frihandelsafgift også kan anvendes til honorering for apotekernes udlevering af lægemidler efter substitutionsprotokoller. Herudover finder Apotekerforeningen det positivt, at der med bekendtgørelsen gives en fleksibilitet til at anvende midlerne til både medicinsamtaler og compliancesamtaler såfremt der er behov for dette.
Behovet for at nyttiggøre disse midler er, at efterspørgslen efter de to ydelser nu er på et niveau, hvor de ikke kan rummes indenfor den hidtil afsatte økonomi. For at sikre, at ydelserne kan leveres af alle apoteker og gennem hele året, bør der udvikles en rationeringsmekanisme (individuelt loft) som kan sikre, at den afsatte økonomi ikke bliver koncentreret på få apoteker og i de første måneder af året.
Det fremgår af nr. 3, at apoteket vil blive aflønnet med 40 kr. pr. udlevering efter substitutionsprotokol, samt at ministeriet kan nedsætte aflønningen, hvis der er udsigt til at de afsatte midler overskrider det aftalte udgiftsloft. Dette følger også af bruttoavanceaftalen for 2025/2026.
Generelt finder Apotekerforeningen det dog problematisk at nedsætte aflønningen ud fra en budgetmæssig overvejelse. Apotekets ressourceforbrug ved at udlevere efter en substitutionsprotokol ændrer sig ikke af, at en given pulje løber tør. Hertil kommer, at en nedsat honorering muligvis vil føre til færre gennemførte udleveringer efter substitutionsprotokol, hvilket går imod formålet med forsøgsordningen.
Der mangler efter Apotekerforeningens vurdering en bestemmelse om, at apoteket skal indberette antallet af gennemførte substitutionsprotokoller til Lægemiddelstyrelsen. Denne bestemmelse kan eventuelt udformes svarende til §3, stk. 1 i bekendtgørelse om medicingennemgang i lægedækningstruede områder.
Apotekerforeningen noterer, at der med de foreslåede ændringer sikres en videreførelse af forsøgsordningen med Apotekets Hotline, indtil den kommende bruttoavanceaftale for 2027-28 er færdigforhandlet. Det er vigtigt, at ordningen ikke ophører, før der er taget stilling til dens fremtidige finansiering.
Apotekerforeningen finder samtidig, at det er for tidligt at vurdere ordningens fulde potentiale. Forsøgsordningen var oprindeligt aftalt for perioden 2025-2026, men bekendtgørelsen trådte først i kraft den 1. februar 2026. Ordningen har derfor ikke haft den forudsatte tid til at opnå udbredelse og forankring blandt de målgrupper, den er etableret for at understøtte. Det tager tid at opbygge kendskab blandt pårørende og medarbejdere i sundheds- og omsorgssektoren. Apotekerforeningen anbefaler derfor, at ordningen videreføres, så tilbuddet får mulighed for at opnå en bredere anvendelse, og så en kommende evaluering kan baseres på et mere retvisende datagrundlag.
Apotekerforeningen finder ikke, at kravet i § 5, stk. 2, nr. 3 om adgang til en behandlerfarmaceut i hele åbningstiden for Apotekets Hotline er et relevant krav og udvælgelseskriterium og opfordrer til, at kravet i § 5, stk. 2, nr. 3 udgår af bekendtgørelsen. Foreningen er enig i betydningen af, at der er adgang til farmaceutisk kompetence, hvilket allerede er sikret gennem kravet i § 5, stk. 2, nr. 2. Behandlerfarmaceuters autorisation er knyttet til specifikke opgaver vedrørende genordination af visse lægemidler samt ordination af tilskud til dosisdispenseret medicin. Apotekerforeningen finder derfor ikke, at kravet om adgang til behandlerfarmaceut i hele hotlinens åbningstid er relevant i forhold til de opgaver denne skal varetage.
