Gå til indhold
APOTEKET UNDERSØGER

Beboere på bosteder går potentielt glip af medicintilskud

Beboere på bosteder risikerer at betale fuld pris for medicin, de kunne have fået tilskud til. Det viser et projekt fra Neptun Apotek, der har kortlagt brugen af medicintilskud til beboere på bosteder.

Medicintilskud

ANNE-SOPHIE RØMER THOSTRUP

Da farmakonom Louise Johansen og hendes kolleger stod med recepterne i forsendelsen, lagde de mærke til et mønster. Gang på gang manglede der tilskud på recepter til borgere på bosteder – en sårbar gruppe, som ellers ofte er berettiget til netop tilskud.

”Vi oplevede gentagne gange, at der ikke var tilskud på recepter til bosteder. Det undrede os, fordi det typisk er borgere med komplekse sygdomsforløb, hvor tilskud ellers ofte er relevant,” fortæller Louise Johansen fra Neptun Apotek i Esbjerg.

Det blev startskuddet til et apoteksprojekt, som skulle gøre Louise Johansen og hendes kollegaer klogere på deres undren. Sammen med sin kollega, farmaceut Mimi Nguyen, gik hun i gang med at kortlægge alle tilskud til bosteder i en periode på en måned. I alt blev 657 lægemidler gennemgået, og 463 indgik i den videre analyse, som viste, at omkring hvert fjerde lægemiddel ikke havde tilskud, svarende til 107 lægemidler.

”Vi kan ikke med sikkerhed sige, at alle 107 lægemidler var berettiget til tilskud. Men vores vurdering er, at en stor del af disse kunne have fået det,” siger hun.

Rodet system
Det er lægens opgave at sørge for, at borgerne får de tilskud, de er berettiget til, når recepten udstedes. Ved klausuleret tilskud skal lægen blot tjekke, om betingelserne er opfyldt og derefter sætte et flueben, mens enkelttilskud kræver en egentlig ansøgning.

Men tilskudssystemet kan være vanskeligt at navigere i – også for sundhedsprofessionelle. Lægerne oplever, at der mangler påmindelser, som kan hjælpe dem med at huske tilskuddene, og mens oplysninger om tilskud fremgår tydeligt i apotekernes systemer, præsenteres de ikke nødvendigvis på samme måde, når lægen sidder foran skærmen. Netop manglende integration og digital understøttelse er en kendt udfordring på området.

”Det er ikke fordi, lægerne ikke vil. Tværtimod. Men det er en opgave, der kan drukne i en travl hverdag og i et uoverskueligt receptsystem,” siger Louise Johansen.

Dertil kommer, at det sjældent er beboerne selv, der henter medicinen på apoteket, og medicinbrugerne har ofte begrænsede ressourcer til at reagere på høj egenbetaling. Derfor kan tilskuddene i højere grad gå under radaren.

”Når en borger selv henter medicinen på apoteket, kan vi gøre opmærksom på, at der mangler et tilskud. Men den mulighed har vi ikke på samme måde med bosteder, hvor medicinen bringes ud,” siger Louise Johansen.

Vi kan ikke med sikkerhed sige, at alle 107 lægemidler var berettiget til tilskud. Men vores vurdering er, at en stor del af disse kunne have fået det
Louise Johansen farmakonom på Neptun Apotek

Apoteket kan spille en vigtig rolle
Selvom det formelt er lægens ansvar at søge og ordinere tilskud, peger projektet på, at apoteket kan spille en mere aktiv rolle i at identificere manglende tilskud. Apotekerne har i forvejen en central position i medicinhåndteringen og er vant til at arbejde tværfagligt.

”Vi har både indsigt i medicinen og i tilskudssystemet. Derfor kan vi være med til at opdage, når noget mangler,” siger Louise Johansen. I projektet har de derfor også lavet et forslag til en ydelse, hvor apoteket hjælper med at identificere manglende tilskud, tjekke om der er potentiale for tilskud og lave en påmindelse til lægen.

For nu er der dog ingen ydelse på området. I stedet planlægger Neptun Apotek at sætte fokus på medicintilskuddene i forbindelse med de kommende medicingennemgange i lægedækningstruede områder, som man skal i gang med i Ribe.

”Det giver god mening at tage det op, når vi skal i gang med at lave medicingennemgange - her kommer vi naturligt i dialog med lægerne om borgernes behandling,” siger Louise Johansen.

Flere kan være berørt
Selvom projektet har haft fokus på bosteder, tyder meget på, at samme problemstilling kan gøre sig gældende for andre grupper – som for eksempel plejehjemsbeboere, der heller ikke selv henter medicin på apoteket.

”Det er sandsynligt, at det samme billede gør sig gældende for plejehjemsbeboere. Her er der også en stor gruppe, som ikke nødvendigvis har ressourcerne til selv at tjekke op på tilskuddene,” siger Louise Johansen.

Derfor håber hun, at projektet kan åbne op for, at man kan undersøge området nærmere.

”Vi håber, at vores projekt kan være med til at skabe opmærksomhed omkring, at der er et ´hul i systemet´, som gør, at sårbare borgere potentielt går glip af deres medicintilskud. Herfra er der mulighed for at kigge på løsninger, som kan styrke det tværfaglige samarbejde, så flere borgere får de tilskud, de er berettiget til,” siger Louise Johansen

Projekt om medicintilskud

  • Projektets formål var at kortlægge, hvor ofte der blev givet medicintilskud til beboere på bosteder.

  • Resultaterne viste, at hvert fjerde lægemiddel er givet uden tilskud, som potentielt var berettiget.

  • Projektet bestod også af kvalitative interviews med bosteder og praktiserende læger, observationer af arbejdsgange samt kortlægning af det tværfaglige samarbejde mellem bosted, læge, apotek og Lægemiddelstyrelsen.

  • Der blev udarbejdet en beregning af, hvad det ville koste for apoteket, hvis de skulle hjælpe med at sikre tilskuddet gennem en form for ydelse.

  • Konklusionen viste, at der er potentiale i at sætte fokus på samarbejdet mellem bosted, læge og apotek, hvis man vil sikre, at beboerne får de tilskud, de er berettiget til.

Sådan gjorde man

  • 657 lægemidler blev gennemgået

  • 463 lægemidler indgik i den videre analyse, hvor man undersøgte om der var tilskud

  • 1 ud af 4 lægemidler havde ingen tilskud, svarende til 107 lægemidler

  • ATC-grupper som obstipationsmidler, antiepileptika, antipsykotika og melatonin fyldte særligt meget blandt lægemidler uden tilskud.

  • Projektet er støttet af Farmakonomernes Udviklingspulje, og skal præsenteres som poster på FIP 2026 i Canada.