AI rykker ind på apotekerne
AI gør lige nu sit indtog på landets apoteker, og de første erfaringer med hvordan kunstig intelligens kan understøtte opgaverne, tager form. AI kan hjælpe med alt fra skemalægning til træning i medicinsamtaler, men det kræver, at man uddanner sit personale både i at prompte - men i høj grad også i at forholde sig kritisk.
Farmaci har kigget på nogle af de mange AI-tiltag, som lige nu implementeres på apotekerne. Læs med og bliv klogere på uddannelsesforløbet i AI fra Pharma+, hvor apotekerne har lært at lave bots, som gør hverdagen nemmere og løfter fagligheden.
Og få et kig ind i PharmaNets AI-baserede rådgivningsstøtteværktøj, som er indbygget i ekspeditionssystemet. Bliv også klogere på, hvordan AI kan bestille dine blækpatroner hjem, inden du løber tør, og hvordan AI kan fungere som en god ven til kvalitetsarbejdet.
Redaktionen