I forhold til § 6 omhandlende en informationsside om Apotekets Hotline støtter Apotekerforeningen intentionen om at sikre let adgang til information om Apotekets Hotline. Foreningen finder imidlertid, at det er mest hensigtsmæssigt, at den primære informationsside om ordningen fortsat er placeret centralt på apoteket.dk/hotline, og at dette ændres i bekendtgørelsen. Apotekets Hotline er en national sektorløsning, som er etableret og finansieret på tværs af sektoren, og hvor driften varetages af de apoteker, som udvælges af Lægemiddelstyrelsen. Information om ordningen bør derfor formidles samlet og ensartet på tværs af landet, så målgrupperne møder den samme information om ordningen. Det er herefter oplagt, at apoteker henviser til den centrale side fra deres egne websider, som det i praksis sker i dag.
Det fremgår af § 7, at de indsamlede data kvartalsvis skal indsendes til Pharmakon.
Registreringen af henvendelser til Apotekets Hotline sker i dag elektronisk og løbende i forbindelse med de enkelte opkald. For at sikre tidstro datagrundlag til brug for evalueringen finder Apotekerforeningen det hensigtsmæssigt, at data overføres løbende fremfor kvartalsvis. Foreningen foreslår derfor, at bestemmelsen ændres til: "De indsamlede data indsendes løbende til Pharmakon via en af Pharmakon udarbejdet skabelon."
Apotekerforeningen noterer, at der med de foreslåede ændringer sikres en videreførelse af ordningen, indtil den kommende bruttoavanceaftale for 2027-28 er færdigforhandlet. Det er vigtigt, at ordningen ikke ophører, før der er taget stilling til dens fremtidige finansiering. Samtidig finder Apotekerforeningen, at det fortsat er for tidligt at vurdere ordningens potentiale, og mener derfor at ordningen skal videreføres ind i 2027-2028, så der opbygges erfaringer og tilstrækkeligt datagrundlag til at evaluere og videreudvikle ordningen. Ordningen skulle have kørt i to år, men bekendtgørelsen trådte først i kraft den 1. januar 2026.
Samarbejder om medicingennemgang mellem læger og apoteker kræver tid til at blive etableret, og der skal opbygges relationer og indgås lokale aftaler, før ordningen kan forventes at opnå en bred udbredelse. En afbrydelse af ordningen på nuværende tidspunkt ville derfor risikere at bremse en udvikling, som endnu ikke har haft mulighed for at folde sig ud.
Apotekerforeningen ser dog nogle barrierer i den nuværende ordning, som begrænser udbredelsen af samarbejdet om ydelsen og dermed potentialet for at styrke patientsikkerheden og aflaste sundhedsvæsenet. Foreningen foreslår derfor følgende ændringer i bekendtgørelsen og den fremtidige ordning.
Kravet om skriftligt samtykke bør erstattes af krav om informeret samtykke
Apotekerforeningen finder, at kravet i § 3, stk. 2 om skriftligt samtykke risikerer at skabe en unødig administrativ barriere for anvendelsen af ordningen.
Vi anerkender behovet for, at patienten informeres om medicingennemgangen og giver samtykke til, at apoteket kan gennemføre den nødvendige gennemgang, herunder foretage relevante opslag i FMK. Vi finder imidlertid, at et mundtligt informeret samtykke, som dokumenteres i lægens journal, kan udgøre et tilstrækkeligt grundlag.
Erfaringer fra forsøgsordningen viser, at kravet om et særskilt skriftligt samtykke kan medføre ekstra administrative arbejdsgange for både patient og læge. Samtidig opstår behovet for en medicingennemgang ikke nødvendigvis i forbindelse med en fysisk lægekonsultation, hvilket kan gøre indhentelsen af et skriftligt samtykke unødigt tidskrævende og i nogle tilfælde forsinke en relevant indsats.
Apotekerforeningen opfordrer derfor til, at kravet om særskilt skriftligt samtykke erstattes af krav om informeret samtykke med henblik på at sikre en enkel og mindre tidskrævende proces for både patienter, læger og apoteker, så det ikke sætter en stopper for anvendelse af ordningen.
Ordningen bør også tage afsæt i patientens behov og behandlingsforløb
Apotekerforeningen anbefaler, at ordningen åbnes op og videreudvikles, så den fortsat understøtter lægedækningstruede områder, samtidig med at den gøres mere fleksibel og målrettes de patientforløb, hvor der er behov for medicingennemgang.
Udviklingen i det nære sundhedsvæsen peger på et behov for, at ordningen i højere grad tager afsæt i patientens behov frem for udelukkende geografiske afgrænsninger. Der er en række situationer, hvor medicingennemgange kan skabe værdi for patienter med komplekse medicinforløb, herunder ved opstart af dosispakket medicin, ved indflytning på plejehjem eller andre kommunale tilbud, og i forbindelse med overgange i det nære sundhedsvæsen, fx ophold på sundheds- og omsorgspladser.
Bekendtgørelsen bør derfor skabe mulighed for, at medicingennemgange også kan anvendes dér, hvor behovet opstår, og ikke alene dér, hvor en bestemt geografisk afgrænsning er opfyldt.
Tilsvarende bør ordningen afspejle den organisering af det nære sundhedsvæsen, som sundhedsreformen lægger op til. Det vil fremover ikke alene være praktiserende læger, som det fremgår af bekendtgørelsen i dag, men også andre behandlingsansvarlige læger, der kan have behov for samarbejde med apoteksfarmaceuter om medicingennemgange i det nære sundhedsvæsen. Det kan fx være læger tilknyttet sundheds- og omsorgspladser og læger i nærklinikker. En bredere adgang til ordningen vil understøtte sammenhængende patientforløb, styrke kvaliteten i medicinbehandlingen og bidrage til, at sundhedsvæsenets ressourcer anvendes dér, hvor de skaber størst værdi for patienterne.
Andre bemærkninger
Apotekerforeningen bemærker, at betegnelsen "apoteksfarmaceut" i den foreslåede bekendtgørelse tilsyneladende et enkelt sted er ændret til "farmaceut", mens betegnelsen "apoteksfarmaceut" fortsat anvendes øvrige steder i bekendtgørelsen. For at undgå fortolkningstvivl om, hvem der kan levere ydelsen, anbefaler Apotekerforeningen, at betegnelsen "apoteksfarmaceut" fastholdes konsekvent gennem hele bekendtgørelsen, eller at det i bemærkningerne præciseres, at ændringen ikke indebærer en udvidelse af kredsen af leverandører af ydelsen. Det er væsentligt for ordningens afgrænsning og for sammenhængen med bruttoavanceaftalen, at der ikke opstår usikkerhed om, at ydelsen leveres inden for den ramme, som ordningen oprindeligt er etableret i.
I § 1, stk. 2, fremgår det, at apoteksfarmaceuten skal være certificeret til medicingennemgang på et niveau svarende til minimum Pharmakons certificering.
Apotekerforeningen skal opfordre til, at henvisningen til "Pharmakon" ændres til "Danmarks Apotekerforening". Certificeringsordningen ejes og administreres af Danmarks Apotekerforening, mens den praktiske drift varetages af Pharmakon.
I § 4 beskrives, hvilke data apotekerne skal indsamle i ordningen. Dette omfatter ifølge § 4, litra d: ”Det konkrete resultat af gennemgangen, herunder apoteksfarmaceutens anbefalinger samt kort beskrivelse af årsag for evt. difference fra apotekets anbefalinger.” Apotekerforeningen finder, at sidste del af sætningen (dvs. ”…samt kort beskrivelse af årsag for evt. difference fra apotekets anbefalinger”) skal udgå, da der ikke i den foregående sætning fremgår noget, som apotekerne skal holde deres anbefalinger op imod. De kan derved ikke svare på et sådant krav i dataindsamlingen. Hvis den ikke fjernes, er der behov for præcisering af kravene til apotekernes indberetning.
Med venlig hilsen
Birthe Søndergaard
Sundhedsfaglig direktør
Danmarks Apotekerforening